Fag & Forskning
Patienter er bedst til selv at beskrive smerter
Smertevurdering. Når patient og sygeplejerske taler om smerter, er det sygeplejersken, som spørger, og patienten, der svarer. Men en dialog mellem parterne om smerternes karakter og betydning for patienten er et bedre udgangspunkt.
Fag & Forskning 2016 nr. 2, s. 41
Af:
Redaktionen
Introduktion: Vurdering af postoperative smerter er et væsentligt problem på trods af, at forskningen har ledt til forbedringer i de kliniske rutiner. Kommunikation mellem patienter og plejepersonale er en betydende faktor, og patienterne skal have mulighed for at beskrive deres smerter. Det er et identificeret problem, at samtale om smerter ofte er baseret på envejskommunikation, hvor sygeplejersken spørger patienten. Formålet med undersøgelsen var at beskrive patienters oplevelser og handlinger, når der var behov for at beskrive postoperative smerter.
Metode: Der blev foretaget semistrukturerede interview med 23 patienter fra fire svenske hospitaler 1-7 dage efter operation. Der blev anvendt et eksplorativt design. Analysen blev foretaget ud fra J.C. Flanagans "critical incident technique", hvor en afgørende begivenhed efterfølgende påvirker adfærd og handlinger.
Resultater: Ved oplevelser af smerter viste der sig to hovedområder: "Patienters ressourcer, når der var brug for at vurdere smerter" og "Sengeafsnittenes ressourcer til at gennemføre vurdering af smerter." Patienter var påvirket af deres forventninger og tolerance over for smerter. Beskrivelsen af smerter kunne blive begrænset af frygt for at komme i konflikt med plejepersonalet eller blive anset som klynkende. Plejepersonalets holdning og manglende overholdelse af procedurer var med til at påvirke patienters evne til at beskrive smerter.
To hovedområder viste sig omkring handlinger: "Patienter anvendte aktive strategier, når smerter skulle beskrives" og "Patienter brugte passive strategier, når smerter skulle beskrives". Patienter informerede plejepersonalet om deres smerter og stillede spørgsmål, så de selv kunne håndtere smertebehandlingen. Egenomsorg viste sig gennem afledning og undgåelse af smerter eller ved selv at behandle smerterne. Andre var passive og udholdt smerterne eller afstod fra kontakt til personalet for ikke at forstyrre dem i deres arbejde.
Diskussion: Postoperativ smertevurdering er kompleks. I en klinisk kontekst handler det ikke blot om at lade patienterne score deres smerter, men også om at lade dem beskrive deres smerter, samt hvilken indvirkning smerterne har på deres situation.
Konsekvenser for praksis: De svenske resultater skønnes meget anvendelige for danske forhold. Det er væsentligt at have øje for den enkelte patient og hans/hendes præferencer, samtidig med at organisationen vedrørende vurdering af smerter bør ensrettes.
Af: Kirsten Specht, Ph.d. MPH, CRNA, RN, postdoc og klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.