Sikker placering af ernæringssonde

Introduktion: Sikkerhed for korrekt placering af fødesonde hos patienter, som er intuberede, er essentiel. Denne systematiske gennemgang af litteraturen viser, at der findes metoder med høj grad af sikkerhed, men at disse metoder ikke er 100 pct. sikre i alle situationer. Anvendelse af medicinske teknologier bliver mere og mere udbredt. Uanset hvilken medicinsk teknologi der anvendes, skal den valgte teknologi altid kombineres med præcise og specifikke observationer foretaget af kompetente sygeplejersker. Hvis rapporterede observationer er upræcise og irrelevante, øges risikoen for patienterne, og sygeplejefaget mister sin berettigelse.

Formål med studiet var at identificere sikkerheden af metode til vurdering af korrekt placeret ernæringssonde hos patienter, som er intuberede.

Metode: Der er udarbejdet et systematisk review, som bygger på systematisk søgning af litteratur i 11 internationale databaser. Der kunne inkluderes studier publiceret på dansk, engelsk, norsk og svensk. Der blev identificeret fem studier, som var relevante. Artiklerne blev vurderet metodisk af to personer uafhængigt af hinanden, og fund blev ekstraheret.

Resultat: Der blev identificeret to forskellige metoder til vurdering af ernæringssondens placering (colorimetric capnography (CC) eller capnography). Metoden CC havde en sensitivitet på 88-100 pct. og en specificitet på 90-100 pct., når sonden blev testet i forhold til placering gennem næsen til ventrikel.

Diskussion: Der er således stor sikkerhed for korrekt placering af fødesonde, når placeringen testes med CC-metoden.

Dette systematiske review er udarbejdet i regi af Joanna Briggs Institute, Adelaide, Australien, i samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer. Protokoller for systematiske review, metaanalyser eller metasynteser, der udarbejdes af danskere, kan findes på: www.cfkr.dk/publikationer.

Konsekvenser for praksis: Med CC-metoden kan man hurtigt og sikkert kontrollere, om en sonde er fejlplaceret til lungerne, ved at teste, om der udskilles CO2 gennem den. I de studier, der er udarbejdet, ser det ud til, at det er en meget sikker metode til at opdage lungeplacerede sonder. Sandsynligvis er metoden lige så sikker som røntgenkontrol af sondeplacering. Metoden anvendes endnu ikke i Danmark. Sammenlignet med kontrolrøntgen, før en sonde anvendes, ville man med denne metode reducere røntgenbestråling af patienten, spare penge, personaleressourcer og undgå, at opstart af ernæring eller tabletbehandling blev unødigt forsinket.

Af: Preben Ulrich Pedersen, professor, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet