Hjælp til at spise kan forebygge underernæring

Introduktion: Formålet med denne undersøgelse, der er udført af seks studerende og deres underviser, var at undersøge effekten af assistance i forbindelse med indtag af måltider målt på en række ernæringsrelaterede og antropometriske outcomes (effektmål) hos patienter ≥ 65 år indlagt på hospital.

Assistance i forbindelse med måltider omfatter flere parametre såsom at sørge for behagelig positionering af patienterne, at opfordre til indtag og yde social støtte ved måltiderne, åbne fødevareemballager, sikre, at patienterne har rene briller og tandproteser på i forbindelse med måltider, samt at made patienterne.

Metode: Der er udarbejdet et systematisk review, hvor outcome er præsenteret både narrativt og ved meta-analyser. Der er foretaget systematiske søgninger i seks databaser, som resulterede i i alt 5.458 potentielt relevante studier. Efter eksklusion af duplikater, gennemgang af titel og abstract, blev 4.489 studier ekskluderet. I alt 13 artikler blev rekvireret i fuldtekst, hvorefter yderligere ni studier blev ekskluderet ud fra de opstillede in- og eksklusionskriterier. I alt en artikel blev fundet ved håndsøgning af referencelister, hvorfor fem artikler totalt indgår i dette systematiske review.

De fem inkluderede artikler består af både et quasieksperimentelt studie, en caseserie, to cross-over studier og et randomiseret kontrolleret studie. De er alle kvalitetsvurdereret. I alle studier – undtagen det randomiserede kontrollerede studie – er der risiko for bias dels grundet studiedesign, dels grundet gennemførelse af studiet i praksis.

Resultater: Meta-analyser demonstrerede signifikant større daglige energi- og proteinindtag hos de patienter, hvor måltidsassistance blev ydet sammenlignet med de patienter, hvor måltidsassistance ikke blev ydet.

Antropometriske resultater (sæt af metoder til opmåling af menneskekroppens dimensioner) adskilte sig generelt ikke mellem de to grupper, fraset de ældre med et BMI mellem 12,6 og18,8, hvor man så en statistisk signifikant forskel på de to grupper (måltidsassistance versus ingen måltidsassistance). Der er altså tegn på, at måltidsassistance kan have en positiv effekt på ernæringsrelaterede parametre.

Diskussion: Dette systematiske review er interessant, da artiklen belyser et meget basalt behov for patienterne og ikke mindst undersøger, hvorvidt tiltag såsom at sørge for en god spisestilling, yde social støtte i forbindelse med måltidet osv. rent faktisk kan være med til at øge indtag og potentielt være med til at forebygge underernæring hos en udsat gruppe indlagt på hospitalet.

Konsekvenser for praksis: Det er for tidligt at komme med konkrete anbefalinger til klinisk praksis ud fra den sparsomme litteratur præsenteret i dette systematiske review. Dog er der ingen tvivl om, at der er behov for flere velgennemførte studier til at belyse, om denne strategi (måltidsassistance) kan være et effektivt middel til at adressere den høje forekomst af underernæring i hospitalsregi blandt de udsatte og sårbare grupper med længerevarende indlæggelser.

Af: Sasja Jul Håkonsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-studerende, videnskabelig medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer – Clearinghouse. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.