Fag & Forskning
Højere grænse mulig ved postoperativ blærekateterisation
Urologi. En grænse på 800 ml ved blærekateterisation efter hofte- og knæalloplastik reducerer behovet for kateterisation uden øgede urologiske komplikationer, viser et randomiseret kontrolleret studie.
Fag & Forskning 2016 nr. 4, s. 36
Af:
Redaktionen
Introduktion: Urinretention forekommer højst sandsynligt efter næsten alle kirurgiske indgreb, og dermed opstår en potentiel risiko for urinvejsinfektion. Specielt efter hofte- og knæalloplastik er det vigtigt at undgå urinvejsinfektioner. Der findes ikke evidensbaserede retningslinjer for, hvor grænsen skal være for, hvornår der skal foretages blærekateterisation efter hofte- og knæalloplastik. Hypotesen for dette studie var, at hvis der blev tilladt urinretention op til 800 ml, ville det reducere behovet for blærekateterisation samt urologiske komplikationer.
Metode: Designet var et randomiseret kontrolleret studie gennemført på tre hospitaler, hvor standardiseret fast-track var implementeret i afdelingerne. Patienterne blev tilfældigt allokeret til én af to grupper, hvor blærekateterisation blev foretaget ved en tærskel på 500 eller 800 ml. Det var ikke blindet, hvilken gruppe patienterne tilhørte. Patienterne blev blæreskannet hver anden time indtil første frivillige vandladning med efterfølgende blærekateterisation i henhold til den gruppe, patienterne tilhørte. Det primære outcome var antal patienter, der fik foretaget blærekateterisation før første frivillige vandladning.
30 dage efter operationen blev der foretaget et telefoninterview, hvor patienterne blev spurgt, om de havde haft urinvejsinfektion eller havde været genindlagt på hospitalet. Endvidere blev der spurgt til, om patienterne havde besvær med at tømme blæren.
Resultater: Der blev inkluderet 721 ud af 800 patienter (90 pct.) i undersøgelsen. Signifikant flere fik foretaget blære-kateterisation i 500 ml-gruppen end i 800 ml-gruppen. Der blev i de to grupper ikke fundet forskel i urologiske komplikationer som urinvejsinfektioner, genindlæggelser på hospitalet eller besvær med tømning af blæren.
Diskussion: En styrke ved studiet var, at det blev gennemført under en normal klinisk hverdag, og dermed er standarder for behandling af blærefunktion lette at implementere i klinisk praksis.
Konsekvenser for praksis: Denne undersøgelse bør danne basis for fremtidige guidelines for perioperativ behandling af blærefunktion for både hofte- og knæalloplastik, men også for andre kirurgiske specialer.
Af: Kirsten Specht, ph.d., MPH, CRNA, RN, postdoc og klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital.