Fag & Forskning
Håb og ligeværd hjælper mennesker med psykiske lidelser
Psykiatri I: Recoveryskoler understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig af sygdommen ved at bevare håbet og facilitere en ligeværdig erfaringsudveksling.
Fag & Forskning 2017 nr. 1, s. 16-17
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
”Mange mennesker med psykiske lidelser identificerer sig med deres sygdom eller diagnose. Recovery handler bl.a. om at finde ind til en identitet, der er andet og mere end sygdommen,” siger seniorforsker Lisa Korsbek om det arbejde, der foregår på skolen, som startede i 2015.
Hun er ansat ved Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri.
Et af de bærende elementer på recoveryskoler er håbet om, at det altid er muligt at komme videre i livet – med eller uden symptomer på en psykisk sygdom.
”Hele recoverytænkningen handler om håb og muligheder. Det at møde andre, der har andre eller tilsvarende erfaringer i et fælles rum af læring og erfaringsudveksling, kan bringe både patienter, medarbejdere og pårørende langt,” siger Lisa Korsbek.
Det er netop afgørende, at kursisterne som en del af recoverykonceptet er en blanding af patienter, medarbejdere og pårørende, som undervises sammen.
”Det, at medarbejdere, patienter og pårørende mødes på tværs og hører hinandens erfaringer, giver en oplevelse af hinanden i nye og mere ligeværdige roller og skaber nye perspektiver på og forståelser af psykisk sygdom og recovery,” fortsætter hun.
En bragende succes i England
Idéen til at oprette en recoveryskole i Region Hovedstadens Psykiatri fik man fra England, hvor det første Recovery College startede i 2009. Siden er det gået rigtig stærkt. På bare syv år er der kommet i alt 30 recoveryskoler i England.
Den engelske succes vakte interesse i Danmark, og en projektgruppe tog i 2014 til England for at besøge de to ældste skoler, Nottingham Recovery College og North West London Recovery College.
Cand.psych. og ph.d. Lone Petersen var med på turen. Hun er leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri.
”I England talte vi med både kursister og undervisere. Især det, at medarbejdere og patienter sidder på skolebænken sammen, vakte vores interesse. Der var ikke noget dem og os,” fortæller Lone Petersen.
”Også det, at der altid var to undervisere til stede samtidig med henholdsvis brugerbaggrund og sundhedsprofessionel baggrund, kunne vi se var vigtigt. Der kom en erfaringsudveksling og et ligeværd ind i undervisningen,” siger hun.
Der findes i dag tre recoveryskoler i Danmark, og Lone Petersen vurderer, at der vil komme flere til, fordi interessen for skolerne er stor. De to øvrige findes i Region Midtjylland og Region Sjælland.
- Kurserne er for patienter, pårørende og medarbejdere.
- Patienten arbejder på egne betingelser for at genopbygge et meningsfyldt og tilfredsstillende liv.
- Der er faste rammer for undervisningens indhold og form.
- Hver kursist udarbejder så vidt muligt en individuel læringsplan.
- På alle kurser er der to undervisere: En med brugererfaring og en med fagprofessionel erfaring fra behandlingspsykiatrien.
- Samskabelse er omdrejningspunkt. Undervisningen er baseret på en ligeværdig erfaringsudveksling mellem kursister og mellem undervisere og kursister.
- Patienterne vælger selv kurserne. De skal ikke henvises.
- Der undervises bl.a. i:
Hvad er recovery?
Hvordan genopbygger man livet?
Redskaber til, hvordan man opnår personlige mål i livet, lever med sin psykiske sygdom, vender tilbage til arbejde eller uddannelse eller lærer at administrere sine penge. - Hvordan man involverer sig med andre mennesker.
Kilde: Meddings et al., 2015
Understøtter håb og afhjælper selvstigmatisering
Indtil videre er der ikke forsket ret meget i effekten af at have recoveryskoler, fordi skolerne er så nye. Eksisterende undersøgelser peger dog på, at den fælles undervisning kan styrke menneskers følelse af håb og netop troen på muligheden for personlig recovery.
”En engelsk undersøgelse viser, at fem elementer er særligt betydningsfulde for recovery: samhørighed, håb, mening, identitet og empowerment (selvstændighed, red.), og det er elementer, som kan være vanskelige at fremme med et rent behandlende perspektiv,” siger Lisa Korsbek.
Foreløbig viden på området antyder også, at undervisningen på recoveryskolerne kan bidrage til at afhjælpe stigmatisering.
”Det er et kendt fænomen hos mennesker med psykiske lidelser, at omverdenens stigmatisering og negative forventninger bidrager til, at mange stigmatiserer sig selv og derved får et negativt selvbillede og et lavt selvværd. Og selvstigmatisering virker i høj grad negativt ind på recovery-processen. Mødet med andre i recovery inden for rammerne af skolekonceptet bidrager formentlig til at reducere selvstigmatiseringen og øger dermed grundlaget for recovery,” fortæller Lisa Korsbek.
Endelig ser antallet af indlæggelser ud til at kunne reduceres via brugen af recoveryskolekonceptet.
Læs også: Fortællingen om sig selv er vejen tilbage til livet
Referencer
- Meddings et al. 2015. Recovery colleges: quality and outcomes. Mental health and social inclusion 19;4:212-21. 2. Topor A. Recovery – at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Hans Reitzel. København 2003. 3. Grimsrud B. En dåre fri. Gyldendal. København 2011.