Mangel på evidensbaseret viden om at forebygge fald

Introduktion: Patientfald på hospitaler anses som en hændelse, der kan forebygges, og som hænger sammen med patientsikkerhed og kvalitet. I dag findes der ikke studier, der kan dokumentere, hvordan patientfald og faldskader på hospitaler kan reduceres effektivt. I Australien anses det såkaldte 6-pakkeprogram (6-PP) for ”best practice” til reduktion af patientfald og faldskader. Formålet var at undersøge, om 6-PP kunne reducere antallet af fald og skader på afdelinger med akutte patienter.

Metode: Der er tale om et klyngerandomiseret kontrolleret forsøg på seks australske hospitaler, hvor 24 afdelinger er udvalgt. 12 af afdelingerne er tilfældigt udtrukket til at implementere 6-PP, mens de 12 kontrolafdelinger fortsætter med den almindelige pleje. 6-PP udføres af sygeplejersker og består af en risikovurdering efterfulgt af en sygeplejefaglig vurdering med udvælgelse af 1-6 interventioner. Interventionerne er bl.a. overvågning og tilgængelighed af ganghjælpemidler. Analyserne er foretaget ud fra deskriptiv statistik.

Resultater: Under den etårige forsøgsperiode blev der registreret 1.831 fald og 613 faldskader hos 31.411 individuelle patienter. Der blev ikke fundet forskel på antallet af fald eller faldskader mellem den gruppe, der havde implementeret 6-PP, og kontrolgruppen. Begge grupper faldscreenede og anvendte alle seks interventioner. En forskel var, at interventionsgruppen screenede alle patienter og anvendte interventioner fra 6-PP tre gange mere end i kontrolgruppen.

Diskussion: Denne undersøgelse er den største i verden, der har undersøgt effekten af et hospitalsbaseret faldforebyggelsesprogram. Den supplerer andre studier, som påpeger, at der mangler evidensbaseret viden om effektive faldforebyggelsesprogrammer.

Konsekvenser for praksis: Undersøgelsen har skabt international diskussion om ”best practice” samt om nødvendigheden af systematisk faldscreening på hospitalsniveau blandt eksperter. Der peges på, at resultaterne vil påvirke nogle landes nationale kliniske guidelines. Dette er særlig interessant i forhold til Danmark, hvor vi diskuterer, om dokumentation og screening foregår for systemets skyld, og diskuterer ineffektiv brug af ressourcer til unødvendig dokumentation. Efterfølgende kommentarer og editors på BMJ’s hjemmeside peger på, at kultur og personalekompetencer er andre vigtige variable. For at løfte kvaliteten i praksis anbefales systematisk og målrettet undervisning i faldforebyggelse på præ- og postgraduat niveau. 

Af: Lotte Evron, adjunkt, ph.d., cand.mag., sygeplejerske, Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol.