Kun hvis familien møder op, kan vi hjælpe

”Er du kræsen, eller kan du spise al slags mad?” spørger sundhedsplejerske Mai-Britt Nielsen.

Ved siden af hende sidder Ida Søholm Petersen på ni år, som er til konsultation i Kalundborg Sundhedshus sammen med sine forældre Mette Søholm Petersen og Casper Petersen. 

”Jeg er lidt kræsen,” svarer hun.

”Hvad er det, du ikke kan lide?” spørger Mai-Britt Nielsen.

”Varme grøntsager,” kommer svaret hurtigt. 

”OK. Er der noget andet, du ikke kan lide?”

”Ja, næsten alle slags grøntsager undtagen gulerødder, peberfrugt og agurker.”

Sammen med sin familie har Ida Søholm Petersen i to år deltaget i et behandlingsprogram i Kalundborg Kommune for børn med overvægt. Programmet kaldet Holbækmodellen har tidligere kun været udbudt på sygehuse, men bliver nu udbredt til sundhedsplejen i kommunerne for at give flere børn adgang til behandlingen.

Jeg kan ikke tage fri fra arbejde

Det lokale aspekt er med til at hjælpe familierne til at lykkes med behandlingen. Ifølge Mai-Britt Nielsen er afstand nemlig en barriere for nogle familier.

”Første skridt er, at familien møder op, så vi kan starte en dialog. Hvis familien bliver væk, kan vi ikke hjælpe dem,” siger Mai-Britt Nielsen.

For familien Petersen er den korte afstand på fem minutter i bil til Sundhedshuset vigtig:

”De regelmæssige konsultationer gør, at vi kan holde fast i vores vaner. Det har stor betydning, at vi ikke skal tage tidligt fri fra arbejde for at komme til en konsultation. Det var vi nødt til, hvis vi skulle til Holbæk Sygehus, som ligger 45 minutter væk, og det har jeg ikke mulighed for med mit arbejde,” forklarer Mette Søholm Petersen.

Sundhedspersonalets lokalkendskab er også en fordel: ”Vi får gode råd om, hvor vi kan købe sund mad, og hvor Ida kan dyrke motion, som passer til hendes interesser,” siger Mette Søholm Petersen.

”Er der en grøn ting på leverpostejen?”

Det bedste ved at være med i behandlingsprogrammet er Ida Søholm Petersen ikke i tvivl om:

”At jeg har tabt mig,” siger hun.

I løbet af de seneste to år har familien vænnet sig til at leve på en anden måde, fortæller Casper Petersen. 

”F.eks. spiste vi førhen pizza hver søndag. Nu er det fuldkorn, kød og grøntsager til aftensmad.”

Læs også: Forsvarlig behandling kan ske lokalt

Ud over at få hjælp til at spise sundt får familierne vejledning i forhold til motionsvaner, skærmtid, afhængighed af sukker, kræsenhed, opdragelse og trivsel, se eksempel på en punktplan.

”Vi har ændret mange små ting. Bare det at kigge på en leverpostej i supermarkedet: Er der en ”grøn ting” på eller ej? (nøglehulsmærket, der angiver de sundeste fødevarer indenfor en kategori, red.),” forklarer Mette Søholm Petersen.

”F.eks. har vi fået som vane at skrælle gulerødder til aftensmad, at Ida skal spise en rugbrødsmad, når hun kommer hjem fra skole, og at hun kun skal have to portioner aftensmad. Og så er hun begyndt til gymnastik og dans,” beretter Mette Søholm Petersen.

”Selvom ændringerne er blevet permanente, falder vi selvfølgelig i engang imellem,” konstaterer Casper Petersen.

Barnet skal ikke være et sort får

Mai-Britt Nielsen oplever, at behandlingsmetoden giver rigtig god mening i det daglige arbejde med familierne, og det er der flere årsager til. 

”Vi gør det muligt for barnet og familien at snakke om det, der er svært, ved at stille neutrale spørgsmål og ikke være dømmende. Det giver et grundlag for at lave en god plan til familien.”

”Det er også helt centralt, at det er hele familiens ansvar at tage hånd om situationen i hjemmet omkring kost, motion og trivsel, så vi ikke får gjort barnet til et sort får,” forklarer Mai-Britt Nielsen.

Som sundhedsplejerske er det tilfredsstillende at arbejde med en gennemprøvet metode. 

”Jeg har fået en god oplæring på sygehuset og et konkret arbejdsredskab med en plan for mine undersøgelser. Og så ved jeg, at det virker, fordi det er videnskabeligt dokumenteret,” siger Mai-Britt Nielsen. 

Motionen skal i fokus

Efter at have svaret på spørgsmål i godt tyve minutter bliver Ida Søholm Petersen vejet og får målt sin fedt- og muskelmasse, højde, talje og hoftebredde.

Mai-Britt Nielsen samler op: ”I har lavet rigtig mange gode tiltag med kosten, så nu skal I koncentrere jer om motionen,” siger hun. 

”Cykel- og gåture om torsdagen samt trampolin og dans henover sommeren er glimrende. Men for at komme op på en times motion om dagen, skal der også nogle andre ting ind,” lyder meldingen.

Valget falder på håndbold, og her kender Mai-Britt Nielsen til et hold, som har udendørs håndbold henover sommeren. Ida og hendes mor beslutter at træne sammen i træningscenteret LOOP, der har børnehold. 

Inden familien går, har Mai-Britt Nielsen en sidste besked.

”Det går godt nu. Muskelmassen går opad, og fedtmassen går langsomt nedad, så der skal en ekstra indsats til henover sommeren, hvor det nemt kan gå tilbage, og det kan Idas krop ikke tåle,” slår hun fast.