Fra patientviden til videnskab

Introduktion: Videnskaben og teknologien er optaget af, hvordan lægfolk kan have indflydelse på videnskaben, som normalt bliver analyseret ud fra almengyldige erkendelsesteoretiske konsekvenser af lægfolks indblanding. Dette studies forskningsspørgsmål var: Hvordan kan vi formulere den viden, som patienterne udvikler og bruger i deres egen hverdag, så den kan overføres og blive brugbar for andre – eller hvordan kan vi få den gjort videnskabelig?

Metode: Der blev anvendt et casestudie med en gruppe patienter med svær lungelidelse.

Resultater: Patienternes viden kunne forstås som en form for praktisk viden, som de kunne bruge til at oversætte medicinsk og teknisk viden til noget, som de kunne anvende i hverdagen med deres sygdom. Patienterne koordinerede det med den knowhow, som de udviklede og brugte hjemme sammen med råd fra medpatienter. Denne praksis resulterede i selvudviklede metoder, som kunne være til hjælp for andre patienter. Artiklen fremhævede to måder, hvor state of the art-medicinsk forskning kunne vende patienternes viden til videnskab: Etnografiske studier af praksisviden (hvordan patienterne opnåede viden) samt indsamling og tilgængelighed af patienternes handlemåder (hvilken viden patienterne opnåede).

Diskussion: Normative epistemologiske (erkendelsesteori, hvordan man erkender det værende) spørgsmål om kriterierne for, hvad der tæller som valid videnskab, fylder igen i videnskabelige studier. 

Konsekvenser for praksis: Artiklen er et opgør med den traditionelle naturvidenskabelige forskning. Forskellige videnskaber bruger forskellige forskningsmetoder til forskellige forskningsspørgsmål. Dermed er hensigten med denne artikel at legalisere den viden, der hentes fra ”patientens stemme”. Det er forskningsmetoder, der i høj grad er anvendelige og nødvendige inden for sygeplejen, hvor der anvendes både feltarbejde og interview. 

Kirsten Specht, postdoc, ph.d., MPH, klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.