Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

På Spidsen: Fundamental sygepleje – romantik eller faglig nødvendighed?

Grundlaget for det danske sundhedsvæsen er evidens, og sygepleje skal derfor bygge på patienternes præferencer, personalets ekspertise samt resultater fra forskning. Alligevel tager det i gennemsnit 17 år, før evidensbaseret viden bliver implementeret i praksis. Kan “Basal Sygepleje” fremme processen?

Fag & Forskning 2017 nr. 3, s. 75

Af:

Preben Ulrich Pedersen, professor MSO, leder af Center for kliniske retningslinjer

preben-pedersenI Fag&Forskning nr. 1/2017 blev bragt en artikel med titlen: ”Sygepleje tilbage til det basale”. I artiklen ses en dansk version af modellen ”Fundamentals of Care”. Som medforfatter til artiklen kan indholdet fremstå som en romantisk drøm hos én, der har været en del af sygeplejefaget i mere end 40 år. Som sygeplejerske og forsker har jeg altid interesseret mig for og fokuseret på spørgsmålet: ”Hvad får patienten ud af at møde en sygeplejerske”; det har især været inden for områderne ernæring, udskillelser og senest mundhygiejne. 

Alle områder indgår i den basale sygepleje, som ikke skal forveksles med enkel eller let, men forstås i betydningen fundamental. Hvis fundamentet ikke er i orden, ja, så styrter huset sammen. Hvis de fundamentale forhold ikke er i orden i sygeplejen, vil resultaterne af selv avancerede behandlinger blive forringet. Efter en hoftenær fraktur, hvor kirurgen har ydet en god indsats, og fysioterapeuter har stillet op med et avanceret træningsprogram, taber patienten stadig funktioner, hvis den rette ernæring ikke indtages, simpelthen fordi muskelmassen forsvinder.

Grundlaget for det danske sundhedsvæsen er evidens. Tiltag skal derfor bygge på både patienternes/borgernes præferencer, personalets ekspertise og færdigheder samt resultater fra forskning. Forskning om mundhygiejne hos plejehjemsbeboere viser, at hver 10. dødsfald pga. luftvejsinfektioner skyldes mangelfuld mundhygiejne, vel at mærke mundhygiejne, der ikke kræver specialuddannelse. Det er dokumenteret, at problemer fra munden reducerer beboernes livskvalitet. Af en svensk undersøgelse blandt mere end 22.000 beboere fra plejehjem fremgår det, at 77 pct. af deltagerne har behov for hjælp til mundhygiejne, mens 7 pct. rent faktisk får den nødvendige hjælp! Op til 89 pct. af plejepersonalet angiver, at mundhygiejne er væsentligt. Alligevel fortæller 35 pct., at de har fået en mangelfuld uddannelse i at udføre mundhygiejne. Plejepersonale angiver desuden, at de nedprioriterer opgaven, da mundhygiejne er ulækkert og ubehagelig at udføre bl.a. på grund af modstand hos demente beboere. Alle undersøgelser er fra udlandet, men mon ikke det er ligesådan i Danmark?

Mundhygiejne er nødvendig fundamental sygepleje uanset, hvilken kontekst eller hvilken faggruppe der udfører den. Her har jeg bragt eksempler fra primærsektor, men jeg kunne lige så godt have refereret eksempler fra hospitalsverdenen. Tiltag skal differentieres i forhold til kontekst og population, og det forudsætter indsigt i mange og komplekse strategier, hvis mundhygiejne skal implementeres som fast del af den pleje, der tilbydes. Når der nu er evidens for, at korrekt udført mundhygiejne kan reducere komplikationer og dødelighed og forbedre velvære, hvad venter vi så på?

Det er ikke en gammel sygeplejerskes romantiske forestilling om, at alting var bedre tidligere, hvor patienternes fundamentale behov var i fokus. Det var de måske, men var det kvalificeret? Jeg er aldrig blevet undervist i, at mundhygiejne redder menneskeliv og reducerer udvikling af luftvejsinfektioner, eller hvordan jeg praktisk skulle håndtere mundhygiejne hos mennesker med demenssygdomme. 

Sygepleje som fag er privilegeret ved at have udøvere, der er uddannet på mange niveauer. Nu drejer det sig om at vise vejen, prioritere, forske, undervise i og formidle effekten af fundamental sygepleje og ikke mindst være stolte af at kunne bidrage med dette til forbedring af den samlede sundhedstilstand i Danmark.