Tænk i non-farmakologiske tiltag ved forværring af hjerteinsufficiens

Baggrund. Patienter med hjerteinsufficiens vil ofte opleve perioder med forværring i deres sygdom, og selv i de stabile perioder har de behov for symptomlindring. De fysiske symptomer kan oftest være dyspnø, fatigue og ødemer, og disse kan afhjælpes med medicinsk behandling. Psykiske symptomer såsom nedsat livskvalitet, angst og depression bliver oftest overset.

Formål. At undersøge, hvilke non-farmakologiske interventioner sygeplejersken kan udføre med henblik på at øge livskvaliteten hos patienter med hjerteinsufficiens.

Metode. Der blev udarbejdet et systematisk review af udvalgt litteratur, der anvendte kvantitative metoder til at vurdere non-farmakologiske pallierende interventioners effekt på livskvaliteten hos patienter med hjerteinsufficiens. Ud fra litteratursøgningen blev der valgt tre artikler, som opfyldte inklusionskriterierne, og som var mulige at anvende i dansk kontekst.

Resultater. De forskellige artiklers interventioner varierede fra opfølgende samtaler med en sygeplejerske og hjemmebesøg til tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige samarbejde var en hyppigt anvendt intervention, som enten var sammensat af sundhedsprofessionelle med speciale inden for palliation og kardiologi eller et team med kardiolog, kardiologisk sygeplejerske, psykiater og egen læge, som i samråd med patienten kunne lægge den bedste behandlingsplan.

Konklusion. Reviewet har givet en bred vifte af non-farmakologiske pallierende interventioner, som alle øger livskvaliteten for patienter med hjerteinsufficiens. Nogle af disse interventioner er for omfattende til en dansk kontekst, men der bør være mere fokus på non-farmakologiske tiltag. Elementer fra de enkelte modeller kan bruges som inspiration for danske sygeplejersker i deres møde med en patient med forværring af hjerteinsufficiens.