Digitalisering skal ske for og med patienten

Covid-19-pandemien har sat fart på udviklingen af digital kontakt mellem patienter og sundhedsvæsen og på rekordtid skabt mange nye løsninger. Nu handler det om at fastholde den positive udvikling. 

Patienter har længe udtrykt ønske om et sundhedsvæsen, som forlader princippet om at ”one size fits all”. Både patienter og pårørende har behov for, at sundhedsvæsnet kan individualisere forløb og kommunikation. Det samme har de professionelle.

En ny undersøgelse udført for Danske Patienter viser, at 27 pct. af danskerne har haft digital kontakt med sundhedsvæsenet via video, chat eller telefon i stedet for et fysisk møde inden for det seneste halve år, og at de er glade for det. Især hos personer med en kronisk eller langvarig sygdom synes der at være et stort udviklingspotentiale (1). Patienterne oplever fordele ved bl.a. større fleksibilitet, nedsat transporttid, kontakt ved behov og mere kontrol over eget forløb. En videokonsultation kan gennemføres fra arbejde eller hjem i stedet for, at personen bruger mange timer på et hospitalsbesøg, der reelt kun varer få minutter. Det skal vi tage til os.

Patienterne er altså klar, men er sundhedsvæsenet lige så parat? Hvad vil det kræve? Og er digital kontakt for alle?

Digitaliseringen må ikke ske for systemets eller for økonomiens skyld men for og med patienten. Vi skal spørge patienten, hvad der er hjælpsomt for ham eller hende og udvikle de digitale løsninger ud fra patientens situation og behov frem for sundhedsvæsenets behov. Det er ikke alle patienter, som vil trives med digital kontakt, så det er ikke en løsning, der skal presses ned over hovedet på enhver, som ejer en pc eller en mobil. Nogle vil profitere af mere fleksible muligheder og mere personligt ansvar for eget forløb, andre vil være udfordret. Desuden er det ikke alle fysiske møder, der kan erstattes med digitale møder. 

En videokonsultation kan gennemføres fra arbejde eller hjem, i stedet for at personen bruger mange timer på et hospitalsbesøg, der reelt kun varer få minutter.

Vi skal opsamle viden om anvendelse af de mange nye erfaringer. Her kan NASS-modellen af Greenhalgh et al. (2) inspirere. Den beskriver de vigtigste udfordringer for spredning og bæredygtighed af sundhedsvæsenets teknologier inden for syv forskellige domæner og skaber et godt overblik over de komponenter, som skal medtænkes. Komponenterne er tæt forbundet og interagerer med hinanden. 

Forskning på banen med patienten ved bordet! Patienter og pårørende skal involveres i udviklingen, for de har den viden og erfaring, som er nødvendig for at målrette udviklingen, så den giver mening. Det er et fælles anliggende og kræver samarbejde. Det er en ny disciplin og en behandlingsform, som kræver træning af både professionel, patient og pårørende samt en ændret organisering, hvis implementeringen skal lykkes.

Er sundhedsvæsenet parat til at mødes digitalt med patienten?

Vil det på sigt være de professionelle, der booker tid hos patienten for at tilbyde behandling?

Vi får at se.