Fag & Forskning
Hvor er pigerne? Må jeg lige se dem?
Konsultationer via en videoforbindelse gør, at familier på ”tidligt hjemmeophold” fra neonatalafdelingen ikke skal stresse ud ad døren til kontrol på sygehuset.
Fag & Forskning 2020 nr. 3, s. 12-13
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
”Hej – kan I høre mig?” spørger neonatalsygeplejerske Dorte Steen Hansen og skruer op for lyden på sin iPad, hvor et billede toner frem af forældrene til tvillingepigerne Agnes og Ella.
De er indlagt på neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus og er netop flyttet hjem til sig selv i den sidste del af indlæggelsen på det, der hedder ”tidligt hjemmeophold”. Fag&Forskning er med til Dorte Steen Hansens første telekontrol med familien, som foregår via en videoforbindelse.
”Ja, vi kan høre dig rigtig fint,” siger mor, Louise Tollund Jensen. De sidder i sofaen hjemme i deres stue og kan se Dorte Steen Hansen på telefonen. Agnes og Ella sover ved siden af.
Pigerne blev født i uge 31+3 og vejede omkring 1.200-1.300 gram. De har været indlagt sammen med deres forældre i fem uger, hvor de har taget fint på og nu begge vejer 2.340 gram. Familien skal være på tidligt hjemmeophold, indtil pigerne begynder at spise af bryst eller flaske, hvorefter de kan blive endeligt udskrevet.
”Hvor er pigerne? Må jeg lige se dem?” spørger Dorte Steen Hansen. Far, Nicolai Skytt Vodgård, drejer telefonen og fanger de to sovende piger på kameraet.
”Hvor er de fine. Er de ved at melde sig lidt?” spørger Dorte Steen Hansen.
”Ja, de har lige fået rene rumper, så nu varer det nok ikke så længe, inden de skal spise,” siger Louise Tollund Jensen.
Agnes’ og Ellas’ forældre taler lidt frem og tilbage med Dorte Steen Hansen om, hvor meget pigerne skal have at spise. De aftaler, at børnene skal vejes hver dag med den vægt, de har fået med hjem fra sygehuset. På den måde kan de se, om pigerne spiser nok.
Dorte Steen Hansen forklarer, at en konsultation på video fungerer meget ligesom en almindelig konsultation:
”Vi taler om, hvordan det går – om forældrene kan se nogen bedring. Melder barnet sig? Hvordan ser afføringen ud, og hvordan fungerer det derhjemme – også med søskende? Jeg spørger også, om familien er kommet ind i nogle gode rutiner og for eksempel gør brug af hjælp fra bedsteforældre.”
God idé med ammeindlæggelse
Langt de fleste familier på neonatalafdelingen i Slagelse tager på tidligt hjemmeophold. Ordningen startede i 2011, og siden januar 2019 har afdelingen lavet kontroller via video en gang om ugen og et fysisk besøg en gang om ugen.
Dorte Steen Hansen, som har været med siden starten, oplever ikke, at det trods afstanden er svært at have videokonsultationer med familierne, hvor hun kun ser barnet på en skærm.
”Det handler om, at forældrene gennem deres indlæggelsestid på neonatalafsnittet har opbygget en tryghed i at kunne vurdere deres eget barns sprog, signaler og måltider, så forældrene er trygge i deres observationer. Det gør, at vi til telekontrollen i fællesskab kan justere på barnets ernæringsplan og andre aktuelle ting,” forklarer hun.
”Hos os er det et specialiseret team, der tager sig af tidligt hjemmeophold. Vi står for alle telekontrollerne og sørger for at oplære og vejlede familierne, inden de skal hjem, hvor de også lærer hjertelungeredning til barnet. Det tager noget tid, men det er givet rigtig godt ud,” siger hun.
Dorte Steen Hansen kan se, at det er vigtigt, at kontrollerne via video kombineres med andre ting, som for eksempel de fysiske kontroller på sygehuset en gang om ugen, hvor familierne kommer ind og får taget blodprøver på barnet.
”Her er det godt, hvis vi får lejlighed til også at se et flaskemåltid eller en amning. Vi arbejder desuden på at tilbyde familierne en såkaldt ”ammeindlæggelse”, hvor de kan komme ind på afdelingen i 10-12 timer og få hjælp til at styrke amningen, hvis den er gået i stå,” fortæller Dorte Steen Hansen.
Stress at skulle ud ad døren
Hjemme hos tvillingerne fortæller Louise Tollund Jensen, hvordan hun oplever at komme på tidligt hjemmeophold.
”Det giver en ro at komme hjem. Selvom vi har været glade for personalet, er der trods alt en del forstyrrelser i løbet af en dag. Det at være i sine egne omgivelser giver ro til at amme. Det, tænker jeg, kommer til at have en betydning,” siger hun.
Nicolai Skytt Vodgård er enig:
”Det er rart at komme hjem i vante omgivelser. Specielt fordi vi til sidst var meget selvkørende på afdelingen,” siger han.
Selv om lettelsen er stor, har det også været svært at skulle forlade afdelingen.
”Det var lidt svært med den utryghed, der er forbundet med at give slip på de ting, der har været vores hverdag i mange uger. Der kommer ikke bare en sygeplejerske nu, hvis vi bliver i tvivl – der er kun os til at observere det hele,” siger Louise Tollund Jensen.
De er begge glade for, at halvdelen af sygehusets kontroller kan klares ved et videoopkald, som de i øvrigt synes fungerer fint.
”Det er rart, at vi ikke skal møde op på afdelingen, for det kan godt blive et stress at skulle ud ad døren og køre til sygehuset til kontrol,” forklarer Louise Tollund Jensen.
- Forældrene skal have interesse i tidligt hjemmeophold.
- GA fra 34+2, uden medicinsk behandling og stabil. Skal godkendes af læge.
- Barnet har fortsat behov for supplerende sondemad.
- Forældrene kan give barnet sondeernæring og evt. selv lægge sonde, hvis det er godkendt af læge.
- Forældrene kan vurdere barnets behov for supplering af sondeernæring i forhold individuel plan.
- Forældrene er fortrolige med at se, hvordan barnet sutter ved bryst eller på flaske.
- Forældrene kan selvstændigt observere og passe barnet samt forstå dets signaler og behov.
- Forældrene forstår og taler dansk eller engelsk.
- Barnet kan holde varmen.
- Barnet er i trivsel.
- Familien skal have kørselsmuligheder i forbindelse med planlagte og evt. akutte besøg i afdelingen.
Kilde: Neonatalafdelingen på Slagelse Sygehus.