Nedprioritering af omsorg skaber nye karriereveje

Introduktion. Tidligere historiske undersøgelser har vist, at der i sundhedsvæsenet eksisterer en situationsorienteret og en sygdomsorienteret praksis, der står i styrkeforhold til hinanden, og som ændrer sig over tid i de forskellige sundhedsprofessioner.

I det situationsorienterede perspektiv er der fokus på patientens sygdom og situation, og her opfattes omsorg samt livskvalitet som værdier. I det sygdomsorienterede perspektiv fokuseres der på sygdom, og patienten behandles som et undersøgelsesobjekt. Her anses det som værdi at finde biologiske funktionsfejl og behandle dem. Artiklen undersøger spændingsforholdet mellem de to perspektiver i sygeplejepraksis over tid og diskuterer betydningen af perspektivernes ændrede styrkeforhold for patienter og sygeplejersker i nutiden.

Metode. En Foucault-inspireret genealogisk undersøgelse af sygeplejerskepraksis fra 1800-tallet til i dag. Empirien er indsamlet via historisk og lokalt feltarbejde, hvor der indgår billeder, faglitteratur, avisartikler, observationer samt interview med sundhedsprofessionelle og patienter. Ud fra et eksemplarisk eksempel på Holbæk Sygehus undersøges sygeplejerskers arbejde gennem 200 år.

Resultater. I sygeplejepraksis er der gennem de seneste 200 år sket et skift fra en situationsorienteret praksis til en sygdomsorienteret praksis. I starten af 1900-tallet arbejdede sygeplejersker som lægens assistent, omsorgsgiver og som leder af andre sygeplejersker. I nutiden arbejder sygeplejersker med særlige talenter også som behandlere, flowkoordinatorer, organisationsledere samt som forskere.

Diskussion. En konsekvens af det dominerende sygdomsorienterede perspektiv i sundhedspraksis er, at rollen som omsorgsgiver nedprioriteres i sygeplejepraksis. Patienter ses i stigende grad som genstande, der ikke længere kun måles og vejes i behandlingsøjemed, men også flyttes rundt mellem hospitalsafdelinger for at sikre effektiv brug af hospitalets kapacitet.

Konsekvenser for praksis. Ældre medicinske patienter med flere sygdomme er særligt udsatte for at blive behandlet som objekter, der flyttes rundt mellem afdelinger for at sikre et effektivt flow. Nedprioritering af omsorg som værdi i sygeplejerskepraksis ser ud til at åbne op for, at sygeplejersker kan indtage nogle af lægens tidligere roller som behandler, organisationsleder og forsker. Disse roller åbner ikke kun op for nye karriereveje, men kan også give sygeplejersker en stærkere taleposition, legitimitet og status i samfundet.

Af Lotte Evron, lektor, ph.d., cand.mag., sygeplejerske, Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelse, samt ekstern lektor på Aarhus Universitet, Institut for Sygepleje.