Kompetencekort genopfrisker viden

Kan tidens gang gøre sygeplejersker mindre fagligt kompetente, og hvad skal der til for at vedligeholde og videreudvikle faglige kompetencer?

De spørgsmål stillede vi os selv på Anæstesiafsnittene i Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro) tilbage i 2018. Resultatet blev et systematiseret, kontinuerligt program til vedligeholdelse af kompetencer til at håndtere kritiske situationer. Programmet byggede på en model med brug af kompetencekort kendt fra specialuddannelsen i anæstesisygepleje og sygeplejerskeuddannelsen (1).

Arbejdet som anæstesisygeplejerske er kendetegnet ved høj grad af selvstændighed samt hurtig og korrekt håndtering af komplekse og kritiske situationer med brug af højrisiko-apparatur, dvs. apparatur, der ved fejlfunktion eller forkert betjening kan være årsag til alvorlige utilsigtede hændelser (2).

Anæstesispecialet er desuden i hastig udvikling med et stort flow af nyt og mere avanceret udstyr samtidig med, at der er en stigende tendens til specialisering på de enkelte afdelinger og sygehuse. Den stigende specialisering betyder, at anæstesisygeplejersken skal vedligeholde en bred vifte af generalistkompetencer og kompetencer til kritiske situationer, som måske sjældent bruges, sideløbende med at der også skal opbygges specialistkompetencer inden for et snævert område. Det kan f.eks. være inden for et kirurgisk speciale eller i forhold til en særlig patientkategori, f.eks. børn.

Teoretisk aflæring sker hurtigt

I Danmark er alle anæstesisygeplejersker specialuddannede i anæstesisygepleje. Specialuddannelsen er toårig og består af en kombination af klinisk praksis, teoretisk undervisning med skriftlig eksamen samt en større skriftlig opgave i et selvvalgt emne inden for anæstesisygepleje (2).

Faglige kompetencer er dog mere end blot uddannelse; faglige kompetencer udvikles i forhold til, hvad man beskæftiger sig med, og hvad man interesserer sig for og omfatter derfor både viden, færdigheder, erfaringer og personlige egenskaber (3).

I praksis oplever vi, at den teoretiske aflæring sker hurtigt efter endt specialuddannelse, hvilket kan skabe en kløft mellem erfarne anæstesisygeplejersker og sygeplejersker, som er i gang med uddannelsen. Men i Danmark er der ikke tradition for re-certificering af sundhedspersonale, der varetager kritiske opgaver. Det er derimod den enkelte sygeplejerske og den enkelte anæstesiafdeling, der har ansvaret for at vedligeholde og udvikle de anæstesiologiske sygeplejekompetencer, hvilket har stor betydning for patientsikkerheden.

Formålet med dette projekt var derfor at udvikle en model for systematisk vedligeholdelse af kritiske kompetencer for at sikre, at alle anæstesisygeplejersker er i stand til at håndtere kritiske situationer og udstyr med høj faglighed og sikkerhed.

Kompetencekort anvendt som model

Vi valgte at arbejde med kompetencekort kendt fra specialuddannelsen for anæstesisygepleje (2). Kompetencekortene indeholder en kort beskrivelse af anæstesisygeplejerskens kompetencer i forhold til en bestemt situation eller specifikt udstyr. Kompetencekortene lægger sig således tæt op ad afdelingens retningslinje for samme emne med den væsentlige forskel, at kompetencekortet opstiller mål for de sygeplejefaglige færdigheder/handlinger, der er nødvendige for at håndtere situationen eller udstyret.

Patienter med truede luftveje, anafylaktisk shock eller akut medicinsk kald er eksempler på kritiske situationer, som anæstesisygeplejersken skal kunne håndtere. Avanceret udstyr kan f.eks. være udstyr til hurtig transfusion af opvarmet blod eller til støtte af nyfødtes respiration. Det er nødvendigt at identificere situationer og udstyr lokalt ud fra de situationer, der forekommer i de enkelte afsnit, se Boks 1 og Boks 2.

Arbejdet med udvikling og implementering af kompetencekort blev ledet af en styregruppe, som bestod af afdelingssygeplejerskerne for de to anæstesiafsnit i Hospitalsenheden Vest samt forfatterne til denne artikel. Styregruppen har haft overblikket, mens superbrugere og ressourcepersoner lokalt i afdelingerne har udarbejdet kompetencekort inden for deres respektive ansvarsområder. Styregruppen har fungeret som vejledere.

Det har været højt prioriteret at inddrage alle anæstesisygeplejersker i udviklingsarbejdet, så der opstod fælles ejerskab for arbejdet med kompetencekortene. Desuden var vi interesserede i at fremme en ikke-dømmende læringskultur baseret på nysgerrighed og åbenhed, hvor det var acceptabelt at indrømme, at der var emner, som man havde brug for at få genopfrisket.

Efterfølgende har de enkelte superbrugere og ressourcepersoner været ansvarlige for at afvikle undervisningen knyttet til det kompetencekort, som han eller hun havde udarbejdet.

Der var metodefrihed, når det enkelte kompetencekort skulle afvikles. Da afdelingen består af en stor gruppe sygeplejersker med meget forskellig viden og erfaring, var hensigten med kompetencekortene at ramme bredt og gerne med flere forskellige undervisningsmetoder for at tilgodese manges læringsbehov. Vi anerkendte, at forudsætninger for at lære er forskellige, og for at opnå så stort udbytte af kompetencekortene som muligt foregik undervisningen ved arbejdsstationer, ved tavle, ved sidemandsoplæring og e-læring.

De første tilbagemeldinger på kompetencekortene var positive, og anæstesisygeplejerskerne gav udtryk for, at de oplevede en større sikkerhed, når de havde gennemgået et kompetencekort. Derfor ønskede vi at evaluere, om kompetencekortene reelt øgede anæstesisygeplejerskernes viden, og om det kunne påvirke deres tiltro til egne evner i den kritiske situation.

Hænger den erhvervede viden ved? Altså efter et halvt år eller mere?

Evaluering af kompetencekort-modellen

I februar 2020 afviklede vi to forskellige kompetencekort. På anæstesiafsnittet i Holstebro gennemførte vi kompetencekortet "Vanskelig Luftvej".

Kortet er relevant for anæstesisygeplejersker, da Regionshospitalet Holstebro har akutfunktion for patienter med truet luftvej pga. placeringen af det øre-næse-halskirurgiske speciale, som dækker et optageområde på 600.000 indbyggere i Region Midtjylland.

På anæstesiafsnittet i Herning gennemførte vi kompetencekortet "LIFEPAK 15", som omhandler udstyr til monitorering, pacing og defibrillering af patienter med behov for stabilisering eller genoplivning. Kortet er relevant for anæstesisygeplejersker, fordi Regionshospitalet Herning er et akuthospital med over 300 akutte kald om året.

Kompetencekortene blev afviklet over en uge i februar med daglig undervisning samt mulighed for at gennemgå kompetencekortet ved selvstudie.

Alle anæstesisygeplejersker modtog et elektronisk spørgeskema 14 dage før, kompetencekortet blev afviklet. Første del af spørgeskemaet relaterede sig til det kompetencekort, der skulle gennemgås, og havde 7-8 multiple choice-spørgsmål relateret til kompetencekortets indhold, f.eks. "Lægen skal intubere fiberoptisk. Hvilken tube størrelse er den mindste til AScope Slim?"

Sidste del af spørgeskemaet evaluerede tiltro til egne evner med Banduras Self-efficacy scale (4). Skalaen består af 10 udsagn, og anæstesisygeplejersken blev bedt om at bedømme egne evner i forhold til det specifikke kompetencekort på en 4-trins skala fra 1 (passer slet ikke) til 4 (passer præcist). Den laveste score var 10, den højeste score 40.

Fjorten dage efter afviklingen blev spørgeskemaet genudsendt med den tilføjelse, at respondenterne skulle angive, om de havde deltaget i afviklingen af kompetencekortet. Dem, der ikke svarede, fik en påmindelse efter en uge. Antallet af rigtige svar og self-efficacy score før og efter kompetencekortet blev afviklet blev sammenlignet statistisk med Students t-test.

Kompetencekort øger faktuel viden

På anæstesiafdelingen i Holstebro besvarede 31 anæstesisygeplejersker spørgeskemaet før og 27 efter afviklingen af kompetencekortet "Vanskelig luftvej". Efter undervisningen havde anæstesisygeplejerskerne signifikant flere rigtige svar om håndteringen af situationen (16,6 procentpoint, 95 pct. CI (6,4-26,9), p=0,002).

På anæstesiafdelingen i Herning besvarede 35 anæstesisygeplejersker spørgeskemaet før og 31 efter afviklingen af kompetencekortet om LIFEPAK 15. Efter undervisningen havde anæstesisygeplejerskerne signifikant flere rigtige svar om anvendelsen af udstyret (24,4 procentpoint, 95 pct. CI (14,9 til 34,0) p<0,0001).

Der var ikke forskel på self-efficacy scores på nogle af afdelingerne, men den gennemsnitlige self-efficacy score lå højt både før og efter, se Tabel 1 på næste side.

Undersøgelsen viste, at kompetencekortene forbedrede anæstesisygeplejerskernes faktuelle viden væsentligt. Resultaterne peger på, at det er vigtigt at have vedligeholdende undervisning i kritiske kompetencer. I Hospitalsenheden Vest er der udarbejdet retningslinjer for, hvor hyppigt højrisiko-udstyr skal gennemgås, men det kan være problematisk at standardisere, hvor hyppigt høj-risikoapparatur skal gennemgås, fordi det er individuelt, hvor hurtigt aflæring sker (3). Det illustrerer, at det er vigtigt at skabe åbenhed om behovet for at få genopfrisket kompetencer, så den enkelte sygeplejerske kan bede om, at bestemte kompetencekort gentages. Hyppigheden af undervisning er dog begrænset af, hvilke ressourcer der er til stede i afdelingen. Det er vores erfaring, at det er meget ressourcekrævende at opstarte og vedligeholde kompetencekortene. Derfor har det været afgørende, at processen har været ledelsesforankret.

Valg af undervisningsmetode kræver omtanke

Det er vigtigt at anvende de relevante pædagogiske undervisningsmetoder, for at anæstesisygeplejerskerne kan nå målene i kompetencekortene. Det kræver, at ressourcepersonen i samarbejde med styregruppen har gjort sig pædagogiske overvejelser om, hvilke metoder der vælges. I forskellige sammenhænge refereres til "læringspyramiden" (5) som et hierarki af læringsmetoder, hvor det man husker øges med graden af medinddragelse i undervisningen.

Denne forståelse er blevet udfordret (5), og læringsudbytte skal formentlig snarere ses som et samspil mellem det, der skal læres, og den der skal lære det (3,5). Det betyder, at der kan være behov for at blande metoderne, så de passer til det, der skal formidles.

Undervejs har vi justeret metoder fra tavleundervisning til bedsideundervisning for at opnå et større udbytte, fordi vi skønnede, at det var mere produktivt at få praktisk erfaring med det konkrete stof, men vi afviser ikke på forhånd nogle metoder som uegnede (5). Vi har derimod erkendt, at der er behov for at arbejde med at udvikle pædagogiske og didaktiske retningslinjer, som kan danne grundlag for afvikling af kompetencekortene, så vi kan støtte de kolleger, som får ansvar for undervisningen.

Mulighed for øget self-efficacy på lang sigt

Undersøgelsen viser, at anæstesisygeplejerskernes har en relativt høj self-efficacy score både før og efter afviklingen af kompetencekortet. En forklaring kan være, at anæstesisygeplejersker generelt har høj tiltro til egne evner. Ifølge Koushede vil personer med høj self-efficacy betragte vanskelige situationer og opgaver som udfordringer, der kan overkommes, og ikke som trusler, som skal undgås (6). På den baggrund kan vores resultat være udtryk for, at arbejdet som anæstesisygeplejerske med omskiftelige arbejdsopgaver, høje krav til praktiske færdigheder og teoretisk viden i et meget selvstændigt miljø tiltrækker sygeplejersker med stor tiltro til egne evner.

Self-efficacy påvirkes positivt, når man oplever at kunne mestre en situation; hvis der er gode rollemodeller, hvis man oplever støtte fra andre, og hvis man er i følelsesmæssig balance (6). Metoderne i forbindelse med afviklingen af kompetencekortene påvirkede ikke sygeplejerskernes tiltro til egne evner, men alligevel øgedes deres viden og kompetencer. På sigt kan det derfor være muligt at øge self-efficacy, hvis undervisningen fører til, at anæstesisygeplejerskerne føler sig endnu mere trygge og oplever succes i håndteringen af kritiske situationer.

Metoden kan anvendes i andre specialer

Kompetencekort som læringsmetode kan desuden være interessant for sygeplejersker i andre kliniske specialer som f.eks. intensiv, operation, dialyse, akutmodtagelse eller andre afdelinger med en kombination af kritisk syge patienter og højteknologi.

Kompetencekortene viste sig at være effektive i forhold til at opbygge et ledelsesforankret læringsmiljø i vores anæstesiafsnit. Centralt var, at medarbejdere med særlige kompetenceområder blev involveret i udarbejdelsen og afviklingen af de enkelte kompetencekort. Det gav os mulighed for at sætte fokus på, at der løbende er behov for at vedligeholde viden og kompetencer og ikke blot for at tilegne sig nye kompetencer.

Vi oplevede, at der blev vakt en glæde og nysgerrighed blandt vores kolleger, hvilket har medført åbenhed for faglige diskussioner i hverdagen, og mange beder om, at kompetencekort gentages, og at nye kompetencekort udvikles.

Tak til

Afdelingssygeplejerske Alice Kjær Simonsen, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, afdelingssygeplejerske Edel Haislund, Anæstesiologisk Afdeling, MPQM, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, kvalitetskoordinator og anæstesisygeplejerske Anne-Marie Najbjerg Vrist, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest samt forskningsansvarlig sygeplejerske, MKS, ph.d., Anne Højager Nielsen, Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest.