"Hvor langt kan vi strække elastikken?"

”Sygeplejerske søges: du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer, trives med mange bolde i luften og have hjertet på rette sted”.

Sådan en beskrivelse ser jeg ofte i stillingsopslag, og jeg undrer mig hver gang over, hvorfor sygeplejefaglighed ikke konsekvent efterspørges i sådan et opslag. Den fremhæves heller ikke i højaktuelle debatter om sygeplejerskers værd(i). Adskillige studier viser, at sygepleje af høj kvalitet har direkte indvirkning på patientsikkerhed, indlæggelsestid, genindlæggelse og dødelighed. Alligevel er der stadig fokus på at definere, hvad sygepleje er, og hvad den fordrer.

Hvorfor er det nødvendigt? Ved vi ikke det? Er det fordi, vores fag løbende ændres og dermed tvinger os til at revidere vores opfattelse? At vi i takt med sundhedsvæsenets og samfundets udvikling finder det nødvendigt at redefinere sygeplejeprofessionens særlige genstandsfelt?

Der er sikkert mange svar, men sygeplejersker giver udtryk for, at faget er gledet væk fra de sygeplejefaglige grundværdier, hvilket har ført til et behov for at ændre kurs, komme ”back to basics”. Ikke forstået som noget basalt, simpelt eller noget, der er let at udføre. Tværtimod. Men som en måde at fokusere på det væsentlige og komplekse i sygepleje. 

Det er netop målet med bogen: Fundamentals of Care: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning (1), som mine gode kollegaer Ingrid Poulsen, Tove Lindhardt og jeg har været redaktører på. Bogen bidrager til et fokus på sygeplejens selvstændige genstandsområde ved hjælp af begrebsrammen Fundamentals of Care – som en måde at beskrive, hvad sygepleje er og fordrer.

I en tid med rekrutterings- og fastholdelsesproblemer er det nødvendigt med akutte og alternative løsninger til at dække vagtbelastningen. Således ser vi aktuelt, at andre faggrupper rekrutteres for at løse opgaver af sygeplejefaglig karakter. Manglen på andre sundhedsprofessionelle medfører desuden, at sygeplejersker må udføre opgaver, der ikke har med sygepleje at gøre. Det kan være lægelige opgaver eller f.eks. blodprøvetagning, fordi der er for få bioanalytikere. 

Fleksibilitet er et nøgleord i nutidens sundhedsvæsen. Vi skal være omstillingsparate og tilpasse os de foranderlige krav. Men hvor langt kan vi strække elastikken i fleksibilitetens navn? 

Når vi til stadighed drøfter, hvad sygepleje er, og hvad sygepleje fordrer, kan jeg være bekymret for sygeplejefagligheden som vores stærkeste kort. Ikke mindst når en dansk kommune ansætter en læge med begrundelsen ”for at hæve sygeplejerskers faglighed”. 

Tværfaglighed er væsentligt for patienters samlede forløb, men sygeplejefaglighed må ligge på sygeplejerskers banehalvdel. Sygeplejefaglig specialviden, kompetencer og fordybelse i et fagligt felt har betydning for kvalitet i plejen, fastholdelse og arbejdsglæde. Jeg tror, vi skal passe på, at elastikken ikke bliver for slap.

Jobannoncer skal afspejle, at sygeplejefagligheden er vores stærkeste kort. 

Referencer
1. Lindhardt, T, Grønkjær M, Poulsen I (red).  Fundamentals of Care: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning. København:  Munksgaard 2021. (Læs anmeldelse af bogen i Sygeplejersken nr. 9/2021)