Fag & Forskning
Tidlig indsats kan forebygge indlæggelse
Udgående lungeteam I. Patienter med svær og meget svær KOL kan kontakte et tværsektorielt udgående lungeteam døgnet rundt, og en større del af behandlingen er rykket ud i hjemmene.
Fag & Forskning 2021 nr. 3, s. 10-11
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
Men kan indlæggelse i nogle tilfælde forhindres gennem en tidlig indsats ved forværring? Det skulle et forskningsprojekt i Aarhus afklare, og sygeplejerske, ph.d., Birgit Refsgaard har stået i spidsen for forskningen. I dag er resultatet implementeret i et tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune.
Tryghed blev en del af projektet
”Det blev til et projekt, der ikke kun handler om at reducere antallet af indlæggelser. Det kom i høj grad også til at handle om tryghed og dermed livskvalitet for nogle patienter, der har det meget dårligt på grund af deres KOL. Og det er i sig selv en stor tilfredsstillelse,” fortæller Birgit Refsgaard.
Hun har arbejdet med lungepatienter siden 2004, og i 2015 skete der noget: Der blev på ledelsesniveau drøftet, om der kunne gøres noget for de patientgrupper, der er store i både primær- og sekundærsektoren, herunder patienter med KOL. Og så var Birgit Refsgaard parat.
”Det var dermed et fokus fra både Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune, der satte os i gang. Jeg og kolleger bød ind, fordi vi mente, at vi måske kunne gøre noget for vores patientgruppe. Det førte til et pilotprojekt sammen med kommunens akutteam,” fortæller Birgit Refsgaard.
- På landsplan viser tallene, at hver femte patient med KOL efter en indlæggelse bliver genindlagt inden for en måned.
- Tidligere studier har vist, at mange patienter med KOL ved forværring udskyder kontakten til læge eller sygehus så længe, at de må indlægges via 112 eller af vagtlægen.
- Det randomiserede studie viste, at der er færre og kortere indlæggelser, når KOL-patienter i tide kan kontakte et særligt lungeteam, og når de involveres og bliver bedre til at vurdere symptomer.
- Sygeplejerske Birgit Refsgaard har udarbejdet og forsvaret en ph.d.-afhandling om projektet. Samarbejdspartnerne var Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune og Forskningscenter for Patientinvolvering.
Ikke altid taget alvorligt
Pilotprojektet skulle vise, om man var på rette vej. Der blev brainstormet, og det blev undersøgt, hvad der lå af tidligere undersøgelser.
Rapporter viste, at patienterne ikke altid følte sig taget alvorligt, hvis de ringede ind ved en forværring. Derfor trak de det, til det blev nødvendigt at ringe 112, hvorefter de blev indlagt. Andre gange kontaktede de vagtlægen, og han eller hun turde så ikke andet end vælge indlæggelse.
”Vi ville gerne rykke det tidspunkt, hvor patienterne ringer ind ved forværring af KOL. Vi ville have patienten til at tage kontakt ved moderat forværring i stedet for at vente på en voldsom forværring. Patienterne blev undervist i, hvilke symptomer de skulle reagere på: mere hoste end vanligt, mere åndenød og ændring i farve på slimen. Og de kunne henvende sig direkte og fik så besøg og behandling i hjemmet i de tilfælde, hvor det var nødvendigt,” siger Birgit Refsgaard.
På rette vej
Pilotprojektet viste, at man var på rette vej. Dog var der ingen kontrolgruppe, som man kunne sammenligne med. Men ud fra statistiske beregninger på antallet af indlæggelser for de seneste tre år blev det beregnet, hvad der normalt kunne forventes af antal indlæggelser for de pågældende patienter. Det antal, der reelt blev tale om, når patienterne var tilknyttet det udgående lungeteam, lå markant under de forventede antal indlæggelser. Altså var der god grund til at tro, at projektet kunne føre til en positiv forandring.
Fra pilotprojekt til videnskabeligt projekt
”Herefter blev det egentlige projekt sat i gang i form af et randomiseret kontrolleret studie,” fortæller Birgit Refsgaard.
For hende blev det nu et ph.d.-projekt, som begyndte i 2017. Ved lodtrækning blev 144 patienter med svær og meget svær KOL delt op i to grupper. Den ene gruppe kunne kontakte det udgående lungeteam og fik at vide, at de hellere måtte ringe en gang for meget end en gang for lidt. De skulle holde øje med symptomerne og ikke holde sig tilbage med at tage kontakt, hvis de konstaterede forværring.
Patienterne i den anden gruppe, kontrolgruppen, skulle gøre, som de altid havde gjort ved forværring: Kontakte egen læge, KOL-klinikken på Aarhus Universitetshospital, vagtlægen eller ringe 112.
”Det centrale i projektet er samarbejdet med kommunens akutsygeplejersker i et særligt lungeteam, som patienterne kan kontakte. Nogle gange tager man sammen ud til patienten, andre gange alene. De kommunalt ansatte sygeplejersker er vant til at komme i hjemmene og har det brede syn på patienterne. Omvendt har vi en ekspertise på lungeområdet, som vi kan give videre til sygeplejerskerne i kommunens akutteam. Det virker rigtig godt,” siger Birgit Refsgaard.
Entydige tal
Hun indsamlede og behandlede data fra studiet, og tallene var ret entydige: Patienter i den gruppe, der var tilknyttet det udgående lungeteam, havde årligt 0,6 antal indlæggelser på grund af forværring af KOL. For patienter i kontrolgruppen var tallet 1,9. Der var altså tale om færre indlæggelser, men tallene viste også kortere indlæggelser: For patienter, der var tilknyttet det udgående lungeteam, var antallet af dage pr. indlæggelse 3,3. For patienter i kontrolgruppen var tallet 4,5.
”Det er for mig en stor tilfredsstillelse, at vi i så høj grad kan hjælpe patienterne i en sårbar gruppe, så de både får færre og kortere indlæggelser. Jeg er nu i gang med opfølgende interviews, og her er budskabet klart: Det betyder meget, at de kan ringe til en person, der kender dem og deres situation. Det giver tryghed i dagligdagen. Jeg kan blive helt rørt, når de fortæller, hvor glade de er for ordningen,” siger Birgit Refsgaard.
Læs også
"Trygheden er en vigtig del af det her. Det giver så meget mening"