Et værktøj til vurdering af sundhedskompetencer

Introduktion. Den personlige sundhedskompetence udtrykker, i hvilken grad individet har evnen til at finde, forstå og bruge information og tjenester til sundhedsrelaterede beslutninger og handlinger for sig selv og andre. Lav sundhedskompetence er i flere studier vist at hænge sammen med lav indkomst og uddannelse samt dårligt helbred. Der har ikke tidligere været systematiske redskaber til at afdække sundhedskompetencer, hvorfor forfattergruppen ønskede at undersøge implementeringen og anvendelsen af CHAT, dets evne til at øge bevidstheden om sundhedskompetence blandt de ansatte samt om CHAT kunne vurdere individuelle behov for at styrke sundhedskompetencerne.

Metode. På en dansk rehabiliteringsenhed i kommunalt regi blev 23 sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, som arbejdede med borgere med forskellige kroniske sygdomme, introduceret til CHAT bl.a. gennem workshops og senere interviewet i fokusgrupper vedr. deres oplevelse af rækkevidde, effektivitet, adoption, implementering og fastholdelse af CHAT. 

Resultater. Conversational Health Literacy Assessment Tool (CHAT) viste i dette kvalitative feasibility-studie at være et lovende værktøj til at vurdere borgeres individuelle sundhedskompetencer (health literacy) og behov for hjælp dertil. Studiet øgede bevidstheden om dette blandt personalet. CHAT kan fungere som et værktøj til at forbedre organisatorisk sundhedskompetence, men er mindre velegnet til at opsummere den nødvendige støtte. Derfor er der behov for andre værktøjer for effektivt at forbedre de organisatoriske sundhedskompetencer.
Alle deltagerne havde anvendt CHAT i mindst 10 forløb. Der er i artiklen overskuelige tabeller over resultaterne af de kvalitative analyser. 

Diskussion. Lave sproglige evner og borgere, som ikke kan beskrive deres vanskeligheder detaljeret, er en barriere for CHAT. De professionelle rapporterede, at disse patienter også var dem med det højeste behov for individuel støtte. Mere erfaring i brugen af CHAT og evne til at tilpasse spørgsmålene til den enkelte borger vil gøre det lettere at indsamle mere dybdegående data blandt disse patienter. 

Konsekvenser for praksis. For at implementere CHAT med succes anbefaler forfatterne, at der udvikles et implementeringsprogram, herunder en introduktion til sundhedskompetence som koncept i praksis og en oversigt over mulighederne for at handle på CHAT-resultater.

Kommentar. Artiklen er publiceret på engelsk, men forskerne har anvendt den danske oversættelse af CHAT, som kan fås ved henvendelse til naje@ph.au.dk 

Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus..