"Fysisk aktivitet virker"

Der findes ingen standardbehandling for fatigue. Når sygeplejersker skal vejlede og hjælpe en patient med at behandle fatigue, er det derfor vigtigt at holde sig fagligt opdateret, understreger Karin Brochstedt Dieperink:

”Vi ved fra randomiserede studier, at information og uddannelse virker på fatigue både generelt og med hensyn til intensitet og påvirkning af hverdagslivet. Sygeplejersker har derfor en vigtig opgave med at rådgive patienterne korrekt på baggrund af den eksisterende evidens om, hvad der hjælper på fatigue. Vi skal kende til og løbende være opdateret på den eksisterende viden,” siger hun (16). 

Selvom evidensen bag ikke-medicinsk behandling af fatigue generelt set er sparsom, er der bl.a. solid evidens for, at fysisk aktivitet har en positiv virkning. 

”Vi ved, at fysisk aktivitet med stor sikkerhed har en positiv effekt på fatigue (17,18). Studier viser, at det ikke er så vigtigt, hvilken form for fysisk aktivitet det er – om det er en gåtur, yoga, cykling eller styrketræning (19). Det er op til den enkelte, hvad han eller hun bedst kan se sig selv i – det vigtige er, at det er lystbetonet.”

Eksempler på aktiviteter, som man kunne foreslå familien at gøre sammen, er gå- og cykelture, bowling og svømmehal, men det er vigtigt at tage udgangspunkt i patientens ressourcer. 

Krop og kræft

Evidensen for træning til kræftpatienter er nu så stor, at der som et fast tilbud kører et seks ugers landsdækkende program ’Krop og Kræft’ til kræftpatienter i kemoterapi. Det består hver uge af tre dages hård fysisk træning og én dags afspænding.

”Tilbuddet er blevet til på baggrund af Lis Adamsens kliniske studier, der viser, at trætheden mindskes væsentligt, hvis du indgår i et fysisk træningsforløb under din kemoterapi (17,18). Den oplevede træthed bliver bl.a. en positiv form for træthed, fordi man godt må være træt, når man har trænet,” forklarer Karin Brochstedt Dieperink.

Og så skal det psykiske aspekt ved at deltage i et træningsforløb ikke underkendes.

”Det kan være vigtigt at møde andre i samme situation, der også kæmper med en kræftsygdom og med bivirkninger af behandlingen. Det giver en mestringskompetence, at man kan gøre noget godt for sig selv, selvom man er syg,” siger Karin Brochstedt Dieperink.

Hvor meget fysisk aktivitet, der skal til for at have en positiv effekt på trætheden, er ikke tilstrækkeligt godt undersøgt, men nogle studier peger på, at mellem tre og fem timers moderat ugentlig aktivitet kan være gavnligt (20). 

”Men vi har stadig ikke mange data på, hvilken slags motion der er bedst, men alle former for aktivitet er bedre end at sætte sig i sofaen,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Oversætte for patienter

Mange patienter har også gavn af kognitiv terapi.

”Kognitiv terapi virker lige så godt som fysisk aktivitet (19). Men lige præcis her er der stor forskel på, hvilke tilbud de forskellige kommuner har. Hvis den enkelte kommune ikke tilbyder kognitiv terapi, er patienten henvist til egenbetaling, og så kan vi tale om en stor social ulighed i forhold til kognitiv terapi,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Selvom fysisk træning er en del af forskellige eksisterende kommunale rehabiliteringstilbud, har specielt yngre personer ofte svært ved at se sig selv i de tilbud, der ligger i kommunerne. 

”Derfor har vi en opgave med at "oversætte” for patienterne, hvilke tilbud vi tror vil passe til dem. Tilbuddene varierer fra kommune til kommune, men der er rigtig mange gode tilbud derude, som vi kan hjælpe med at gøre patienterne opmærksomme på,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Det handler også om at finde det rigtige tidspunkt for patienten.

”Måske har patienten ikke overskud lige nu, men når der er gået nogle måneder, og hverdagslivet presser sig på, har patienten måske fundet motivationen. Her skal patienten gerne vide, hvilke muligheder der er, og hvor han eller hun skal henvende sig,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Endelig kan nogle patienter have gavn af musikterapi (21). Akupunktur er der også lavet forskning på, men resultaterne er inkonklusive (22). 

Hjælp til at sove

Ifølge Linnea Fechner lider mange patienter med fatigue af søvnproblemer. Derfor råder hun til, at man som en af de første ting i en samtale med en patient, som har fatigue, spørger: Sover du dårligt? 

”Vi skal hjælpe patienterne med at få ryddet op i dårlig søvn. I mange tilfælde vil det være til gavn, hvis vi kan hjælpe dem til at skabe mellem fire og fem timers sammenhængende søvn ved hjælp af god søvnhygiejne,” siger hun (se også fakta).

”Søvnproblemerne kan skyldes mange ting lige fra fysiske gener af operation eller behandling til følelsesmæssig stress, spekulationer og bekymringer i forbindelse med sygdommen,” siger Linnea Fechner.