Som at glide i en bananskræl

På fransk betyder fatigue “træthed” eller ”udmattelse”. Jeg kender det godt - jeg bliver ofte ramt af en form for ordfatigue. Vi skal tage vare på sproget for ikke at blive ramt af ordfatigue, for ord skaber virkeligheden på godt og ondt, og sygeplejersker har et særligt ansvar for at formidle på en forståelig måde. Engelske ord sniger sig ind, og danske ord udvandes.

TV-avisen er for nyligt begyndt at bruge ordet 'explainer' i stedet for forklaring. Og lige dér får jeg ordfatigue, for passer vi ikke på, står det i patient-pjecen næste gang.

Jeg kan ikke sige mig fri for selv at bruge engelske ord. 'Gamechanger' og 'nice' har sneget sig ind i vokabulariet sammen med en række andre ord, som vi end ikke tænker over. Vi kan lære noget af norsk sprogpolitik, som gør en dyd ud af at oversætte engelske ord. Airbag kaldes for en luftpude, og elbilist-ordet rækkeviddeangst rammer plet - se YouTube og få et godt grin.

Inden for sygeplejen er der for tiden danske ord, som forplumrer fagligheden. Ordet opgaveglidning minder om at glide i en bananskræl, hvilket sjældent fører til noget godt. Man lægger ikke mærke til det, før skaden er sket, og så er det for sent. I stedet skal vi bruge ordet 'opgavedeling', som er langt mere fagligt. Her kan vi dele vigtige og relevante opgaver, men også give opgaven tilbage og sige tak for lån, f.eks. de rengørings- og oprydningsopgaver som fejlagtigt i diverse sparerunder er havnet hos sygeplejerskerne. 

Hvorfor er 'varme hænder' blevet et dagligdagsord? Varme hænder kan sidde på hvem som helst. Vi har brug for kloge hoveder, som er veluddannede sygeplejersker - og de har faktisk ofte kolde hænder pga. håndhygiejnen. 

Mundtlig og skriftlig information er et helt kapitel for sig. Det oplevede jeg fra første parket, da jeg fulgtes med en veninde til hendes brystkræftforløb. Informationsmaterialet viste en uforståelig oversigt over behandlingsforløbet. Sygeplejersken blev ved med at tale om behandlingsserier og uforståelige medicinske navne. Som min ellers kloge veninde efterfølgende sagde: ”De kunne lige så godt tale russisk til mig.”

Som patient har man især behov for en ting: at tælle ned, f.eks. ved at bruge et målebånd, hvor man klipper af for at overskue, hvor mange gange man har igen af sin kemoterapi. Når man ikke ved det, skaber det utryghed. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan patienter, som har nedsat sundhedskompetence, finder vej i den jungle. Noget tyder på, at de slet ikke finder vej, idet ulighed i sundhed er stigende.

Det må der gøres noget ved, og der er hjælp at hente. Innovationscentre som f.eks. Copenhagen Health Innovation formidler kontakt til retorik-, design- og kommunikationsstuderende, som gerne i praksis hjælper med at udvikle kommunikationsmateriale. Sygeplejersker må være bevidste om ord og begreber som bruges, så vi selv og patienterne ikke snubler og blive ramt af svær ordfatigue.