Trætheden der ikke kan soves væk

Fatigue er en kronisk træthed, der især er kendt fra kræftområdet, hvor hovedparten af kræftpatienter oplever fatigue i løbet af det akutte behandlingsforløb. Lidelsen er også hyppig i forbindelse med gigt, hjertesvigt, KOL, efter apopleksi, ved visse mave-tarmlidelser og efter covid-19-infektion. 

Men fatigue optræder ikke kun i det akutte forløb.

F.eks. oplever flere end halvdelen af kræftpatienter fortsat træthed som en senfølge to et halvt år efter afsluttet kræftbehandling (1). Og efter ti år kæmper mellem en tredjedel og en fjerdedel af kræftpatienter stadig med træthed som en kronisk lidelse (2).

Sygeplejerske Linnea Fechner fortæller om de konsekvenser fatigue kan have. Hun har været med til at starte en klinik for senfølger op for kræftpatienter, og til daglig møder hun patienter med fatigue i sit arbejde på kræftambulatoriet på Odense Universitetshospital:

”I vores senfølgeklinik har vi f.eks. en 35-årig kvinde, som for mere end 10 år siden blev behandlet for en hæmatologisk cancer. Hun er fortsat plaget af en så voldsom træthed, at det udfordrer hendes tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt efter hun fik en søn for to et halvt år siden, har hun været ekstremt påvirket og har haft svært ved at få hverdagen som enlig mor til at hænge sammen,” siger Linnea Fechner. 

Kvindens tilstand vurderes til at være af kronisk karakter, og hun er derfor tildelt diagnosen "følgetilstand med træthed efter kræftbehandling”. 

Stammer fra fransk

Selve ordet fatigue betyder træthed eller udmattelse på fransk, men det er ikke en træthed, som vi normalt kender den.

”Fatigue er en sygelig træthed – en træthed, du ikke kan sove dig fra. Vi bliver alle sammen trætte, og det er normalt. Men fatigue er en ikke-normal træthed,” forklarer Karin Brochstedt Dieperink. Hun er er professor i kræft og familiesygepleje på Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut på SDU.

Linnea Fechner uddyber:

”Almindelig træthed kan vi mærke, når vi er udmattede efter en lang dags arbejde, hvor vi mangler overskud og ikke kan koncentrere os på samme måde om eftermiddagen. Det manglende overskud gør måske, at vi begynder at skændes med børnene eller manden, når vi kommer hjem. Men efter et kort hvil eller en kop kaffe er vi typisk klar igen,” siger Linnea Fechner. 

”Fatigue er derimod en uoverskuelig træthed, der ikke ændrer sig, selvom du sover om natten eller tager en lur om dagen (3). Hele kroppen er påvirket, og det opleves typisk som en massiv træthed og udmattelse med koncentrationsbesvær, dårlig korttidshukommelse, søvnproblemer, forstærkning af smerter og risiko for depression (4),” siger hun.

Skal tilpasse hverdagen

Der er mange gode grunde til, at det er vigtigt at have fokus på behandling af fatigue, så tilstanden ikke udvikler sig yderligere.

”Først og fremmest forringes patienternes livskvalitet som regel, fordi fatigue medfører, at de ikke længere kan gøre det, som de ønsker i deres daglige liv (5). Fatigue kan decideret være invaliderende. I nogle tilfælde fører fatigue til, at patienterne ikke kan gennemføre deres behandling, fordi de simpelthen er for dårlige (2),” forklarer Karin Brochstedt Dieperink.

Herudover kan lidelsen udvikle sig i negativ retning og blive endnu værre. Her taler vi om en jævn udvikling – et kontinuum – der spænder fra "træthed” til “fatigue” og i sidste ende til "udmattelse” (se illustration ’Tilpasningsmodel: Fra træthed til udmattelse’) (6).

”Hvis du ikke er opmærksom på at tilpasse din hverdag og din energi til din nye situation med fatigue, risikerer du at sætte kursen den forkerte vej mod en endnu værre tilstand – den totale udmattelse, hvor du ikke kan overskue noget som helst,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Og det er rigtig uheldigt, forklarer Linnea Fechner:

”Hvis du når den totale udmattelse, er du ikke i stand til at tage ordentligt vare på dig selv. Du spiser og drikker ikke ordentligt, du taber muskelmasse, og din risiko for at blive indlagt er stor,” siger hun. 

Derfor er patienter med fatigue nødt til at indrette deres liv, så hverdagen bliver tilpasset den nye livssituation, forklarer Karin Brochstedt Dieperink. 

”Det kan f.eks. være kun at sige ja til en enkelt ting i weekenden, så du ikke ligger brak i tre dage bagefter. Jo mere du tilpasser din hverdag til din energi, jo længere kan du komme væk fra tilstanden fatigue og tættere på en normal træthed. Omvendt – jo mindre, du tilpasser dig, jo tættere kommer du på en tilstand af udmattelse.”

Kvinder har dobbelt risiko

Nogle patienter har større risiko for fatigue end andre.

”Personer, som i forvejen har et dårligt funktionsniveau på grund af komorbiditeter eller fremskreden cancer, har seks gange større risiko for at få fatigue (7),” siger Karin Brochstedt Dieperink.

Udover kroniske lidelser kan andre risikofaktorer være søvnproblemer, infektioner, dårlig ernæring, anæmi og hormonelle forstyrrelser (8). Kombinationsbehandling med både kemoterapi og strålebehandling, kroniske smerter og depression giver en dobbelt så stor risiko for fatigue (7).

Endelig har kvinder en dobbelt så stor risiko for fatigue som mænd (7).

”Man kender ikke forklaringen på, at kvinder hyppigere får fatigue end mænd. Måske er det fysiologisk betinget, men en anden mulighed er, at kvinder ofte har mange opgaver i hjemmet, som de måske bliver overvældet af, hvis der ikke er nogen, som tager over. Eller hvis de er dårlige til at lægge opgaverne over på andre,” siger Karin Brochstedt Dieperink. 

Symptomerne optræder næsten altid flere ad gangen, og det kalder man “symptomklynger”. 

”F.eks. optræder fatigue oftest sammen med smerter, følelsesmæssig belastning, anæmi og søvnproblemer. Hvis du har smerter, sover du dårligere og har lettere til depression (4). Det bliver en form for ond cirkel, hvor det er svært at sige, hvad der kom først,” forklarer Karin Brochstedt. Dieperink. 

Hvad fatigue mere præcist skyldes, er ikke klart.

Rent patofysiologisk har man ikke helt fundet en forklaring på fatigue. Forskning viser, at et øget niveau af proinflammatoriske cytokiner muligvis er relateret til fatigue (4). Cytokiner er signalstoffer, der er med til at regulere cellevækst og celledød, og som både kræft og kræftbehandling kan øge udskillelsen af.