Fag & Forskning
Elektronisk dokumentation påvirker den udførte sygepleje
Journalføring. Elektronisk dokumentation tildeler den sundhedsprofessionelle en subjektposition som medarbejder, der handler efter organisationens rammer frem for professionens normative rammer.
Fag & Forskning 2022 nr. 3, s. 35
Af:
Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus
Introduktion. Historisk har journalføring været en væsentlig opgave for sundhedsprofessionelle. I dag foregår denne obligatoriske opgave i stigende grad elektronisk. Formålet med denne artikel var at undersøge, hvordan problemer konstrueres i praktisk digital sundhedsdokumentation i det kommunale sundhedsvæsen, og hvordan disse problemstillinger præsenterer særlige løsninger for sundhedsprofessionelle.
Metode. 40 danske, elektroniske dokumenter fra 2000-2021 i form af retningslinjer, strategier og kvalitetskontroldokumenter blev inkluderet i den første kontekstanalyse.
Derefter blev fire dokumenter udvalgt til en analyse baseret på Bacchis tilgang: Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle – Strategi for digital sundhed 2018-2022; Fællessprog III Metodehåndbog; Målepunkter for tilsyn på plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, sygeplejeklinikker, akutfunktioner og midlertidige pladser 2019-2020; Målepunkter til Ældretilsynet på plejecentre, hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.
Resultater. Analysen afdækkede tre problemområder:
• Mangel på sammenhæng mellem sundhedsydelser i et komplekst sundhedsvæsen.
• Mangel på valide data til ledelse og politisk
prioritering.
• Et ineffektivt sundhedsvæsen.
Diskussion. Den foreslåede løsning er en digitaliseret og standardiseret praksis, der transformerer journalføringen i kommunerne. Det kommunale sundhedsvæsen risikerer dog at blive fragmenteret pga. digital dokumentations fokus på den organisatoriske styring af sundhed med opgaveorienteret praksis leveret af en anonym sundhedsprofessionel.
Konsekvenser for praksis.
• Borgerne oplever, at information går tabt mellem sektorer.
• Dokumentationssystemets opbygning styrer den sundhedsprofessionelles handlemuligheder.
• Standardisering, hvor dokumentation uden ledelsesmæssig interesse er spild af tid.
Kommentar. Ingen savner de alenlange kragetæer eller skønskrift skrevet med blå, grøn eller rød kuglepen afhængigt af vagttidspunktet. Men studiet her viser bagsiden af bl.a. minimumsdatasæt og standardiseringen, der alligevel ikke giver sikkerhed for, at de relevante data for borgerens pleje kommer frem til rette vedkommende. Når den ovenikøbet påvirker den måde, plejen udføres på, så er det vist på tide, at vi råber op, også på dette område!
Helle Svenningsen, lektor, MKS, ph.d. Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Aarhus
hesv@via.dk