Sygeplejefaget har over tid overtaget lægernes karrierestrategier

Introduktion. Artiklen handler om sygeplejerskers kliniske praksis historisk set. Klinisk praksis har ændret sig markant og har flyttet fagets fokus fra en situationsorienteret til en sygdomsorienteret praksis.

Konsekvensen er, at de grundlæggende omsorgsværdier er trådt i baggrunden. Sygeplejefaget er blevet et karrierefag.

Udgangspunktet er forfatterens ph.d. om hospitalssygeplejerskens praksis og pleje af ældre patienter. Den viste, at der er sparsom interesse i den geriatriske patient. Men har det altid været sådan? På det spørgsmål iværksættes en historisk og nutidig undersøgelse af sygeplejerskens doing and focus i plejen af ældre patienter.

Metode. Undersøgelsen tager afsæt i Michel Foucaults genealogi/diskursanalyse og Uffe Juul Jensens praksisfilosofi om en biomedicinsk sygdomsorienteret og en holistisk situationsorienteret praksis. Undersøgelsen er afgrænset til Holbæk Sygehus, hvor data udgøres af et etnologisk feltarbejde og historiske kilder om sygehuset herunder fotografier.

Resultater. Der identificeres tre perioder. I første periode 1844-1930 var sygeplejerskens primære opgave at være lægens assistent og yde omsorg. Rammen om fagligheden var et offentligt husmoderskab og en situationsorienteret praksis. I anden periode 1930-1990 blev virkefeltet udvidet, så sygeplejersken også fik ledelseskompetencer. Den periode var både for læger og sygeplejersker situationsorienteret. I tredje periode 1990 og frem var/er sygeplejerskens fokus behandling, administration og forskning. Det skyldes bl.a. opgavedeling fra læger til sygeplejersker, en diskurs der gav nye opgaver og karriereveje, men samtidig forsvandt omsorgen som fagets kerne.

I dag er en sygdomsorienteret praksis i fokus, og professionen er blevet ’a career open to the talents’, altså et fag med muligheder for status, position og legitimitet. 

Diskussion. Der ses på, hvilken betydning udviklingen har for patienterne og faget. Udviklingen fra en situationsorienteret til en sygdomsorienteret praksis betyder, at omsorgen er fjernet som det centrale, og patienten nu fremstår som et objekt. Data viser, at denne udvikling har betydning for den ældre patients oplevelse af at være indlagt. Gruppen af ældre oplever nemlig en fragmenteret pleje, og at sygeplejersker går efter kvantitative målinger.

Konsekvenser for praksis. Med et øget antal ældre har sundhedssystemet en stor udfordring. Historisk har sygeplejefaget overtaget lægernes karrierestrategier, men det skaber ikke kvalitet i ældreplejen. Således er det nødvendigt, at sygeplejeprofessionen lærer af fagets historie og genintroducerer en situationsorienteret holistisk sygepleje, så omsorgen genindsættes som fagets kerne.

Susanne Malchau Dietz, sygeplejehistoriker, ph.d., s-malchau@mail.tele.dk