"Jeg følte mig hørt og set"

Da Hanne Büchmann i 2016 fik konstateret kræft i æggestokkene, var det som om, hun fik luften slået ud af sig. Kræften havde allerede spredt sig til bughulen, da hun fik diagnosen. Hun følte, at hun ikke var i en position, hvor hun kunne bestemme noget som helst.

”Derfor blev jeg også overrasket, da Karina Dahl Steffensen satte sig over for mig og sagde, ”nu skal vi tale om dig, din behandling og hvad der er bedst for dit liv”. Jeg havde jo regnet med, at nu skulle jeg bare ind og have at vide, hvad der var bedst for mig,” siger hun.

Hanne Büchmann blev patient hos Karina Dahl Steffensen, som er leder af Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt i Vejle. Indtil for nylig havde hun også sit virke som overlæge i onkologien med faste, ugentlige dage i klinikken. 

Her anvendte Karina Dahl Steffensen fælles beslutningstagning i praksis. Det gjorde hun også, da hun første gang sad over for Hanne Büchmann. 

”Jeg har på intet tidspunkt stukket en brochure i hånden på Hanne Büchmann og sagt, ”det her er din behandling, du starter på mandag”.” I stedet var det Hanne Büchmann, der fortalte mig, hvad der var vigtigt for hende,” siger Karina Dahl Steffensen.

Hanne Büchmann ville gerne opnå kontrol med sin sygdom hurtigst muligt. Hun valgte derfor at gennemgå et større behandlingsforløb med både operationer, forsøgsbehandlinger og skrappe kemobehandlinger. Der var dog også en anden ting, der var vigtig for hende.

”Vi blev enige om tage det roligt med behandlingen op til min søns konfirmation, da jeg gerne ville have mit eget hår og være frisk på dagen. Det ville jeg end ikke have overvejet som en mulighed, hvis ikke Karina Dahl Steffensen havde inddraget mig, som hun gjorde,” siger Hanne Büchmann. 

’Beslutningshjælperen’ gav ro

Det er netop dialogen og patientens ønsker til eget liv, der er kernen i fælles beslutningstagning, fortæller Karina Dahl Steffensen.

”Det bliver ofte forvekslet med informeret samtykke, men informeret samtykke er envejskommunikation. Fælles beslutningstagen er en tovejssamtale, og det kræver både kompetencer og værktøjer, hvis sundhedspersonale skal hjælpe patienten med at træffe den bedste beslutning for sig selv,” siger hun.

Ét af værktøjerne er ’Beslutningshjælperen’ – et støttemateriale, der kan facilitere dialog mellem kliniker eller sygeplejerske og patient. Det er et omslag med et antal løse indstikskort, der understøtter samtalen. Hvert individuelt kort viser, hvilke valg patienten står over for: fordele, ulemper og risici, statistikker o.l.

Hanne Büchmann blev i sit sygdomsforløb præsenteret for flere ’Beslutningshjælpere’, der handlede om kræft i æggestokkene og hendes behandlingsmuligheder. For hende var de en stor hjælp.

”Når du kommer ind til et møde med din læge, har du alle mulige ting i hovedet: bekymringer, tankemylder, dødsangst. Du kan måske ikke overskue at skulle træffe et valg lige dér. Det gav ro, at jeg kunne tage ’Beslutningshjælperen’ med hjem, kigge den igennem og tænke over, hvad jeg havde talt med Karina Dahl Steffensen om, indtil jeg skulle ind på hospitalet igen,” siger Hanne Büchmann.

Karina Dahl Steffensen nikker.

”’Beslutningshjælperen’ fører ikke nødvendigvis til en beslutning, da den ikke kan stå alene, men den kan hjælpe os godt på vej. Det er dog afgørende for fælles beslutningstagning, at vi som sundhedspersonale har de rette kommunikative kompetencer, og at vi ser det som noget positivt at inddrage patienter,” siger hun.

Inddragelse mindsker angst

Ifølge Karina Dahl Steffensen er det f.eks. vigtigt, at kliniker og sygeplejerske ikke lægger unødigt pres på patienten, når der skal træffes beslutninger.

”Hvis jeg lægger ud med at sige, at nu skal du træffe en stor beslutning omkring din behandling, så kan du som patient hurtigt blive utryg,” siger Karina Dahl Steffensen. ”Hvis jeg i stedet siger til dig, at nu skal vi tale lidt mere om dit liv og dine personlige forhold, inden vi i fællesskab lægger en plan for din behandling, så vil du til gengæld reagere positivt.”

Det var også tilfældet for Hanne Büchmann. 

”Jeg følte mig med det samme hørt og set. Fordi Karina Dahl Steffensen indbød til dialog, fik jeg også stillet nogle spørgsmål, jeg formentlig ellers ikke ville have turdet stille,” siger hun.

Det er en tøven, som er helt normal hos f.eks. kræftpatienter, fortæller Karina Dahl Steffensen. Netop derfor er det så vigtigt, at fælles beslutningstagning bliver en del af samtalen.

”I sundhedsvæsnet opfører vi os desværre ofte som om, at patienter med alvorlige diagnoser ikke kan rumme også at skulle træffe beslutninger. Det er forkert – tværtimod viser forskningen, at patienterne er mere tilfredse, når de får lov til at vælge,” siger hun.