Tværfaglig samtale giver ro og tryghed hos patienten

Forestil dig, at du er en patient, der kun for nylig har fået din diagnose. Du skal nu ind til lægen for at høre mere om dine behandlingsmuligheder – men i stedet for en dialog, hvor I i fællesskab finder ud af, hvad der er bedst for dig, bliver du mødt af en grammofonplade, der fortæller dig, hvad der skal ske.

”For en patient kan sådan et møde med lægen føles som at stige på et tog, hvor man hverken kan kontrollere farten eller komme af igen. Det kører bare afsted. Du bliver ikke inddraget i beslutninger, der vedrører dit liv, og du har ingen indflydelse på din behandling,” siger Karina Dahl Steffensen.

Hun er professor, cheflæge og leder af Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt i Vejle. Centeret blev oprettet i 2014 som et forskningsbaseret initiativ, men blev i 2019 omdannet til et regionalt center, der står for udbredelsen og implementeringen af fælles beslutningstagning i alle specialer og diagnoser på sygehusene i Region Syddanmark.

Det lyder en smule tørt, fælles beslutningstagning. Bag de to ord gemmer der sig imidlertid en kerneopgave for både sygeplejersker og læger.

”Definitionen er faktisk vigtig. Fælles beslutningstagning er spydspidsen af patientinddragelse. Det er et afgrænset område, der handler om at involvere patienterne direkte i beslutninger om deres undersøgelser, pleje, behandling, opfølgning, liv og død – og det har stor indflydelse på deres ro og tryghed,” siger Karina Dahl Steffensen.

Kassen skal passe til patienten

I Center for Fælles Beslutningstagning sidder også Karina Olling. Hun er sygeplejerske og funktionsleder af Enhed for Nationalt Samarbejde. Sammen med Karina Dahl Steffensen og de andre kolleger arbejder hun aktivt med at udbrede fælles

beslutningstagning og uddanne sundhedspersonale i, hvordan de bedst inddrager patienter i beslutninger om deres eget liv og behandling.

”Det kræver kompetencer,” siger Karina Olling. ”Vi træner sygeplejerskerne og lægerne i at bryde de vaner, vi er blevet flasket op med. Vi har over mange år vænnet os til at arbejde under behandlingsgarantier, instrukser og krav. Som resultat har vi udviklet en tendens til ikke at se på den individuelle patient, fordi vi hellere vil have dem til at passe ned i en bestemt kasse.”

Hun fortæller, at fælles beslutningstagning i stedet beskæftiger sig med at få kassen – behandling og forløb – til at passe til patienten.

”Det handler om fordele og ulemper. En dialog om, hvad der passer bedst ind i den enkeltes liv. Ved en kræftsygdom kan det f.eks. være at inddrage patienten i, om vi skal køre hårdt på med behandlingen for at opnå kontrol så hurtigt som muligt, eller om vi skal gå lidt langsommere og mere nænsomt til værks, men med færre bivirkninger,” siger Karina Olling.

To minutter er godt givet ud

Det kan måske lyde unødigt tidskrævende at inddrage patienten direkte i vigtige beslutninger omkring deres pleje og behandling. Det er dog langt fra tilfældet, siger Karina Dahl Steffensen.

”Vi har lavet nogle målinger på det, der viser, at en patientsamtale i gennemsnit kun bliver to minutter længere, når vi aktivt bruger fælles beslutningstagning i samtalen. To minutter her og der kan selvfølgelig løbe op, men man ved fra anden forskning, at der til gengæld bliver færre klager,” fortæller hun.

Derfor er det to minutter, der er godt givet ud.

”Patienterne bliver mere trygge, føler sig hørt og er mere tilfredse med deres behandling. Undersøgelser viser faktisk også, at det fører til højere patient compliance – patienterne følger i højere grad deres behandlingsplan, når de bliver inddraget i beslutninger omkring den,” siger Karina Dahl Steffensen.

Det er en holdindsats

For Karina Olling er fælles beslutningstagning en tilgang til patienten, der taler direkte ind i den sygeplejefaglige grundteori.

”Virginia Henderson sagde, at sygeplejerskens ypperste opgave er at hjælpe patienterne til at træffe de beslutninger, der er bedst for dem. Ud over gevinsten for patienterne er det for en sygeplejerske også en vej tilbage til det basale – alle de grundlæggende ting, du har med i rygsækken, og som desværre ofte er det første, der gives køb på, når der er alt for travlt på afdelingerne,” siger Karina Olling.

Både hun og Karina Dahl Steffensen understreger dog, at fælles beslutningstagning er en tværfaglig holdindsats, der kræver tæt samarbejde mellem kliniker og sygeplejerske.

”Det må ikke blive sådan noget, som kun lægen gør, eller noget, som kun sygeplejersken gør. Det skal implementeres i fællesskab, ellers fungerer det ganske enkelt ikke,” siger Karina Dahl Steffensen.