Eksistentiel kommunikation

Spørgeguiden til "Eksistentiel Kommunikation i Sundhedsvæsenet" er i første omgang udviklet til almen praksis, men bliver nu også udbredt til sygeplejersker og andre faggrupper på Sygehus Lillebælt.

Formålet er at give de professionelle et kommunikationsredskab, som kan hjælpe dem med at begynde og afslutte en samtale om patientens eksistentielle problemer og ressourcer under alvorlig sygdom. Den indeholder forslag til temaer og spørgsmål, som i dansk forskning har vist sig at være relevante for patienterne, og som kan adresseres i en samtale med patienten.

Spørgsmålene kan enten stilles, som de er formuleret i guiden, eller de kan tjene som inspiration til at formulere egne spørgsmål. Det tager ca. 20 min. at komme igennem alle temaerne i guiden, men der vil være situationer, hvor det er godt at dvæle ved et eller flere af temaerne og foreslå patienten en opfølgning ved senere lejlighed.

Forslag til, hvordan sygeplejersker kan indlede samtalen:

"Jeg kunne godt tænke mig at høre noget mere om, hvordan du har det, nu hvor du er blevet syg? Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om alt det, der ligger rundt omkring selve sygdommen: Hvad sygdommen gør ved det, ved dit liv og dine relationer. At vi får talt om de her ting, kan gøre, at vi kan finde ud af, om der er noget, jeg kan hjælpe dig videre med, så du bedre kan håndtere din sygdom – og få mere ro i sjælen. Har du lyst til at tale med mig om det?"

1. Identifikation af
patientens problemer:

a.
Hvordan har du det? (Hvis patienten glider af på spørgsmålet eller kun refererer til fysiske symptomer, så prøv at gå mere i dybden med følgende spørgsmål: Hvordan er det at være dig lige nu?

b.
Hvad fylder for dig lige nu?

c.
Kan du godt finde ro?

d.
Når man bliver alvorligt syg, kan der opstå tanker om den uvisse fremtid, om man bliver rask og måske også, om der er en mening med, at man er blevet syg. Har du haft sådanne tanker?

e.
Mange kan komme til at opleve vrede (f.eks. mod nogle af os sygeplejersker eller andre professionelle, ægtefællen, Gud), fortvivlelse eller afmagt? Er det noget, du kan genkende?

f.
Er der følelser, som du synes er specielt vanskelige at håndtere? (f.eks. selvbebrejdelser, skyldfølelse, manglende tro på fremtiden).

g.
Er der noget, du går og tænker over, men som du ikke snakker med nogen om?

h.
Når vi ser mod fremtiden, er der noget, du særligt håber på? (Hvis patienten ikke kan blive rask, skal spørgsmålet fokusere på håb i forhold til andre opnåelige ting) f.eks.:

i.
Håber du på at få mere af din gamle hverdag tilbage/at få hverdagen til at fungere godt/bedre?

ii.
Håber du på at få mere ro og indre styrke?

2. Identifikation af
patientens ressourcer:

a.
Har du nogen eller noget, som du kan støtte dig til i din hverdag?

i.
Hvad giver denne støtte dig (er den kilde til trøst, mod, håb, omsorg)?

b.
Hvad har hjulpet dig i andre svære perioder, du har været i?

i.
Tror du, at det vil kunne hjælpe dig i den situation, du er i nu også?

c.
For nogle mennesker kan det give noget ro at tro på nogen/noget eller håbe på noget – er det også sådan for dig?

i.
Er der nogle bestemte aktiviteter (noget du gør), der kan give dig ro? (f.eks. en bestemt hobby, være i naturen, lytte eller spille musik, fysisk aktivitet, mindfulness, meditation, bøn, kirkegang, bibellæsning, etc.)

3. Handlingsplan og afslutning

a.
Hvad tror du vil kunne hjælpe dig i din nuværende situation?

b.
Hvordan kan jeg bedst være en støtte for dig i denne tid?

c.
Har du brug for at tale med andre (en psykolog/socialrådgiver/præst/imam/andre patienter/komme i en patientforening, en ven/veninde etc.)

d.
Har du brug for hjælp til at tage kontakt til f.eks. en psykolog/socialrådgiver/præst/imam/andre patienter/en patientforening etc.?

e.
Kunne du tænke dig, at vi taler mere om de her emner i en senere konsultation?

(Kilde: 21)

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb

cccccccccccccccccccccccc