Fælles fokus på ernæring gavner de gamle

Når ernæringstruede ældre bliver udskrevet fra hospitalet til eget hjem, kan en god sammenhæng mellem hospitalets og kommunens ernæringsindsatser være af afgørende betydning.

Det viser en randomiseret og kontrolleret undersøgelse af 144 ældre i risiko for underernæring udskrevet fra geriatrisk sengeafsnit, medicinsk afdeling på Gentofte Hospital, i perioden november 2012 til oktober 2015.

"Undersøgelsen peger på, at det ikke er nok at have en ernæringsindsats under indlæggelsen og en anden ernæringsindsats i kommunen. Der er nødt til at være en eller anden form for brobygning," siger cand.scient.san., sygeplejerske og ph.d.-studerende Rikke Terp, som stod i spidsen for undersøgelsen.

Den fokuserede ernæringsindsats bestod af en individuel kostplan og en vejledende samtale med en diætist på hospitalet samt tre opfølgende besøg i hjemmet. En kontrolgruppe fik sædvanlig ernæringsindsats under indlæggelsen, men de fik ingen kostplan og ingen koordineret opfølgning på ernæringsindsatsen efter udskrivelsen.

Forskellen i vægt var markant

De patienter, som fik en fokuseret ernæringsindsats, tog i gennemsnit 0,9 kg på i løbet af tre måneder efter udskrivelsen, hvorimod patienterne i kontrolgruppen i gennemsnit tabte sig 0,8 kg.

Ifølge Rikke Terp er det et rigtig godt resultat, når der tales om gamle og skrøbelige, ernæringstruede ældre, hvor to tredjedele i studiet havde et BMI under 20,5, og gennemsnitsalderen var 87 år.

"Det er en markant forskel på 1,7 kg, som taler for sig selv, og som dokumenterer, at det nytter noget at bygge en fokuseret tværsektoriel indsats op. Det blev tydeligt for os, at vi er nødt til at have et stærkt fokus på overgangen mellem hospital og kommune og have et samarbejde på tværs," siger Rikke Terp.

I studiet målte man også livskvaliteten ved hjælp af selvvurderet helbred og patienternes funktionsniveau.

"Livskvalitet er en vigtig og relevant parameter i forhold til den her patientgruppe, og også her så vi en signifikant forskel: Næsten halvdelen i interventionsgruppen oplevede et bedre helbred tre måneder efter udskrivelsen, hvorimod kun en fjerdedel i kontrolgruppen oplevede et bedre helbred," siger Rikke Terp.

Resultaterne viste ingen effekt på funktionsniveau, dødelighed og genindlæggelser.

Det handler ikke kun om kilojoule

Resultaterne var så opsigtsvækkende, at geriatrisk sengeafsnit på Gentofte Hospital samarbejdede om at implementere indsatsen sammen med fire kommuner: Lyngby, Gentofte, Rudersdal og Furesø. Indtil videre er 65 ernæringstruede patienter blevet udskrevet fra afdelingen til eget hjem med en fokuseret ernæringsindsats i bagagen.

Kommunen bliver systematisk informeret om ernæringsindsatsen

"Det har været et kæmpe arbejde sammen med kommunerne at finde frem til, hvordan vi systematisk overleverer kostplanen og andre vigtige informationer om behov for opfølgning på ernæringstilstanden, så de bliver set i kommunen," siger Rikke Terp, som uddyber:

"Alle patienter i ernæringsmæssig risiko, som udskrives til eget hjem fra medicinsk afdeling på Gentofte Hospital, tilbydes nu en individuel kostplan. Når hjemmesygeplejersken besøger borgeren, monitoreres patientens ernæringstilstand, der følges op på kostplanen, og der identificeres og håndteres eventuelle årsager til, at borgeren ikke spiser tilstrækkeligt."

"Der er to, som kan råbe vagt i gevær"

Hun forklarer samtidig, at det ikke er kostplanen i sig selv, der gør en forskel:

"Det handler ikke kun om kilojoule. Årsagerne til, at ældre medicinske patienter ikke spiser, er multiple. Der kan være synke- og tyggeproblemer, problemer med en tandprotese, smerteproblematikker, eller borgeren kan have kvalme samt være depressiv. Derfor skal ernæringsindsatsen afspejle det."

"Vores opgave fra hospitalets side er at starte en indsats op, som går på tværs af sektorer, og som kommunen følger op på med deres værktøjskasse. Herunder skal vi sikre, at den ernæringsindsats, vi har startet op, bliver overleveret til kommunen," siger Rikke Terp.