Kun få instrumenter kan anvendes til screening af ernæring

Introduktion: Dette scoping review har identificeret artikler, som rapporterer resultater fra validering af instrumenter til ernæringsscreening hos borgere i primærsektor. Et scoping review er en form for systematisk review, hvor det er hensigten at kortlægge den eksisterende forskning inden for et velafgrænset felt. Der kan indgå kvantitative og/eller kvalitative studier. Der foretages almindeligvis ikke en kvalitetsvurdering af de inkluderede studier, derfor er evidens af scoping reviews lav. Der bliver udelukkende afrapporteret eksisterende forskning, hvorefter man kan tage stilling til, om der er materiale til f.eks. at udarbejde et systematisk review eller igangsætte ny forskning.

Formål: At identificere alle instrumenter, der er udviklet til ernæringsscreening af voksne personer i primærsektor, og beskrive, hvordan instrumenterne er valideret. Desuden var målet at identificere eksperters udsagn om, hvad der bør indgå i en ernæringsvurdering, samt patienter og pårørendes synspunkter vedr. ernæringsscreening. Resultaterne skal danne grundlag for udarbejdelse af et minimum-datasæt for dokumentation om ernæring i praksis.

Metode: Der er udarbejdet en søgestrategi og søgt efter artikler i en lang række internationale databaser: PubMed, CINAHL, Embase, Scopus, Swemed, MedNar, CDC, MEDION, Health Technology Assessment Database, TRIP database, NTIS, ProQuest Dissertations and Theses, Google Scholar, Current Contents. Der blev fundet 3.001 artikler. Ved sortering på titel og abstracts blev der identificeret 33 artikler, der omhandlede validering af screeningsinstrumenter i primær sektor, og to artikler, der omhandlede ekspertudsagn om ernæringsscreening.

Resultater: Der er publiceret 29 forskellige screeningsinstrumenter, der er valideret i forskellig udstrækning. Ekspertudsagnene viser, at det anbefales, at ernæringsstatus foretages ved at kombinere data indsamlet ved anvendelse af et valideret screeningsinstrument og data indsamlet ved en grundig undersøgelse. Der blev ikke fundet studier om patienters og pårørendes synspunkter om ernæring.

Diskussion: Eksperterne vurderer, at der skal anvendes et valideret screeningsinstrument som en del af den samlede bedømmelse. Gennemgangen viser, at kun to instrumenter ud af 29 var grundigt validerede. Ved valg af screeningsinstrument er det derfor ikke nok udelukkende at søge efter et valideret instrument, der skal også undersøges, hvor omfattende instrumentet er valideret.

Konsekvenser for praksis: Resultaterne giver en oversigt over eksisterende instrumenter udviklet til brug i primærsektor og viser, at hvis der skal implementeres et screeningsinstrument vedr. ernæring i primærsektor, er der reelt kun meget få instrumenter, der kan indgå i overvejelserne.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., professor MSO, Center for Kliniske Retningslinjer, Institut for sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet.