Fag & Forskning
Bedre kommunikation kan øge patientsikkerheden
Kommunikation. Når kommunikationen med kritisk syge patienter forbedres, bevarer de sundhedsprofessionelle deres faglige stolthed.
Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 37
Af:
Kirsten Specht, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.
Introduktion: Kritisk syge intuberede patienter er midlertidigt forhindret i at tale. Desuden kan de opleve angst, stress og delirium, hvilket fører til længere og mere kompliceret hospitalsindlæggelse og rehabilitering. Formålet med projektet var at beskrive de sundhedsprofessionelles perspektiver på implementering af forbedret og alternativ kommunikation med intuberede kritisk syge patienter.
Metode: Studiet havde et kvalitativt design med anvendelse af en fortolkende deskriptiv metodologi. Symbolsk interaktion blev anvendt som en teoretisk ramme. Deltagerobservation af i alt 48 plejepersonaler blev gennemført på fem forskellige intensive afdelinger i Danmark. Desuden blev 10 fokusgruppeinterview gennemført.
Resultater: Tre temaer blev identificeret: 1) At være omsorgsfuld var grundlaget for de sundhedsprofessionelles arbejde, 2) den kulturelle overbevisning var en afgørende faktor i de sundhedsprofessionelles arbejde, mens de optrådte kompetente og effektive, og 3) lav prioritering af kommunikation.
Diskussion: Det er en styrke, at der i studiet blev gennemført både deltagerobservationer og fokusgruppeinterview til at opnå dybdegående viden om sundhedspersonalets perspektiver på forbedret og alternativ kommunikation.
Konsekvenser for praksis: Forbedres kommunikationsstrategierne, kan det forbedre patientsikkerheden og patienternes tilstand. En bedre viden om strategien med forbedret og alternativ kommunikation kan desuden betyde, at sundhedspersonalet oplever sig mere kompetent.
Kirsten Specht, postdoc, klinisk sygeplejespecialist, ph.d., MPH, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge.