Nyansatte og erfarne får et kompetenceløft gennem samarbejde

At skabe en stærk patientsikkerhedskultur har været et dominerende fokusområde i det danske sundhedsvæsen i de seneste år (1). Noget af det, sygeplejersker arbejder med i hverdagen, er netop patientsikkerhed, dokumentation af sygeplejen samt styrkelse af sikkerheden ved overleveringen fra én afdeling til en anden (2).

Observation, pleje og behandling af patienterne er i dag præget af stor kompleksitet, og det kræver et veluddannet personale. Sygeplejerskerne skal være opdaterede på de retningslinjer, der er gældende for de respektive afdelinger samt sidste nye viden og være i stand til at udføre evidensbaseret sygepleje. Derfor er det påkrævet, at sygeplejerskerne har de nødvendige kompetencer for at kunne honorere disse krav.

Denne artikel beskriver, hvordan vi i opvågningen på Vejle Sygehus har arbejdet med at øge kompetencerne hos både nyansatte og mere erfarne sygeplejersker for at kunne udføre ”Excellent Sygepleje” (3).

Organisatoriske ændringer førte til kompetenceløft

Opvågningen på Vejle Sygehus har siden 2011 både ledelsesmæssigt og personalemæssigt været et selvstændigt afsnit. Tidligere var Opvågningen en del af intensivafsnittet, og man havde fælles ledelse og fælles personale, som på skift var tre måneder på opvågningen. Det betød, at alt personale havde de samme kompetencer i forhold til at kunne håndtere patienter med komplekse tilstande; patienter, som f.eks. havde behov for vasoaktive stoffer eller intubation.

Vi er nu 22 sygeplejersker, en afdelingssygeplejerske og en specialeansvarlig sygeplejerske. Vi rekrutterer selv personale, og det betyder, at vi har sygeplejersker med forskellig baggrund og kompetencer, men ikke nødvendigvis uddannelse eller erfaring inden for intensivpleje.

Opvågningsafsnittet modtager operationspatienter døgnet rundt. Det kan bl.a. være patienter, som har gennemgået store, akutte tarmoperationer eller urologiske indgreb. Da disse patientforløb både kan være meget komplekse og udfordrende eller korte og ukomplicerede, kræver det et veluddannet personale, som kan varetage observation, pleje og behandling af alle patientkategorier. I aftenvagten møder der to sygeplejersker i vagt, mens der om natten kun er én sygeplejerske, dog med intensivafsnittet som samarbejdspartner.

Anæstesilægerne forventer, at opvågningssygeplejersken har de nødvendige kompetencer til at varetage avanceret behandling. F.eks. opstart af pumper med pressorstoffer eller assistance ved en intubation. Vi oplevede, at der fra personalets side var nogen utryghed i forhold til at kunne imødekomme dette, da det er forholdsvis sjældent, at vi står i sådanne situationer.

Derfor var der behov for at tilføre sygeplejerskerne et kompetenceløft. På grund af begrænsede økonomiske ressourcer var vi nødt til at tænke ud af boksen og se, hvilke muligheder vi havde i vores eget afsnit for at kunne give sygeplejerskerne de færdigheder, der blev efterspurgt.

Formålet med kompetenceløftet var at sikre, at både nyansatte opvågningssygeplejersker uden erfaring fra intensivafdelinger samt mere erfarne sygeplejersker tilegnede sig de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere f.eks. luftveje og pressorstoffer samt at de havde den nødvendige viden om anæstesimidler og anæstesidokumentation.

Metode

Vi afsatte tre kompetencedage, hvor en opvågningssygeplejerske fulgtes med en anæstesisygeplejerske.

Opvågningssygeplejersken deltog i anæstesisygeplejerskens daglige arbejde, og på den måde kunne kompetencedagene afvikles uden ekstra ressourcer fra Anæstesiafsnittet.

I samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske fra Anæstesiafsnittet havde vi til formålet udarbejdet et kompetencekort, og der blev arbejdet ud fra dette i de tre dage. Kompetencekortet indeholdt følgende punkter:

• Luftvejshåndtering
• Anæstesimidler/pressorstoffer
• Anvendelse af infusionspumpe
• Anlæggelse af venflon
• Dokumentation.

Kortet indeholdt desuden henvisninger til litteratur, som skulle være læst inden kompetencedagene.

Nyansatte sygeplejersker uden erfaring fra intensivafsnit skulle gennemføre kompetencedagene inden for det første år. Dagene blev planlagt og indskrevet i introduktionssprogrammet og var en del af oplæringen. Erfarne sygeplejersker i afsnittet, som gerne ville have genopfrisket deres kompetencer, kunne også få tilbudt kompetencedagene i det omfang, den daglige drift tillod det.

Forud for kompetencedagene fik opvågningssygeplejersken tilsendt et ”self-efficacy”-spørgeskema som baseline. Spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget en uge efter kompetencedagene (1. eftermåling) samt en sidste gang tre måneder efter kompetencedagene (2.eftermåling).

Begrebet self-efficacy refererer til et menneskes tro på egne evner til at kunne udføre handlinger, der er nødvendige for at opnå de ønskede resultater (4). Opvågningssygeplejersken blev f.eks. bedt om at vurdere, hvor sikker hun var på, at hun med succes kunne ventilere en patient, sikre frie luftveje og assistere ved intubation. Hun blev også spurgt, om hun vidste, hvad hun havde behov for at vide om f.eks. de forskellige anæstesimidler, samt hvor sikker hun var på, at hun med succes kunne anlægge en venflon og opstarte infusionspumper.

Opvågningssygeplejersken vurderede sig selv på en skala fra 1-10, og der var desuden mulighed for at tilføje kommentarer.

Ni sygeplejersker gennemførte forløbet

På nuværende tidspunkt har seks nyansatte og tre erfarne sygeplejersker været igennem forløbet.

De nyansatte sygeplejersker havde været ansat i afdelingen omkring et år inden kompetencedagene. De mere erfarne sygeplejersker havde alle en baggrund som intensivsygeplejersker, men havde været ansat i opvågningen i op til seks år inden kompetencedagene.

I gennemsnit havde sygeplejerskerne arbejdet 11,4 år som sygeplejersker.

Alle sygeplejersker udfyldte de tre self-efficacy skemaer.

I Tabel 1 ses udviklingen for sygeplejerskerne fra baselinemåling, der blev udfyldt før kompetencedagene til sidste eftermåling, der blev besvaret efter tre måneder.

Resultaterne viser, at næsten alle sygeplejerskerne scorede sig selv i nederste tredjedel af skalaen i baselinemålingen, mens de ved 1. eftermåling scorede sig selv i øverste tredjedel. I 2. eftermåling ligger scoren fortsat i øverste tredjedel af skalaen.

Deltagerne havde desuden tilføjet en række kommentarer:

• ”Supergodt og lærerigt ophold. Dejligt personale, der gerne vil lære fra sig”
• ”Dejligt at følges med den samme vejleder alle tre dage, så begge hele tiden er med på, hvor langt man er i forhold til mål og kompetencer”
• ”Det var rigtig godt både at have teori og praksis. At kunne læse om tingene og derefter se og prøve tingene”
• ”Har været et rigtig godt og lærerigt ophold. En gentagelse efter ca. et halvt år (måske bare en dag) vil være gavnligt.”

Markant stigning i færdigheder

Svarene fra self-efficacy spørgeskemaerne viser, at alle deltagere oplevede en markant stigning i deres færdigheder både teoretisk og praktisk.

I en del af kompetencerne i 2. eftermåling ses tendenser til yderligere stigning. Det kunne tyde på, at deltagerne, i takt med at deres viden øges, også er blevet mere fortrolige med opgaverne, og derfor ikke længere føler sig utrygge.

Der er dog også en tendens til, at det er i de situationer, vi ikke oplever så ofte, at sygeplejerskerne igen mister nogle af deres kompetencer. Det er derfor vigtigt, at vi følger op på de kompetencer, som er opnået, ved at medarbejderne får mulighed for at holde disse vedlige ved regelmæssig hands on-træning samtidig med undervisning.

Der var desuden flere forslag fra opvågningssygeplejerskerne om, hvordan vi kunne optimere kompetencedagene, f.eks. forslag om at flytte tredje kompetencedag til et senere tidspunkt, måske efter et år.

Stort udbytte af forløbet

Vi opnåede 100 pct. besvarelse på spørgeskemaerne, og vi kunne se på både kommentarer og ud fra spørgeskemaerne, at de ni sygeplejersker, som havde været igennem forløbet, havde fået stort udbytte af det. Dette kunne efterfølgende også ses i sygeplejerskernes hverdag i måden, de gik ind til de forskellige opgaver på.

Deltagerne pegede dog på, at det var en udfordring, at de gik med i anæstesisygeplejerskens hverdag til de arbejdsopgaver, hun havde den pågældende dag. Derfor er det vigtigt, at der er afstemt forventninger sygeplejerskerne imellem, så de har samme fokus på udbyttet for opvågningssygeplejersken. Anæstesisygeplejersken agerer i sin hverdag og med sine rutiner, og opvågningssygeplejersken skal være skarp på, at hun får det med, der er relevant for hende i sin hverdag.

Vi har også indført kompetencedage på intensivafsnittet efter samme skabelon, da der også i intensivafsnittet ligger megen læring for opvågningssygeplejerskerne. Det er bl.a. tolkning af syre-baseanalyser, opsætning og brug af arterietryk samt væske- og elektrolytterapi.

Konceptet er det samme: Opvågningssygeplejersken følger en intensivsygeplejerske og deltager i dennes daglige arbejdsopgaver med fokus på det, der er vigtigt for opvågningssygeplejersken.

Læring i eget afsnit er gavnligt

Der er flere gode grunde til at arbejde på at skabe mulighed for læring i eget afsnit. Det er en afgørende faktor for transfer, (dvs. at overføre viden og færdigheder fra én sammenhæng til en anden), at den lærende har et behov for at lære det, der bliver undervist i (5), og det er kendt, at der er en højere motivation for læring, når udgangspunktet er konkrete problemer. Desuden husker og lærer man bedst, når læringen sker i egen kontekst (6).

Kompetenceudvikling har traditionelt handlet om at komme på kurser eller deltage i uddannelsesforløb, men det omfatter i høj grad også den læring, der ligger i hverdagen.

Desuden bliver kompetenceudvikling mere interessant, når den kan bruges i praksis og ikke kun ligger som viden i baghovedet eller på CV’et (7).

Højere patientsikkerhed og kvalitet

En sidegevinst ved metoden er, at den koster færre penge end eksterne kurser, og at det kan styrke afdelingens fortsatte udvikling og innovation. Desuden er kompetenceudvikling en måde at fastholde sygeplejersker på, da udviklingsmuligheder i jobbet er afgørende, hvis det skal lykkes (8).

Vi har oplevet en klar forbedring i samarbejdet mellem Opvågningen og Anæstesiafsnittet i takt med, at vi har fået mere indsigt i og forståelse for hinandens arbejdsopgaver. Opvågningssygeplejerskerne er også blevet mere opmærksomme på, hvilke emner der skal være mest fokus på i rapporten ved overleveringen fra anæstesi til opvågning, og de kan spørge mere specifikt ind til anæstesien, fordi de har større baggrundsviden.

Metoden har vist sig anvendelig i vores afsnit, og vi mener, at den med fordel kan bruges andre steder. F.eks. kan personalet i sengeafsnittet følge en patient på operationsgangen og videre til opvågningen. Når sygeplejerskerne oplever, hvad der sker på operationsgangen og i opvågningen, får de bedre forståelse for, hvorfor patienterne har det, som de har, når de kommer retur til stamafdelingen.

Styrker ved undersøgelsen er den høje svarprocent og to follow-up-målinger. Svagheden er, at der indtil nu kun har været ni deltagere.

Deltagernes kompetencer blev øget

Tre kompetencedage, hvor en opvågningssygeplejerske fulgtes med en anæstesisygeplejerske, øgede opvågningssygeplejerskerne kompetencer til at kunne håndtere f.eks. vanskelige luftveje og pressorstoffer. Det blev desuden tydeligt, at det er vigtigt at holde erhvervede kompetencer ved lige gennem regelmæssig undervisning. Følgedage i egen organisation er en brugbar model til både at øge kompetencer og til at forbedre samarbejdet på tværs af afdelinger.