På spidsen: "Kan man dø af skræk?"

I 1994 var der operakoncert i Søndermarken i København. På den anden side af gaden ligger Københavns Zoo. Okapien Katanda havde aldrig før hørt opera. Hun blev meget opskræmt af de nye lyde, for det lød ikke, som noget hun kendte, og hun blev bange for den trussel, hun stod overfor. Hun styrtede rundt i sin indhegning, indtil hun kollapsede og døde. Diagnosen lød hyperexitationstilstand, en tilstand af stor ophidselse.

Ikke kun dyr fortolker det, de oplever, og bliver bange for ukendte trusler på livet. Den danske kong Christian d. VII døde i 1808 af skræk, stod der i avisen, da han troede, at landet blev invaderet. Det viste sig at være hjælpetropper. Han fik en hjerneblødning, og det kan være pga. en stressreaktion med høj puls og højt blodtryk.

I det hele taget klarer mennesker sig bedst, når de er trygge og i vante omgivelser. Et godt eksempel er forskellen i præstation, når fodboldspillere spiller på udebane versus hjemmebane. Hjemmehold scorer i gennemsnit 30 pct. flere mål end dem, som spiller på udebane. Den fysiske krop påvirkes i meget høj grad af psyken.

Psykosomatik bliver nogle gange brugt lidt nedsættende om mennesker, som oplever fysiske symptomer på baggrund af påvirket psyke. Men er det egentlig ikke helt naturligt, at alle organer er i samspil og altså også hjernen og resten af kroppen? Psykosomatik i sin reneste og fineste form findes inden for kardiologi, som er mit speciale.

William Harvey hed den læge, som i 1700-tallet fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen. Han skrev, at alle påvirkninger af psyken har indflydelse på hjertet. I vores nationale DenHeart-undersøgelse, som jeg står i spidsen for, fandt vi, at 30 pct. var angste ved udskrivelsen (1), og de angste patienter med hjertesygdom har dobbelt så høj dødelighed efter et år sammenlignet med dem, som ikke var angste (2). Faktisk har undersøgelser vist, at kun forhøjet kolesterol og rygning er værre end psykosociale faktorer, når det gælder risiko for blodprop i hjertet (3).

Når angst ser ud til at være så betydningsfuld, hvordan kan det så være, at vi ikke gør mere ved den i sundhedsvæsenet? Måske fordi den ikke helbredes med en pille eller operation? Den helbredes bedst ved samtale og terapi.

Sygeplejersker har de fornødne kompetencer fra deres grunduddannelse til at lære de terapeutiske metoder, som virker særdeles godt, f.eks. kognitiv terapi (4). Det er rigtig godt, at vi screener og scorer for f.eks. smerter, men angst kan være langt værre, både som ubehag og som risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Alle initiativer til angstreduktion er nødvendige. Det er naturligt at have smerter og være angst ved sygdom, men der skal handles på det, så det ikke ødelægger livskvaliteten og øger dødeligheden.

Jeg talte med en patient, som havde gennemgået en hjerteoperation og havde haft hjertestop. Hans hustru sagde: ”Det er det mellem ørerne, som er det værste”.

Referencer

1. Berg SK, Rasmussen TB, Thrysoee L, Lauberg A, Borregaard B, Christensen AV, et al. DenHeart: Differences in physical and mental health across cardiac diagnoses at hospital discharge. J Psychosom Res. 2017 Mar;94:1-9.
2. Berg SK, Thorup CB, Borregaard B, Christensen AV, Thrysoee L, Rasmussen TB, et al. Patient-reported outcomes are independent predictors of one-year mortality and cardiac events across cardiac diagnoses: Findings from the national DenHeart survey. Eur J Prev Cardiol. 2018 Jan 1;2047487318769766.
3. Yusuf S, Hawken S, Ounpuu S, Dans T, Avezum A, Lanas F, et al. Effect of potentially modifiable risk factors associated with myocardial infarction in 52 countries (the INTERHEART study): case-control study. Lancet (London, England). 2004;364(9438):937–52.
4. Berg SK, Rasmussen TB, Herning M, Svendsen JH, Vinggaard Christensen A, Thygesen LC. Cognitive behavioural therapy significantly reduces anxiety in patients with ICD compared to usual care: findings from the Screen-ICD RCT. Submitted.