Folkets sundhed kan blive bedre

Jeg er optaget af folkesundhed. Ikke fordi den er optimal, men fordi jeg vil vide, hvordan den kan øges. Faktisk har jeg talt så hyppigt om emnet, at jeg begynder at skimte en vis træthed hos mine gode kolleger.

De ser på deres mobiltelefoner og glæder sig til frokost, når jeg begynder at tale. Jeg forstår dem godt. Det kan blive for meget.

Slår man op i glemmebogen, står det klart, at sygeplejersker for år tilbage var mere optaget af folkesundhed end i dag. Eller rettere, det hed noget andet og var som begreb mere overordnet end de områder, mange sygeplejersker er optaget af i dag. Ulighed i sundhed, involvering i egen pleje og behandling.

Flige af folkesundheden, som helt berettiget fylder i artikler og oplæg. Forebyggelse og sundhedsfremme er familiemedlemmer, men det er ikke så ofte, ordene får krop.

Sygeplejersker ved, hvad KRAM-faktorer er, men remsen øger ikke nødvendigvis folkesundheden.

Det er mit indtryk, at de fleste mennesker udmærket ved, hvad sund kost er, at rygning er noget skidt, at der er grænser for alkoholindtag, og at motion på daglig basis er livsforlængende.

Derfra til at ændre vaner er der et stykke vej. Det ved sygeplejersker af erfaring. Når den digitale badevægt afslører, at der er kommet fem kilo for meget på idealvægten, er beslutningen nem. ”Jeg taber mig”. I praksis er det svært. Covid-kiloene er resistente.

”Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om befolkningens sundhedstilstand, samt hvordan man fremmer denne. Folkesundhedsvidenskaben beskæftiger sig med analyser af befolkningens sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt social- og sundhedsvæsenets opbygning og funktioner” (Wikipedia). 

Så er det på plads. 

Når sygeplejersker og sundhedsplejersker tilrettelægger arbejdet med deres patienter og familier, er det godt at besvare spørgsmålet: Hvad ved vi allerede om de her mennesker?

Til det brug findes analyser, der beskriver sundhedstilstanden hos specifikke grupper. F.eks. ’Ældres sundhed og trivsel’ fra 2019 og ’Børn og unges sundhed og trivsel’ fra 2019. Et supplement er en litteratursøgning, der giver et hurtigt overblik.

Mange sygeplejersker uddanner sig ud over deres grunduddannelse, afslører den danske sygeplejerskekohorte. Den er blevet undersøgt for fjerde gang og indeholder data fra flere end 50.000 sygeplejersker. 

Sygeplejerskerne er gode ressourcer at trække på, når forebyggelse og sundhedsfremme skal have mere plads – og det er påkrævet.

Den demografiske udvikling og den generelle sundhedstilstand i befolkningen skriger på en målrettet indsats. En opremsning af problemerne er vist ikke nødvendig. 

 Der er desuden vækst i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker og andre faggrupper.

Dette nummer af Fag&Forskning viser tydeligt, at holdarbejde gavner patienter. Fire ud af seks artikler har andre fagpersoner som medforfattere, og forebyggelse og sundhedsfremme indgår i nogle af teksterne. Mere af det.

Jeg insisterer: Folkesundheden kan blive bedre.