Det hjælper at sige det højt

Da 23-årige Kamilla Søndergård satte sig til tasterne for at skrive sin skriftlige 10 dages-eksamen på 2. semester, mærkede hun straks, hvordan frygten for ikke at kunne præstere skyllede ind over hende. Selvom hun længe havde været bange for de lange skriftlige eksaminer, var hun ikke forberedt på, hvor voldsomt den her ville ramme hende.

”Jeg frygtede allerede den eksamen, inden jeg startede på studiet, men jeg håbede på, at jeg kunne håndtere det godt,” fortæller Kamilla Søndergård, som  studerer på 5. semester på sygeplejerskeuddannelsen på UCL i Odense.

Turde ikke tage pauser

Hun husker særligt én situation, hvor presset ramte hende hårdt under den 10 dage lange eksamen.
Det var under en virtuel gruppevejledning, hvor hun følte sig bagud ift. de andre. Det fik hendes usikkerhed til at vokse, og hun kunne slet ikke finde ro efter det:

”Jeg husker det som om, jeg nærmest går lidt i panik, fordi jeg føler mig meget bagud.”

Følelsen af utilstrækkelighed fik hende til at tvivle på sig selv og på sine egne evner.

Følelserne førte til, at Kamilla Søndergård pressede sig selv så hårdt under eksamen, at hun ikke turde tage pauser, ikke fik spist nok og ofte sad længe uden at kunne fokusere på opgaven.

Angsten satte sig i kroppen

Eksamensangsten påvirkede hende en del i perioden, hvor den var værst. Hun græd meget – hun var faktisk helt ulykkelig, hun rystede på hænderne og havde nedsat appetit. Det endte med, at hun heller ikke kunne sove.

Hun indså, at hun var nødt til at gøre noget ved det. Hun måtte have hjælp nu og her, og hun tog derfor fat i sin vejleder.

”Jeg skriver til min vejleder, at jeg har brug for at snakke. Og det ender med, at vi får en god samtale, og hun hjælper mig på rette vej ved at tale mig til ro og forsikrer mig om, at jeg har styr på det,” forklarer hun.

Det blev et vendepunkt for hendes eksamen. Og efter samtalen satte hun sig for, at nu måtte hun bare gøre sit bedste og få afleveret opgaven, selvom hun ikke var helt tilfreds med den.

Ond spiral og erkendelse

”Jeg tænkte på opgaven i flere uger efter. Jeg havde en følelse af, at jeg ikke ville bestå, og så gik jeg i panik over tanken om, at jeg skulle igennem det hele igen. Det var virkelig en ond spiral,” husker hun tilbage.

Hun fik en god karakter, men det havde ikke været det værd at presse sig selv så meget.

Oplevelsen blev siddende i hende længe. Da hun på det efterfølgende semester fik undervisning om stress, var hun ikke længere i tvivl. Eksamensangsten havde udviklet sig til en kortvarig, men voldsom stressbelastning.

”Det var der, jeg erkendte, at jeg havde brug for hjælp fra en fagperson, fordi frygten for at skulle reagere sådan igen i en eksamenssituation sad i mig,” siger hun.

Spørg om hjælp

Kamilla Søndergård endte derfor med at kontakte sin studievejleder, som kunne hjælpe hende med at komme i et forløb med fire samtaler hos en skolepsykolog.

Hos skolepsykologen fik hun flere gode og konkrete råd, som hun kan bruge, når hun er i en lignende eksamenssituation.

”Hun lærte mig bl.a. at arbejde i et pausesystem, hvor jeg skal arbejde i 50 minutter og holde i pause i 10 minutter. Mit største problem under længere eksaminer var nemlig, at jeg ikke lod mig selv holde pauser,” siger hun.

Udover pausesystemet arbejdede de også med gåture og frisk luft. Skolepsykologen understregede, at det er vigtigt at holde pause, når man holder pause, og at man ikke behøver at tænke på eksamen hele tiden, selvom det kan være svært at slippe.

Behøver ikke være perfekt

Redskaberne, som hun fik hos skolepsykologen, har fungeret godt for hende i de efterfølgende eksaminer, selvom det har krævet en del af hende.

”Det føltes lidt som et sats for mig at bruge pausemodellen, fordi jeg samtidig skulle deale med at lægge karakterræset fra mig. Men det endte heldigvis med at gå rigtig godt til min efterfølgende eksamen på trods af, at jeg lod mig selv holde pauser,” forklarer hun.

Det var en succesoplevelse for hende, at det hele bare fungerede. Hun var også til en eksamen i efteråret, hvor hun gjorde sig meget umage med at tage det hele stille og roligt, og hun sagde til sig selv, at det hele ikke skulle være perfekt.

”Selvom jeg ikke klarede mig lige så godt karaktermæssigt, som jeg plejer, var det virkelig rart at opleve, og det er det, jeg fortæller mig selv, at jeg skal stræbe efter,” fortæller hun.

Modet til at dele

Siden oplevelsen med eksamen på 2. semester har Kamilla Søndergård delt en video på sin TikTok-profil, hvor hun primært deler ud af sit studieliv.

I videoen forklarer hun, hvordan den skriftlige 10 dages-eksamen på 2. semester påvirkede hende.

Videoen har i skrivende stund 27.000 visninger, knap 1.000 likes og flere kommentarer, som anerkender modet og sårbarheden i at dele ud om et personligt emne, som mange unge studerende kan spejle sig i. 
Videoen har også resulteret i flere private beskeder. En anden studerende skrev f.eks.: ”Jeg har det præcis på samme måde lige nu. Jeg håber, jeg kan komme væk fra de høje forventninger, jeg har til mig selv.” 
Kamilla Søndergård siger:

”Det var vigtigt for mig at dele videoen, hvor man tydeligt kunne se, hvor påvirket jeg var. Mit budskab er enkelt: Det er helt okay at have de her følelser, men det er ikke det værd at presse sig selv så hårdt, som jeg gjorde. Hvis man kommer i en lignende situation, er det vigtigste at sige det højt og turde bede om hjælp.”