Førstehjælp til din første praktik

1. Din vejleder er der ikke altid

Du kommer ikke kun til at gå i hælene på din kliniske vejleder, mens du er i praktik. Du vil også komme til at følges med de andre sygeplejersker, men det skal du ikke lade dig slå ud af. Tværtimod er det godt at få læringsinput fra flere, siger Sheila Esi Frimpong.

”I min første praktik havde jeg lidt en forventning om, at min kliniske vejleder ville være sammen med mig hele tiden. Sådan er virkeligheden ikke. Din kliniske vejleder går også i skiftende vagter, har ferie eller har andre opgaver og kan ikke altid være hos dig. Men du kan lære lige så meget ved at følges med andre sygeplejersker, og de vil også gerne lære fra sig,” fortæller hun. 

2. Tag en fagbog med til pauser

Indimellem kommer du til at miste din kliniske vejleder eller sygeplejerske i svinget. Når det sker, kan det være en god idé at have taget en fagbog eller noget andet nyttigt, du kan læse i, med hjemmefra, fortæller Anna Ingunn Árnadóttir.

”Især i starten kan det være virkelig rart, hvis du har noget, du kan give dig til, når de her små pauser opstår. På den måde slipper du for at stå lidt akavet på gangen og ikke rigtig vide, hvad du skal gøre, eller hvor du skal gå hen. Sæt dig ind på kontoret og læs, og så kommer sygeplejersken tilbage på et tidspunkt, og så kan du hægte dig på igen,” siger hun.

3. Lad telefonen blive i tasken

Og nu, vi er ved dét med at finde på noget at give dig til i de små pauser: Prøv så vidt muligt at lade telefonen blive i tasken, mens du er i praktik, siger Naja Louise Caben. Det kan nemlig sende et uheldigt signal, hvis du sidder med hovedet begravet i skærmen.

”Som studerende er du en enhjørning i en ponyflok – forstået på den måde, at der bliver lagt mærke til dig og de ting, du gør. Og selvom man f.eks. sagtens kan bruge telefonen til at sidde og læse fagstof, så ser det bare ikke særlig pænt ud. Det ser ud som om, du ikke rigtig gider være i praktik eller er interesseret i at lære noget,” forklarer den kliniske underviser.

4. Vær nysgerrig og opsøgende

Selvom din kliniske vejleder og de øvrige sygeplejersker nok skal forsøge at tage hånd om dig, så er det vigtigt, at du ikke bare sidder og venter på, at nogen beder dig om at følge med. Du skal også selv tage ansvar for din læring, mener Sheila Esi Frimpong:

”Når du kommer ud i din første praktik, kan du måske godt tænke, at sygeplejerskerne nok skal sige til, hvis der er noget, der er spændende for dig at være med til. Det gør de måske også, men det er virkelig vigtigt, at du også selv er opsøgende – og frem for alt nysgerrig. Hvis du gerne vil prøve noget, så sig til. Åbn munden og spørg, hvis der er noget, du ikke forstår.”

5. Du har ikke overskud til det hele

Nyt speciale, nye mennesker, nye opgaver, nye udfordringer, nye omgivelser. Når du starter i praktik, vil du det første stykke tid blive bombarderet med indtryk fra alle sider – og måske især i de senere praktikker kan det være svært at finde energi til alle de samme ting, som du plejede at gøre, når du har fri.

Derfor råder både Anna Ingunn Árnadottir, Sheila Esi Primpong og Naja Louise Caben til, at man som ny i praktik måske skærer ned på venneaftaler, hobbies, fritidsjob, sport og alt det andet, man plejede at kunne.

”Selvfølgelig skal man ikke isolere sig og sætte hele sit liv uden om praktikken på pause, men det kan være en god idé i hvert fald lige at skrue lidt ned for aftalerne. Du kommer til at være virkelig overvældet af alle nye indtryk, og det er vigtigt, at du passer på dig selv, så du ikke brænder ud.”

Anna Ingunn Árnadottir nikker: ”Som sygeplejestuderende starter du reelt i et nyt job på hvert semester. Alle, der har prøvet at være ny i et job, ved hvor træt man er, når man kommer hjem. Husk at finde tid til at slappe af og koble fra.”