Sådan kommer du godt fra start i praktikken

Svedige håndflader, måske en søvnløs nat eller to op mod den store dag. At være lige dele ængstelig og spændt før praktikstart er helt normalt. Er du ekstra nervøs for at falde igennem, er der heldigvis et par ting, du selv kan gøre for at lægge fundamentet til et godt praktikforløb.

Det fortæller Louise Spahl Hansen, sygeplejerske og klinisk vejleder på Hæmatologisk Afdeling Afsnit L på Roskilde Sygehus.

Hendes første råd er enkelt: Vis, at du gerne vil være der.

”Det kan være noget så basalt som at huske at sige hej, når du kommer ind i et rum på din nye praktikplads for første gang. At smile, have øjenkontakt og signalere: ’Her er jeg, og jeg glæder mig til at lære.’ Det kan måske lyde indlysende, men det er det altså ikke for alle, og det kan desværre spænde ben for den gode start på din praktik, hvis du hele tiden kigger genert ned i gulvet,” siger Louise Spahl Hansen.

Der er ikke noget i vejen med at være nervøs, påpeger hun – det kan selv færdiguddannede sygeplejersker blive, når de skal starte i et nyt job. Men som studerende skal du huske, at du også selv har ansvar for din læring, og at du derfor kan gå glip af gode muligheder, hvis du er for tilbageholdende.

”Du kommer ikke til at følges med din kliniske vejleder hele tiden, og nogle gange kan det være svært for en rutineret sygeplejerske at huske, at f.eks. en lumbalpunktur er vildt spændende for en grøn sygeplejestuderende at være med til,” forklarer Louise Spahl Hansen.

Hun fortsætter:

”Vis initiativ og spørg gerne selv, om du må komme med ind. Så er der gode chancer for, at du også lærer mere i din praktik.”

Et nyt glas vand for tredje gang

Louise Spahl Hansens andet råd er også ét af de vigtigste: Husk at sætte grænser over for patienterne.

”Jeg havde f.eks. en studerende i praktik, som var ude for, at en patient ikke ville drikke det vand, der var sat frem i en kande på stuen. Han ville kun drikke vand, som var friskt fra hanen, hvilket betød, at min sygeplejestuderende løb frem og tilbage med et nyt glas til patienten cirka hver halve time. Det jeg så den studerende komme gående med et glas vand for tredje gang, stoppede jeg ham og spurgte, hvad det handlede om,” fortæller Louise Spahl Hansen.

Den kliniske vejleder forklarer, at selvom omsorg er en stor del af sygepleje, så kan omsorgen ende med at blive misforstået.

”I det her tilfælde gik der jo tid fra de andre patienter, fordi den studerende hele tiden skulle hente vand. Men det kan også være at gøre ting for patienterne, som vi faktisk gerne vil have dem selv til at gøre af hensyn til deres mobilitet og sundhed. F.eks. at gå ud med deres egen frokostbestilling eller lade dem skrive ting ned selv,” siger hun.

Uden mad og drikke …

Det tredje råd fra Louise Spahl Hansen er universelt, men det gælder også for sygeplejestuderende: Husk at spise morgenmad, inden du møder op.

”Det kan igen lyde nærmest banalt, men der er virkelig mange, der springer morgenmaden over. Det er dumt, for det er altså vigtigt for dit energiniveau og din hjerne, at du husker at spise godt fra morgenstunden,” forklarer hun.

Louise Spahl Hansen minder samtidig om, at nogle procedurer kan være sværere at overvære på tom mave.
”En knoglemarvsbiopsi kan f.eks. altid være lidt voldsom at se på for første gang, men risikoen for, at du dejser om, er større, hvis du ikke har sørget for at spise og drikke inden. Rigtig mange sygeplejestuderende ender med at blive dårlige i de her situationer, og det er helt normalt, men du hjælper omvendt heller ikke dig selv, hvis du er sulten og dehydreret, allerede inden du træder ind i rummet,” forklarer hun.

Louise Spahl Hansen minder samtidig om, at det også er en rigtig god idé at have vand og snacks med hjemmefra.

”Vi sørger selvfølgelig for, at vores sygeplejestuderende kan komme ned og få noget at spise, men der kan nogle gange være langt mellem pauserne, så sørg selv for at have en flaske vand med og noget til den lille sult,” anbefaler hun.

TR kan hjælpe, hvis det går skævt

Selvom du forbereder dig godt på din praktik og gør alt det rigtige, kan du alligevel nogle gange opleve at komme skævt fra start. Hvis det sker, er det vigtigt, at du går til nogen, der måske kan hjælpe dig.
Mohamad Abo-Houssain er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Endokrinologisk Sengeafsnit på Bispebjerg Hospital. Han vil gerne minde sygeplejestuderende om, at en tillidsrepræsentant ikke kun er til for de ”voksne” sygeplejersker.

”For en sygeplejestuderende kan det være svært at skulle italesætte, at der er nogle ting ved ens praktikforløb, man ikke trives med. Du kan selvfølgelig også tale med din kliniske vejleder, men hvad nu, hvis det f.eks. er den kliniske vejleder, du oplever problemer med?” siger han.

Mohamad Abo-Houssain peger på, at en tillidsrepræsentant både kan være din fortrolige, hvis du blot har brug for at tale med nogen om de ting, der er svære i dit praktikforløb, men også mellemmand, hvis du oplever problemer, der skal handles på.

”Det kan være grænseoverskridende at gå direkte til ledelsen selv for færdiguddannede sygeplejersker. Brug din TR, hvis du oplever problemer, for det er det, vi er her for,” siger han.