Lokal indsats mod astma og allergi

Hvis man går ind for at købe astma-medicin på Tåstrups nye Utzontegnede apotek, kan man ikke være sikker på at komme ud igen lige med det samme.

Her er apoteksassistenterne nemlig trænet til at få øje på astmatikere og allergikere, der har brug for lidt råd og vejledning.

De bliver inviteret om bag skranken, ud mellem hylder med medicin, igennem en lys, bred glassluse og ind i Astma-Allergi Forbundets funklende nye Rådgivningscenter. Der er også en anden indgang, som er centrets egen. Men samarbejdet med Tåstrup Apotek er én af hjørnestenene i centret.

''Via apoteket møder vi nogle mennesker, som ikke ville have henvendt sig på sygehuset eller hos lægen,'' fortæller projektleder og sygeplejerske i Astma-Allergi Forbundet, Hanne Langkjær.

''De har fået stillet diagnosen astma eller allergi, og nu går de og tumler med en masse praktiske problemer, som de ikke vil forstyrre det travle sundhedssystem med. Det kan fx være, hvad de skal stille op med bedstefar og bedstemor, der ikke vil lade være med at ryge, når de er på besøg. Eller hvordan det skal gå deres barn, som har astma og skal til at starte i skolen. Der er mange praktiske og følelsesmæssige problemer forbundet med at have astma og allergi. Det kan vi hjælpe med,'' siger hun.

Hanne Langkjær er sygeplejerske, men har i mange år arbejdet i medicinalbranchen med blandt andet kliniske forsøg i forbindelse med astmamedicin. Siden 1990 har hun arbejdet i Astma-Allergi Forbundet, og det er hende, der er ansvarlig for forbundets rådgivningscentre.

Regionale centre

''Astma-Allergi Forbundet, som ligger i Glostrup, får årligt 12.000-15.000 opkald. Af dem er det kun 40 pct., der kommer igennem. Vi kan se, hvor mange, der ringer forgæves, og det er blandt andet derfor, vi har ønsket at få lokale centre op at stå,'' siger Hanne Langkjær.

Foruden i Tåstrup opretter Astma-Allergi Forbundet efter nytår et rådgivningscenter i Odense i samarbejde med Fyns Amt. På længere sigt håber forbundet, at der vil komme lokal rådgivning og forebyggelse over hele landet.

''I 1993 besluttede regeringen at styrke forebyggelsen af astma og allergi. I den forbindelse arbejder Dansk Selskab for Allergologi og Sundhedsstyrelsen på, at der bliver oprettet regionale, allergologiske centre, så behandlingen samles på én sygehusafdeling. I Astma-Allergi Forbundet så vi gerne, at der var sådan et allergicenter på hvert amt, så en mor til to børn ikke som nu sendes til henholdsvis børneafdeling, lungeafdeling og hudafdeling,'' siger Hanne Langkjær.

Hun tilføjer, at forbundets rådgivning og forebyggelsesindsats i så fald bør ske i samarbejde med de allergologiske centre.

Forebyggelsespakke

Astma-Allergi Forbundets lokale rådgivningscentre – både det nuværende i Tåstrup og det kommende i Odense – skal dog allerede nu arbejde tæt sammen med det etablerede sundhedssystem – d.v.s. hospitalerne, de praktiserende læger, jordemødrene, sundhedsplejerskerne, hjemmesygeplejerskerne m.m.

Hensigten er at tilbyde en vare, som næsten ikke er til at få nogen steder endnu. Det er for det første det opsøgende arbejde i lokalområdet for at styrke den primære forebyggelsesindsats. Det opsøgende arbejde skal laves af centrets leder, som typisk vil være en sygeplejerske. Han eller hun skal blandt andet besøge daginstitutioner,

Side 19

skoler og idrætsklubber og give gode råd om eksempelvis indeklima eller jobvalg.

''Vi har planer om at lave en slags 'forebyggelses-pakke', som de enkelte kommuner kan købe. Derudover behøver forebyggelsen ikke at påføre kommunerne en masse ekstraudgifter. Det kan snarere være et spørgsmål om, at personalet rundt om i institutioner og på arbejdspladser lægger de daglige rutiner om. At elever sendes ud i frikvartererne, at der ikke ligger vådt overtøj i klasseværelset, eller at stolene sættes op på bordene, så rengøringsdamen får bedre tid til at gøre ordentligt rent,'' siger Hanne Langkjær.

Allergi-team

Den anden del af varen er information og rådgivning til patienter eller professionelle, der vil lære overfølsomheds-sygdomme at kende – og lære at leve med dem. Rådgivningscentrene kommer til at trække på Astma-Allergi Forbundets centrale vidensbank med de nyeste data inden for overfølsomhedssygdomme. Samtidig styres centrene af en slags allergi-team med deltagelse af eksempelvis forebyggelseskonsulent, embedslæge, ledende sygeplejerske, lungemedicinere og praktiserende læger. Teamet lægger de overordnede linier og arbejder ikke mindst for, at der gives ens besked til patienterne alle steder i systemet.

''Erfaringer – blandt andet fra Astmaskolen i Odense – viser, at underviser man astmapatienter i deres sygdom og gør dem bevidste om deres situation, så falder antallet af sygedage, hospitalsindlæggelser og vagtlægebesøg i forbindelse med akutte astmaanfald. Vores påstand er, at en ordentlig forebyggelse og professionel rådgivning, der ikke efterlader tvivl hos patienten om fx brugen af medicin, har en tilsvarende effekt. Det vil vi forsøge at dokumentere ved at få lavet en grundig evaluering af det arbejde, der skal ske i Tåstrup,'' siger Hanne Langkjær.

Sygeplejersker underviser

De nye rådgivningscentre bygger både på erfaringer fra Astma-Allergi Forbundets centrale rådgivning og på et lokalt forsøgsprojekt, som Astma-Allergi Foreningen for Odense & Omegn har kørt i to år og netop afsluttet.

Projektet, Astma-Allergi Center Fyn, er blevet ledet af sygeplejerske Ine Møller-Hansen, som to gange om ugen har givet personlig og telefonisk rådgivning om astma og allergi.

Desuden har centret lavet kursusforløb, hvor blandt andre sygeplejersker fra Odense Universitetshospital, en ingeniør og en klinisk diætist har undervist i emner som hudallergi, astma, indeklimaproblemer og fødevareallergi.

Projektet er blevet evalueret af

Side 20

Fyns Amt ved hjælp af spørgeskemaer til brugerne. Resultatet var meget positivt, og undersøgelsen viste, at folk følte sig godt hjulpet.

Kvinder spørger mest

Både i Odense og nu i Tåstrup oplever man, at dem, man ser oftest, er voksne kvinder. Mange har spørgsmål angående deres børn.

Over halvdelen af henvendelserne drejer sig om astmaproblemer, og derefter kommer høfeber og kontakteksem, som også er typiske lidelser.

''Der er mange spørgsmål om astma. Det er den alvorligste overfølsomhedssygdom, det er den, man kan blive mest syg af. 250 danskere dør af astma hvert år,'' siger Hanne Langkjær.

Hun fortæller, at astma bliver en stadig hyppigere sygdom.

''Samtidig er der meget travlt i det danske sundhedssystem. Derfor giver en enkelt indlæggelse og et besøg hos længen ikke viden nok,'' siger hun.

Typiske spørgsmål kan være, hvad man stiller op, når et barn med katteoverfølsomhed er inviteret til børnefødselsdag i et hjem med katte. Eller om det nu er så vigtigt med ikke-rygning, at man bliver nødt til at forbyde vennerne at ryge i hjemmet.

''Ofte glemmer folk det, de har fået at vide hos lægen eller på hospitalet. Derfor kan vi have en mor i røret, som spørger jordemoder, sundhedsplejerske og os om præcis det samme. I den forbindelse er det utroligt vigtigt, at vi ikke giver forskellige meldinger,'' siger Hanne Langkjær.

På rådgivningscentret er man også bevidst om, at der kan være en terapeutisk sidegevinst ved, at folk får mulighed for at tale om deres sygdom og drøfte problemerne med både rådgiverne og folk i samme situation, som de møder via centret.

Angsten for anfald

''Mange har meget svært ved at acceptere, at de selv eller deres barn har en sygdom. Vi ser fx ofte, at det er moderen, der har kontakten til lægen, mens faderen ikke vil indse, at barnet har astma. Dér kan det hjælpe, hvis vi får hele familien herned,'' siger Hanne Langkjær.

Hun har også ofte oplevet, at astmapatienter holder op med at tage deres medicin, fordi de ikke regner sygdommen for noget – indtil næste astmaanfald. Hvis man ikke får talt med de patienter, bliver deres medicindosis i værste fald bare forhøjet igen og igen i den tro, at den ikke virker.

Endelig er der angsten for det næste anfald, som i nogle tilfælde kommer til at lægge en klam og styrende hånd over tilværelsen.

''For nogle astmatikere sidder den der hver aften. Får vi nu et anfald igen. Jeg oplevede engang en ældre mand, som kunne få astmaanfald bare af at se støv. Meget af den angst forsvinder, når folk får mere viden om deres sygdom og om, hvad der reelt udløser et anfald,'' siger Hanne Langkjær.

Sygeplejersker er ledere

Rådgiverne på Astma-Allergi Forbundets centre skal gennemgå en særlig rådgiveruddannelse, som giver dem den fornødne viden og praktiske træning i at 'lytte aktivt' til de mennesker, der henvender sig.

''Vi har for øjeblikket et uddannelsesprogram, som vi nu skal have beskrevet i detaljer og forhandlet med Dansk Selskab for Allergologi og FS 18 (Faglig sammenslutning af allergisygeplejersker). Målet er at få godkendt et forløb på seks måneder, hvoraf tre bliver teori og tre bliver praksis,'' siger Hanne Langkjær.

Rådgiverne i Tåstrup er for tiden forbundets egne rådgivere fra Glostrup, som skiftes til at tage til Tåstrup. Det er en socialrådgiver, en husholdningsøkonom, to ingeniører og en biolog. Samtidig har Apoteksassistenternes Forening støttet, at to apoteksassistenter fra apoteket kan arbejde halv tid i rådgivningscentret.

''Lige nu er det hovedsageligt Astma-Allergi Forbundet, der betaler driften af centret. Men meningen er, at centrene skal køre via tilskud fra det amt og de kommuner, det arbejder i,'' siger Hanne Langkjær.

Hensigten er også, at det skal være sygeplejersker, der leder centrene.

''På den ene side er det for at sikre, at det, der bliver sagt, bygger på et lægevidenskabeligt grundlag. Når vi så ikke vælger læger, er det fordi, man også skal være god til at formidle og lytte. Sygeplejersker er bedre til at omskabe lægesprog til almindeligt dansk.''

Sygeplejersker har generelt en vigtig rolle at spille i forbindelse med astma- og allergipatienter,'' mener Hanne Langkjær.

''Ude på hospitalet kan de være med til at sikre, at lægens information er forstået. En person, der lige har fået diagnosen astma, blokerer nemt og hører ikke mere af alt det, lægen siger. Der er det vigtigt, at sygeplejersken – på hospitalet eller i lægekonsultationen – lige samler op. Veksler et par ord med familien,'' siger Hanne Langkjær.•

Nøgleord: Allergi, astma, forebyggelse.