Plejetyngdesystemer på danske sygehuse

Institut for Sundhedsvæsen (DSI) har i april-maj 1996 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om plejetyngdemåling. Formålet er at få en oversigt over, hvor mange danske sygehuse der foretager plejetyngdemåling, og hvilke systemer der anvendes. De adspurgte sygehuse er også blevet bedt om at angive formålet med plejetyngdemåling og endvidere oplyse om, hvad resultaterne af plejetyngdemåling anvendes til.

DSI fremsendte et spørgeskema til chefsygeplejersken på samtlige landets somatiske og psykiatriske sygehuse, i alt 76 sygeplejeledelser, svarende til 88 sygehuse. Divergensen skyldes, at flere ledelser administrerer mere end ét sygehus.

Godt halvdelen – knap 60 pct. – returnerede spørgeskemaet inden for den fastsatte tidsfrist. De sygehuse, der ikke reagerede, blev kontaktet telefonisk, hvorefter de resterende besvarelser blev fremsendt. Resultatet er således en svarprocent på 100. Der foreligger hermed en komplet kortlægning af udbredelsen af plejetyngdesystemer ved danske sygehuse.

To slags systemer

Plejetyngde kan defineres som en faktor, der angiver patientens plejemæssige afhængighedsniveau, hvad angår omfanget af den direkte og indirekte og afdelingsrelaterede sygeplejetid vurderet ud fra et fastlagt kvalitetsniveau (1). Plejetyngdemåling anvendes til styring af sygeplejeressourcer og -aktiviteter på et givet tidspunkt og over tid.

Et plejetyngdesystem består dels af en patientklassifikation, dels af en normeringsmodel. Klassifikationen anvendes til at gruppere

Side 43 

patienterne i kategorier med varierende plejetyngde. Oftest anvendes et fåtal af kategorier – eksempelvis fire eller fem kategorier, som er gradueret efter plejetyngde.

Plejetyngdemålingen består i, at der foretages en evaluering af patienterne, som resulterer i, at hver patient indplaceres i én af de definerede kategorier. Herefter anvendes normeringsmodellen til at omregne plejetyngden fra patientkategorier til et normeringstal for afdelingen. I den aktuelle undersøgelse har fokus været på patientklassifikationsdelen, som anvendes til at beskrive de systemer, der anvendes ved danske sygehuse.

Inden for litteraturen om plejetyngdesystemer skelnes der mellem to former for evaluering af patienter. Den ene form betegnes som faktor-evaluering, den anden form betegnes som prototype-evaluering.

Faktor-evaluering indebærer, at der på forhånd er defineret nogle få kritiske faktorer, som antages at udløse forskelligt plejebehov. Ofte anvendes svigt i evnen til egenomsorg som kritiske faktorer. Målingen af plejetyngde udføres i praksis ved, at personalet registrerer forekomst eller fravær af de kritiske faktorer. På baggrund af observerede kritiske faktorer placeres patienten i en plejetyngdekategori. Prototype-evaluering indebærer, at der for hver plejetyngdekategori er udarbejdet en beskrivelse af patientprototyper, ofte i essayform. Plejetyngdemålingen udføres ved, at personalet vurderer, hvilken prototype der giver den mest passende beskrivelse af den enkelte patient.

Findes på 25 sygehuse

Ud af de 76 sygehuse, der besvarede spørgeskemaet, har 25 sygehuse (heraf er de 10 beliggende i Fyns Amt) svaret bekræftende på spørgsmålet, om de anvendte en eller anden form for plejetyngdemåling.

Fordelingen på sygehuse og afdelinger fremgår af tabel 1. Tabellen viser også, hvilke systemer deranvendes, anvendelsesperioden m.m. Der er ingen psykiatriske sygehuse, der anvender plejetyngdemåling, men to psykiatriske afdelinger beliggende på somatiske sygehuse registrerer plejetyngde.

Det er ikke muligt ud fra besvarelserne at se det nøjagtige antal afsnit, der anvender plejetyngdemåling, men det fremgår af besvarelserne, at det på fx Skejby Sygehus kun er intensiv afdeling, der anvender plejetyngdemåling, og at det på Hillerød Sygehus kun er det intensive afsnit samt psykiatrisk afdeling, der anvender plejetyngdemåling.

I det følgende gives en kort beskrivelse af de plejetyngdemålingssystemer, der anvendes på sengeafsnit på de danske sygehuse. Det skal pointeres, at beskrivelserne kun dækker det principielle i systemerne, da systemerne på alle sygehuse anvendes i en tillempet form tilpasset de enkelte sygehuse og sengeafsnit.

San Joaquin-systemet

San Joaquin-systemet er et faktor-evalueringssystem, som blev udviklet i slutningen af 70'erne på San Joaquin General Hospital, Californien.

I systemet benyttes få kritiske faktorer til at opfange patientens plejebehov. Baggrunden for kun at benytte få kritiske faktorer er en erfaring for, at få generelle indikatorer er tilstrækkeligt til at gruppere patienterne i henhold til omfanget af pleje. På baggrund af en vurdering af patientens plejebehov registreres og klassificeres patienten i fire grupper: Minimal pleje eller selvhjulpen, moderat pleje, mere moderat pleje og intensiv pleje.

De kritiske faktorer, der vurderes, er: aktivitet, bad, stillingsændring/mobilisering, fødeindtagelse, iv-infusion eller iv-injektion, observation. Sygeplejersken klassificerer patienterne én gang i hver vagt ud fra en vurdering af deres her-og-nu-situation.

San Joaquin-systemet anvendes på alle sengeafsnit på sygehusene i Fyns Amt bortset fra det psykiatriske sygehus. Projektet startede med en afprøvning i en pilotundersøgelse i 1985 og er siden via en hovedundersøgelse i 1986 med omfattende tidsstudier successivt taget i anvendelse på alle sygehusene. Der foregår en stadig vedligeholdelse og udvikling af systemet.

Finsen-systemet

Finsen-systemet er en prototype-evaluering. Dette system er udviklet på Finseninstitutet i København i slutningen af 70'erne.

Systemet beskrives som værende baseret på en decentral ansvarsplacering, hvor ekspertens – sygeplejerskens – udsagn ikke drages i tvivl, og hvor de kliniske mål er overordnede mål for sygeplejen, hvilket indebærer en faglig ledelse af sygeplejen. Grundelementer i systemet bygger på:

• en beskrivelse og analyse af patientklientellet
• drøftelse og beskrivelse af det kvalitetsniveau, hvorpå plejen skal udøves, dvs. hensigts- og målbeskrivelser
• måling af det faktiske tidsforbrug ved udførelse af sygepleje

Disse tre elementer giver et anvendeligt grundlag for at kunne danne patientkarakteristiske beskrivelser, der støtter sygeplejepersonalet i at anskue patientens behov ud fra en sygeplejefaglig målsætning. Patientklassifikationssystemet indeholder fire plejetyngdegrupper, der har hver sin tidsangivelse og hver sit definerede faglige indhold omfattende kliniske kendetegn, administrative kendetegn og undervisningskendetegn.

Figur 1 viser udpluk af prototypebeskrivelsen. Alle patienter klassificeres én gang i døgnet ved plejepersonalets fælles rapportgivning ud fra den pleje, der er udøvet i de forudgående 24 timer.

Tidsangivelsen bygger på tidsstudier. Formålet med tidsstudierne er at få en oversigt over forbruget af tid anvendt til:

• den direkte pleje
• den direkte psykologiske og sociale pleje
• den indirekte sygepleje, herunder service, administration og undervisning.

Når tidsangivelserne justeres, sker det på baggrund af unge tidsstudier. Tidsstudierne sker i form af selvregistrering af tid og opgaver. Tidsstudierne foretages af alt personale i afdelingen over en periode på syv på hinanden følgende

 Side 44 

døgn og med et interval på ti minutter.

Den månedlige eller årlige opgørelse tjener som rettesnor for sygeplejeledelsen til en vurdering af, om normeringen er adækvat, samt til vurdering og fastsættelse af ressourcetildeling og -forbrug.

Finsen-systemet anvendes på seks sygehuse i landet og her på et vekslende antal afdelinger. Systemet er første gang taget i anvendelse i 1986, og helt op til april 1996 er der sengeafsnit, der starter plejetyngdemåling efter Finsen-systemet.

Følgende sygehuse og afdelinger anvender systemet: Rigshospitalets RHIMA-center og onkologiske afdeling, Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske og reumatologiske afdeling, Frederiksberg Hospitals neurologiske og medicinske afdeling B. På centralsygehusene i Næstved og Slagelse anvender de medicinske og kirurgiske afdelinger systemet, og på Århus Kommunehospital anvendes systemet på onkologisk afdeling.

Rush-Medicus-systemet

Rush-Medicus-systemet er udviklet i begyndelsen af 70'erne på Rush Medical Center i Chicago i samarbejde med firmaet Medicus. Systemet omfatter to sammenhængende systemer:

• et kvalitetssikringssystem og
• et patientklassifikationssystem

Systemet er et faktortypesystem med fire kategorier eller typer. Det anvendes ved dagligt at markere de indikatorer, der er relevante for patienten ud fra en vurdering af patientens tilstand.

Rush-Medicus-systemet anvendes i dag kun på en psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus. Anvendelsen sker i et forsøgsprojekt, der er startet 1. marts 1996. Afprøvningen skal ske over en et-årig periode. Klassifikationssystemet er via sygeplejefaglig assistance fra norske sygeplejersker overført til edb – PAS/KLAS – af Info-Medika A/S, Oslo.

Lokale systemer

Ud over ovenstående beskrevne plejetyngdemålingssystemer anvendes delvis selvudviklede former for plejetyngdemåling på fire sygehuse. Det er karakteristisk, at de pågældende systemer kun anvendes på det sygehus, hvor systemet er udviklet.

Hæmatologisk afsnit på Århus Amtssygehus har siden 1993 anvendt en unavngivet metode til opdeling af patienterne på et medicinsk afsnit. I vejledningen til anvendelse af systemet er kategoriseringen anskueliggjort ved beskrivelse af prototyper. Patienterne opdeles i fire kategorier:

• Kategori A svarer til fra 0-1 time i dagtiden
• Kategori B svarer til fra 1-3 timer i dagtiden
• Kategori C svarer til fra 3-5 timer i dagtiden
• Kategori D svarer til fra 5 timer og derover.

Patientkategoriseringen gennemføres en gang ugentlig.

Århus Amtssygehus har tidligere i perioder foretaget plejetyngdemåling på andre medicinske og ét kirurgisk afsnit. Medicinsk afdeling på Herning Centralsygehus har siden 1981 anvendt et system i forbindelse med WHOs Medium-Term program vedrørende sygeplejeforskning. Systemet omfatter en daglig vurdering af plejetyngde (defineret lille plejetyngde, middel plejetyngde og stor plejetyngde), patientantal, afgang og tilgang af patienter, antal ledige sengepladser, personalesituationen m.v. Disse basisoplysninger skal bl.a. vise, hvor mange akutte patienter afsnittet kan modtage.

Centralsygehuset i Holstebro anvender et selvudviklet system, der er resultatet af et projekt, som er dokumenteret i en rapport 'Kvalitet koster penge' – en kvantitativ plejetyngdemåling også af kvalitativ sygepleje. Rapporten er udgivet af Dansk Sygeplejeråd i 1989 som nr. 39 i en faglig informationsserie.

Til måling af den direkte pleje anvendes i dette system et behovsområdeskema med 14 definerede behovsområder. De objektive kriterier, der skal definere patienternes behov, kan relateres til følgende områder: Lungefunktion, hjertefunktion, ernæring, vandladning, defækation, motorisk funktion og sensibilitet, hud og evne til opretholdelse af personlig hygiejne, syn og hørelse, smerter, rollefunktion, følelsesmæssig tilstand, opfattelse og indlæring, selvopfattelse og kommunikation.

Patienternes behov registreres på et afkrydsningsskema, som muliggør edb-behandling. Resultaterne overføres til et klassifikationsskema, hvor patienterne kan grupperes efter plejebehov på en skala fra A til G, hvor A står for et plejebehov svarende til fra minimum 1,4 til maksimum 2,5 timer. G, som er sidste trin på skalaen, svarer til et plejebehov på over 20 timer.

Siden 1990 har systemet periodisk været anvendt på ortopædkirurgisk afdeling og siden 1993 på psykiatrisk afdeling. På psykiatrisk afdeling gennemføres plejetyngdemålingen en uge i hver måned.

På Aabenraa Sygehus har man siden januar 1996 på alle sengeafsnit foretaget registrering af alle aktiviteter under indlæggelsesforløbet. Registreringen foretages

Side 45 

med henblik på at afdække tidsforbruget til alle de aktiviteter, der sker omkring patienten. Formålet er at udvikle en patientgruppering til anvendelse lokalt. I øjeblikket foretages registreringen hver dag, men målet er at registrere patientforløb tre-fire gange årligt. Der er endnu ingen evaluering af de registreringer, der gennemføres.

Kolding Sygehus

I 1994 udviklede sygeplejersker på Kolding Sygehus i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Crone & Koch A/S en model til opdeling af patienter i kategorier. Det er en del af et ressourcestyringssystem og et element i sygehusets drifts- og kapacitetsplan.

Ideen med modellen er at fastlægge en ressourcefordelingsmetode for sengeafdelingerne, hvor grundlaget for ressourcetildelingen er plejebelastningen sengeafdelingerne imellem med udgangspunkt i en fælles referenceafdeling. Referenceafdelingen er en teoretisk konstruktion, der fremkommer med udgangspunkt i beskrivelsen af en udvalgt afdeling. Herefter beskrives hver afdeling og sammenlignes med referenceafdelingen.

Beskrivelserne bygger på interview med afdelingernes personale og omfatter følgende kritiske indikatorer:

• karakteristika vedrørende afdelingens patientsammensætning, opgaver og rutiner
• karakteristika vedrørende den individuelle pleje, dvs. hvilke sygeplejeopgaver der er dominerende
• enkeltfaktorers betydning for belastninger, fx fysiske rammer og særlige samarbejdsrelationer, personalets alder og sammensætning
• driftsform, dvs. afdelingens størrelse, plejeform m.v.
• væsentlige problemer
• forslag til forbedringer

Afdelingsbeskrivelserne, der omfattede den direkte sygepleje og afdelingens øvrige opgaver, resulterede i fastlæggelse af et grundplejeindeks for de enkelte afdelinger. Grundplejeindekset er udtryk for en professionel helhedsvurdering, som fremkommer ved at sammenligne de enkelte afdelinger indbyrdes og med referenceafdelingen. Afdelingens normering baseres herefter på den relative plejebelastning, der beskrives ud fra det vedtagne grundplejeindeks.

Den variable plejebelastning belyses ved at gruppere patienterne i fem kategorier. De fem patientkategorier har hver sin vægtning og beregningsmodel. Kategoriseringen er udelukkende vejledende for sygeplejersken. Sygeplejerskens faglige skøn er et vigtigt element ved helhedsvurderingen af patienternes plejetyngde i forhold til kategorierne.

Modellen tilpasses det enkelte sygehus, således at grundplejeindeks må udvikles på hvert sygehus for sig. Patientkategoriseringen foretages efter behov, fx før budgetforhandlinger og i tilfælde af ændring i afdelingens patientsammensætning, der kan give anledning til revurdering af grundplejeindeks.

Modellen har været anvendt af alle kliniske afdelinger på Kolding Sygehus siden 1994, Hobro/Terndrup Sygehus har anvendt modellen på kirurgisk og medicinsk afdeling siden 1994 og på intensivt afsnit siden 1. januar 1996. Ved Hobro/Terndrup Sygehus har man anvendt plejetyngdemål ved indgåelse af kontrakt med Nordjyllands Amt. På Horsens og Brædstrup sygehuse har modellen været anvendt siden sommeren 1995.

Intensivsystemer

Tre intensivafsnit på henholdsvis Skejby Sygehus, Frederiksberg Hospital og Hillerød Centralsygehus gennemfører plejetyngdemåling med forskellige systemer.

På Skejby Sygehus har intensivafsnittet siden 1. oktober 1995 anvendt et system benævnt NEMS (Nine Equivalents of nursing Manpower use Score). Anvendelsen af systemet kan give en objektiv vurdering af de behandlingsafledte plejefunktioner.

NEMS scorer dagligt udvalgte sygeplejeaktiviteter fra de foregående 24 timer for hver enkelt patient. Principielt vil hver patient have samme antal NEMS-skemaer som antal indlæggelsesdage i intensivafsnittet. Plejetyngdemåling foretages tre gange dagligt ved afkrydsning på et skema, der beskriver patientens tilstand, fx om patienten er i respirator, i dialyse og i andre former for terapi i eller uden for intensivt terapiafsnit. Systemet anbefales af Dansk Anæstesiologisk Selskab.

Intensivt afsnit på Hillerød Centralsygehus har anvendt et ikke navngivet system siden maj 1993. Metoden er en prototype-evaluering, hvor patienterne klassificeres i én af fem kategorier. Validiteten af de foretagne klassifikationer er diskutabel, hvorfor man overvejer enten at validere de foretagne klassifikationer eller at ændre til et andet system.

Intensivt afsnit på Frederiksberg Hospital har siden foråret 1992 anvendt et registreringsskema, hvor der afkrydses fem koder ud af 59 mulige til angivelse af diagnose, patientens øjeblikkelige tilstand og behandlingssituation. Der markeres fysiologisk score, aldersscore, komascore og kronisk sygdomsscore. Derudover registreres tyngdepoint fra 1 til 5 point, hvor antal point svarer til sværhedsgraden af patientens sygdomstilstand. Der registreres tre gange pr. døgn. Registreringerne indgår i et edb-program.

Geriatrisk/langtidsmedicinsk ambulatorium på Marselisborg Hospital har siden 1993 foretaget en ydelsesregistrering på plejekategorier i ambulatoriet. Ambulatoriet har udarbejdet en metode og et redskab til via edb at kunne registrere ydelser på plejekategorier. Der er foretaget en kategorisering af konsultationstyper ud fra de sygeplejeydelser, der indgår. Kategoriseringen omfatter fire konsultationstyper, der beskriver de ydelser, der indgår, og som kræver sygeplejefaglig ekspertise og bistand. Summen af sygeplejeydelsernes art og antal er således vægtenheden i plejetyngdemålingen. Sygeplejeydelserne indkodes på patientniveau.

Anæstesiafdelingens anæstesi- og opvågningsafsnit på Hillerød Centralsygehus igangsatte i april 1996 et pilotprojekt. Systemet, der anvendes i pilotprojektet, er en videreudvikling af NCR (Nursing Care Recording-systemet). NCR klassificerer de intensive patienter efter et faktortypesystem, men beregner plejetiden og derigen-

Side 46 

nem normeringen ved et prototypesystem. Systemet er opbygget i ti hovedområder (variable), der er fremkommet ved detaljeret at beskrive den intensive patients problemer og behov. Initiativet på anæstesi- og opvågningsafsnittet på Hillerød Centralsygehus er igangsat med henblik på udvikling af et ledelses- og ressourcestyringsværktøj.

Geriatrisk system

Københavns Kommunehospital har planer om at starte plejetyngdemåling, men bl.a. grundet hospitalets usikre fremtid er tidspunktet for igangsættelse ikke fastlagt.

I det planlagte system skal plejetyngdemålingen opfange geriatriske patienters svigt i egenomsorg og det deraf afledte behov for sygepleje, samt den tid, varetagelsen heraf medfører for sygeplejepersonalet.

Formålet med etableringen af plejetyngdemåling er at sikre patienterne den bedst mulige sygepleje, både hvad angår den sygeplejefaglige indsats i relation til den enkelte patients behov herfor samt ved dokumentation af de personaleressourcer, som varetagelsen heraf medfører for sygeplejen. Resultaterne af plejetyngdemålingen skal anvendes til:

• sygeplejenormeringsberegninger og personaleallokeringsbeslutninger
• dokumentation af geriatriske patienters problemstillinger og plejetyngde

Systemet er udviklet med henblik på en daglig, fremadrettet registrering af patienternes plejetyngde, men vil også kunne benyttes ved periodisk plejetyngdemåling.

Side 47

Registrering af patienternes plejetyngde er i projektperioden udført manuelt af sygeplejerskerne, men et edb-system er under udarbejdelse i samarbejde med en statistiker, der også har genemført de statistiske valideringer af plejetyngdemålingssystemet. Med henblik på at sikre kvaliteten af den sygeplejefaglige, skriftlige dokumentation er en ny sygeplejejournal udviklet, afprøvet og implementeret i de geriatriske og reumatologiske afdelinger på hospitalet.

Udvikling i gang

I Frederiksborg Amt er der truffet beslutning om at igangsætte et projekt: 'Udvikling af ressourcestyring i Frederiksborg Amt'. Plejetyngdemåling er en del af projektet. Til gennemførelse af projektet nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra afdelingsledelsesniveau, sygehusledelsesniveau og ressourcepersoner fra stabsafdelingerne. Tidspunktet for igangsættelse af projektet er endnu ikke fastlagt.

På Århus Kommunehospitals øjenafdeling er der planer om edb-registrering af plejeydelser. Starttidspunktet er endnu ikke fastlagt. Samme sted ønsker øre-næse-hals-afdelingen en registrering af plejetyngden, hvis der kan findes en forenklet form, som kan anvendes af alle specialer inklusive operationsafdelinger og ambulatorier. En medicinsk afdeling på Århus Kommunehospital ønsker ligeledes registrering af plejetyngden, hvis der kan findes et anvendeligt system. De kendte systemer angives at være ubrugelige.

På Holstebro Centralsygehus planlægges registrering af intensive patienter i et specielt edb-program, der er udviklet af Intensiv-gruppen af anæstesiologer. Det er afdelingens håb, at programmet kan tages i brug i 1997.

Epilepsihospitalet i Dianalund angiver, at plejetyngdemåling evt. kan komme på tale, hvis tyngden og sammensætningen af permanente patienter ændres væsentligt i forhold til de tilstedeværende personaleressourcer.

Endelig arbejder Silkeborg Centralsygehus med at integrere sygeplejediagnoser/-behandling (klassifikationer) i et evt. plejetyngdesystem.

Udbredt i Norden

I 1984 iværksatte Dansk Sygeplejeråd og Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS) i fællesskab et projekt 'Evaluering af plejetyngdemålings-/patientklassifikationssystemer' (1). På baggrund af litteraturstudier udvalgtes følgende fire forskellige systemer, som blev evalueret for deres anvendelighed i dansk sygepleje. Tre af de fire systemer: San Joaquin, Rush-Medicus og GRASP (anvendes ikke i Danmark) er alle udviklet i USA i 70'erne, mens Finsen-systemet er udviklet i Danmark.

De her nævnte systemer er kendt i de nordiske lande og anvendes eller har været afprøvet på forskellige sygehuse. Herudover er der på specialsygehuse og -afdelinger udviklet en lang række forskellige systemer – alle med det formål at finde et udtryk eller en måleenhed for plejetyngde til brug for ressourcestyring.

Som eksempel på et lokalt udviklet projekt kan nævnes den svenske Zebra-model, der er udviklet på infektionsklinikken på Lunds Lasarett i begyndelsen af 80'erne. Metoden er et elektronisk faktorvurderingssystem med et antal definerede plejeaktiviteter kombineret, så patienten kan placeres i en af fire plejekategorier efter plejebehov. I Norge er Rush-Medicus-systemet det mest udbredte system, og i Finland har universitetssygehuset i Helsingfors udviklet deres eget system kaldet HUC-modellen (2).

Det fremgår af den nordiske litteratur om emnet, at der er gjort mange spredte forsøg på at finde systemer til måling af plejetyngde, og at en del af de udviklede systemer anvendes lokalt, men der er ingen tegn på, at der er udviklet et system, som har kunnet opfylde et mere generelt behov.

Formålet tæller

I spørgeskemaet indgik et spørgsmål om formål med etablering af plejetyngdemåling. Besvarelserne kan sammenfattes i ganske få punkter, idet næsten samtlige angiver, at formålet med plejetyngdemåling er:

• at dokumentere plejebehov, ændringer i plejebehov og belyse forholdet mellem plejebehov og til rådighed værende plejetimer
• at registrere plejetyngde med henblik på budgetlægning, ressourcestyring og opfølgning af budgetter.

Enkelte nævner, at plejetyngdemåling kan være et hjælpemiddel ved normering af nye afdelinger, ved indgåelse af kontrakter m.v.

Som begrundelse for ikke at anvende plejetyngdemåling har forskellige sygehuse angivet, at de kendte systemer er for komplicerede, at dokumenteret øget plejetyngde ikke får konsekvenser grundet besparelser, og at der er manglende tillid til systemerne fra administrativ side, men samtidig gives udtryk for stort behov og interesse for metoder til dokumentation af plejeaktiviteten og ressourceforbruget hertil.

Alt i alt viser undersøgelsen, at der er meget forskellige vurderinger af plejetyngdesystemer. Ved de sygehuse og afdelinger, hvor man vælger at anvende plejetyngdemåling, har man grebet det meget forskelligt an. En stor del af de steder, hvor plejetyngdemåling anvendes, har man valgt at udvikle systemer fra grunden.

Litteratur

1. Dørum K, Østergaard-Nielsen G. Evaluering af plejetyngdemålings- og patientklassifikationssystemer. København: Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning og Dansk Sygeplejeråd, 1987.
2. SPRI. Vårdtyngdsmätning. Eksempel från svensk sjukvård. Stockholm, 1990. (SPRI Rapport 291).

Nøgleord: Faktorevaluering, klassifikation, plejetyngdemåling, prototypeevaluering.