Synspunkt: Mærkværdig ansættelsespolitik

Som alle andre kommuner har Aalborg Kommune i løbet af det sidste år skullet finde ud af, hvordan de opsøgende hjemmebesøg hos ældre skal tilrettelægges.

Den måde, kommunen har besat 15 nyoprettede stillinger på, kan give én anledning til at spørge, hvad det egentlig er for en personalepolitik, kommunen har.

Ikke fordi kommunen endte med kun at ansætte én sygeplejerske. Det er kommunens ret selv at afgøre, hvilken faglig baggrund der er brug for i de opsøgende hjemmebesøg, og der kan være gode grunde til at trække flere faggrupper ind i arbejdet. Det, der undrer mig og flere andre ansøgere, er, at kommunen langt henne i ansættelsesforløbet indgik en aftale om stillingerne med en enkelt af de fagforeninger, ansøgerne tilhørte. Derfor var vi flere, der måtte vælge mellem at trække vores ansøgninger og skifte fagforening. Hvad er forklaringen på, at kommunen ikke spillede med åbne kort fra starten? Har kommunen overhovedet gjort sig klart, hvad de opsøgende hjemmebesøg skulle bruges til, før man slog stillingerne op? Hele det forløb, jeg vil beskrive i det følgende, tyder efter min mening ikke meget på det.

Efter loven om forebyggende hjemmebesøg skal alle kommuner fra 01.07.96 tilbyde alle over 80 år mindst to besøg om året. Senest fra 01.07.98 skal alle over 75 år tilbydes det samme. Derfor søgte Aalborg Kommunes 13 lokalområder i august 1996 personer til at varetage disse forebyggende hjemmebesøg.

Ansøgerne skulle ikke nødvendigvis have en bestemt uddannelse, men være interesseret i forebyggelse og have faglig viden om sociale og sundhedsmæssige forhold, især hos ældre. Ifølge beskrivelsen i stillingsannoncen indgik det bl.a. i jobbet at styrke den ældre til at fastholde sine daglige færdigheder og at observere, vurdere og give gode råd til den ældre.

Vi var fire sygeplejersker, der efter ansættelsessamtale fik lovning på disse stillinger. Derudover blev ansat bl.a. socialrådgivere, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.

Vi fire sagde ja til stillingerne under den forudsætning, at de skulle forhandles med Dansk Sygeplejeråd. Det fik vi at vide, at de skulle.

Kun aftale med HK

Vi fik ansættelsesbreve til underskrift, selv om stillingerne ikke var forhandlet endnu. Men kontorchefen for magistratens 1. afdeling (der forhandler for kommunen) og socialdirektøren lovede, at det nok skulle være i orden, inden vi skulle tiltræde.

Heldigvis fik vi ikke skrevet under. Aalborg Kommune fandt nemlig ud af, at de alligevel ikke ville forhandle med Dansk Sygeplejeråd. Stillingerne var blevet forhandlet med HK. Derefter var der ikke meget andet at gøre end at trække vores ansøgninger tilbage, hvis vi da ikke ville lade os organisere i HK. Tre af os trak derefter vores ansøgning.

Spild af tid

Jeg synes, det er underligt, at man slår stillinger bredt op for derefter at udelukke nogle faggrupper (organisationer) ved kun at forhandle med én organisation. Inden sådanne opslag bør arbejdsgiverne gøre sig klart, hvad de vil med stillingerne, og hvilket resultat de vil have ud af det.

Mange frustrationer kunne være undgået, hvis Aalborg Kommune havde meldt klart ud fra starten, at ansøgerne skulle være villige til at være organiseret i HK. Frustrationerne ramte jo ikke bare os fire sygeplejersker, men jo sandelig også de fire områdeledere, der havde tilbudt os stillingerne.

De var åbenbart heller ikke blevet ordentligt informeret, da de jo sagde ja til, at stillingerne skulle forhandles med Dansk Sygeplejeråd. Megen tid på at skrive en ansøgning og være til ansættelsessamtale kunne være sparet, hvis kommunen havde spillet med åbne kort.

At man har søgt og ansat bredt, synes jeg kun er en udmærket ide, så man kan hente forskellig faglig viden og inspiration hos hinanden for at få mere udbytte at besøgene – hvis det ellers er det, der har været meningen. Men når Aalborg Kommune og andre kommuner evt. skal ansætte flere opsøgende medarbejdere i 1998, når flere ældre skal have besøg, håber jeg, at de vil være mere præcise i deres stillingsannoncer.

Ansøgerne bør vide præcist, hvad det er for betingelser, de søger på.