Samarbejde om de små

''Der er to stærke postulater i den her diskussion,'' opridser sygeplejerske Connie Kvorning som repræsentant for amtets neonatalafdeling B17 på Viborg Sygehus. ''Det ene er, at sundhedsplejerskerne har for lidt viden. Det andet er, at neonatalsygeplejerskerne bærer ansvaret.''

Ordene falder som indledning til et heldagsmøde i december 1996 mellem på den ene side personale fra B17 og på den anden side 56 sundhedsplejersker i Viborg Amt. De har sat hinanden stævne på sygehuset for at give sundhedsplejerskerne mere viden om de præmature børn og desuden tage hul på et samarbejde. Og som dagen skrider frem, bliver skepsis erstattet af interesse og respekt for hinandens arbejde.

Sundhedsplejerske Inger-Marie Thomsen fra Thisted siger sidst på dagen:

''Jeg sad i formiddag og havde mine tvivl om, hvad det her dog skulle ende med. Det var, som om vi ville slå hinanden i hovedet! Men nu her til eftermiddag er jeg utrolig positiv, der er lukket op for et fornuftigt og konstruktivt samarbejde. Det manglede da også bare. Vi kan samarbejde med en mængde andre faggrupper, så må vi da også kunne gøre det med vores egen.''

Også sundhedsplejerske Hanne Gade fra Viborg er positivt stemt efter dagens møde.

''Nu er kontakten etableret, og jeg regner med, at samarbejdet bliver bedre.

Vi har i hvert fald nok aflivet et par myter. Måske har vi fået en større forståelse for hinanden,'' siger Hanne Gade, der selv har været glad for at få mere faglig viden om de små bitte børn.

''Jeg tror også, at personalet på neonatalafdelingen nu forstår, at vi som sundhedsplejersker ikke bare kan nøjes med at se på det lille barn, som de kun har i fokus her.

Vi må se på hele familien,'' præciserer hun.

Netop denne forskel i indgangsvinklen til at give pleje og omsorg til de meget for tidligt fødte børn går som en rød tråd gennem alle dagens diskussioner.

''Vi kender ikke hinandens arbejdsopgaver godt nok. Derfor er det så godt, at et samarbejde nu kommer i gang. Vi har et fælles ansvar for, at forældrene oplever en kontinuitet, når sundhedsplejerskerne tager over, hvor vi slipper,'' konstaterer sygeplejerske Connie Kvorning. 

Fremtidsmøder

For at leve op til ansvaret beslutter de fremmødte ved dagens slutning at danne en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete bud på, hvordan samarbejdet kan komme i stand. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra B17 og af sundhedsplejersker. Gruppen skal først og fremmest få sat en ny form for udskrivningssamtaler i værk, hvor familiens sundhedsplejerske deltager.

Fremtidsmøderne, som de kaldes, skal foregå to uger inden udskrivningen og skal sikre sundhedsplejerskerne den viden, der er nødvendig for at kunne give de små en god start hjemme.

''Vores erfaring er, at alt for mange sundhedsplejerskers arbejde er domineret af uvidenhed på dette område,'' konstaterer Jens Peter Nielsen, overlæge på B17.

Side 19

Foto: Kissen Møller Hansen

Side 20

At mange sundhedsplejersker mangler eksakt viden om de ekstremt præmature børn, erkender ledende sundhedsplejerske i Viborg kommune, Else Lauritsen.

''Men vi skal heller ikke være som på neonatalafdelingen. Det forventer forældrene nogle gange i dag, og det er vigtigt at tage op på de kommende fremtidsmøder.''

Else Lauritsen er medlem af den nystiftede arbejdsgruppe og er glad for, at et samarbejde er kommet i stand, fordi det i sidste ende giver en bedre behandling af familierne.

''Ved at se vores faglige forskellighed kan vi alle udnytte den viden, begge grupper har,'' uddyber hun og ser frem til at komme i gang med de nye udskrivningssamtaler, som i første omgang kommer til at gælde for alle børn født før 35. uge. 

Tavshedspligt

Sundhedsplejerske Kirsten Clausen fra Kjellerup har en enkelt gang prøvet at deltage i en udskrivningssamtale på B17, da en mor i hendes distrikt havde født et ekstremt præmaturt tvillingepar.

''Det var fantastisk givende at få at vide, hvad jeg særligt skulle være opmærksom på. Og det vil være en god idé at gøre det generelt,'' fastslår hun og støttes af sin kollega fra Hanstholm, Anna Mai Kristensen:

''Det er vigtigt, at vi taler sammen. Men det skal gøres med respekt for vores arbejde, det vil blandt andet også sige i god tid. Der er langt fra Hanstholm til Viborg, og vi har mange børn at se til,'' påpeger hun og formulerer derved forsigtigt den kritik af neonatalafdelingens manglende respekt for sundhedsplejerskernes arbejde, som mange af dem høfligt lader underforstå.

Flere sundhedsplejersker taler for eksempel om, at de bliver afvist, når de ringer ind på B17 for at få information om deres familiers børn. Det erkender personalet, men forklarer det med, at de ifølge loven skal indhente tilladelse hos moren eller faren, hvis de skal videregive oplysninger. Men den tilladelse indhenter de allerede automatisk i dag, når det handler om at sende epikrisen til den praktiserende læge. 

Tyer til flasken

Flere sundhedsplejersker fortalte, at forældre ofte tager som givet, at sundhedsplejersken får samme information. Det får de måske også i Viborg Amt fremover, for et andet af arbejdsgruppens områder bliver at kigge på, hvilke nye procedurer, B17 kan skabe, så sundhedsplejerskerne kan få mere information.

''Mange forældre er nu stolte over, at det er dem, der skal give informationerne videre til sundhedsplejerskerne. De føler sig som kompetente medspillere,'' påpeger Connie Kvorning. Hun støtter alligevel tanken om et fælles fremtidsmøde, fordi kontinuiteten er afgørende for både barnet og forældrene.

Kontinuiteten gælder blandt andet amningen, der er et af stridspunkterne i Viborg. På neonatalafdelingen opleves en frustration over, at så mange af deres små patienter ikke bliver ammet ret længe, efter de har forladt B17.

I den landsdækkende ammeundersøgelse i 1995 var Viborg Amt stedet, hvor relativt flest af de meget for tidligt fødte børn ammede, nemlig ni ud af ti, ved udskrivningen. Men tre måneder efter var over halvdelen blevet flaskebørn.

''Vi knokler meget her på afdelingen for at få amningen til at forløbe godt, det er overordentligt vigtigt for den lilles sundhed og for tilknytningen mellem mor og barn. Derfor er det så vigtigt for os at diskutere, hvorfor de så holder op med at amme. Er det, fordi familien ikke bakker op, eller mangler de støtte fra sundhedsplejerskerne,'' spørger Connie Kvorning og får adskillige svar fra

Sied 21

salen, hvor én blankt erkender, at flasken da sidder mere løst på hende nu, end da hun var på sygehuset.

For sundhedsplejersken kan ikke nøjes med at se på det enkelte lille bitte barn. Også søskendes velbefindende skal hun tage sig af, og måske er det netop flasken, der kan give moren lidt mere tid til de andre. 

En anden vægtkurve

''Men I må ikke være for hurtigt ude med den, blot fordi I mener, at den lille tager for lidt på,'' formaner overlæge Jens Peter Nielsen og uddyber: ''De ekstremt præmature børn følger en anden vægtkurve, hvor det groft sagt blot er afgørende for den lilles trivsel, at hun tager jævnt på i vægt.''

Viden om vægtkurven er ny for flere sundhedsplejersker, der også udtrykker lettelse over at få mere at vide om den holdning, B17 har til selve behandlingen af de ekstremt for tidligt fødte børn på afdelingen.

Børnene skal vise livskraft, før en behandling sættes i gang. De lægges ikke per automatik i respirator, som det sker i USA, England og de sydeuropæiske lande. Det betyder blandt andet, at børnene får færre lungeskader end i de andre lande, og at langt de fleste overlevende får et normalt liv. 

Maskinerne

Også Connie Kvornings gennemgang af det daglige arbejde med de små og deres maskiner virker beroligende på sundhedsplejerskerne, der forfærdes over det gamle støjniveau i en kuvøse, der lå på 79 decibel, mens det nu er nede på 50 decibel.

''Desuden skærmer vi nu den lille med et tæppe over glaskuvøsen, ligesom låget nu er skråt, så der ikke kan stilles ting på det med et bump,'' fortæller Connie Kvorning. Tæppet skåner også barnet for den enorme mængde synsindtryk, en plads på B17 giver. De små ligger på deres eget lammeskind og skånes desuden også så vidt muligt for stik. Iltindhold måles for eksempel via huden.

Når de små på B17 får taget prøver eller lagt drop, forlader personalet aldrig barnet, før det er faldet helt til ro, forsikrer Jens Peter Nielsen og viser, hvordan den voksne skal holde hænderne som en kuppel om barnet for at omslutte det trygt. Den slags viden gives dagligt videre til forældrene på neonatalafdelingen, der hele tiden forberedes på at komme hjem med deres eget barn. 

Løbende udskrivning

Udskrivningen foregår løbende. Familien kan komme hjem et par dage, mens de stadig er indlagt, for at se, om de kan trives. Amningen skal da være i en god gænge, og forældrene skal være trygge. Cirka to uger efter udskrivningen kommer de ind på afdelingen igen og holder kontakten i et års tid.

For nogle forældre er det svært at slippe sygehusgængen. De kommer med skemaer over amning og afføring, når de møder på afdelingen til kontrol, og skal bruge lang tid på at vænne sig til at være hjemme. Der kan sundhedsplejersken træde til, men hendes viden rækker måske ikke. Ofte kommer børnene hjem, inden de normalt skulle være født. De er derfor stadig små og anderledes og kræver en anden viden. 

Særlig sundhedsplejerske

''Mødet i dag er kun et led i at give disse børn et bedre liv. Det kan formentlig ikke gøres fuldkommen alene ved hjælp af information. Der skal også praktisk erfaring til, og den kan den enkelte sundhedsplejerske ikke få, når der fødes så få ekstremt præmature børn, som der gør,'' siger Jens Peter Nielsen.

Han foreslår derfor en særlig neonatalsundhedsplejerske i stil med den sundhedsplejerske, der i dag har særligt ansvar for at samle viden og rådgive om børn med læbe/ganespalte. Forslaget bliver velvilligt modtaget i salen, der lader forslaget indgå i arbejdsgruppens opgaver.

Amtssundhedsplejerske Anne Vibeke Bager er godt tilfreds med initiativets foreløbige resultat:

''Det er meget, meget glædeligt med dette pilotprojekt. Går det godt, kan vi hurtigt inddrage andre grupper, som for eksempel sygeplejerskerne på barselsgang og børneafdeling. Det gavner mange familier, hvis vi kan arbejde sammen,'' fastslår hun.

Nøgleord: Neonatal sygepleje, præmature børn, sundhedspleje, Viborg Sygehus.