Dynamisk faglig profil

En nyuddannet sygeplejerske skal efter endt uddannelse kunne udøve sygepleje overalt i sundhedsvæsenet.

Det vil sige, hun skal kunne varetage pleje- og omsorgsopgaver i forhold til akut og kronisk syge mennesker med somatisk og psykisk sygdom, mennesker, hvis sundhedstilstand er truet, mennesker i alle aldersgrupper repræsenterende alle sociale og etniske grupper.

Den nyuddannede sygeplejerske skal derfor være generalist og i besiddelse af brede, grundlæggende faglige kvalifikationer, som gør det muligt for hende at fungere inden for alle områder af sygeplejefeltet.

Samtidig skal den nyuddannede sygeplejerske være i stand til, som der står i 'Bekendtgørelsen om Sygeplejerskeuddannelsen', at ''forny sig fagligt i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling og kontinuerligt at forny sygeplejen i takt hermed.''

Endelig skal den nyuddannede sygeplejerske være i besiddelse af kvalifikationer, der udgør et grundlag for videre forløb til en fagspecialisering til hygiejnesygeplejerske, anæstesisygeplejerske, psykiatrisk sygeplejerske, sundhedsplejerske m.v., til S.D.-uddannelser, til en cand.cur.-uddannelse eller anden akademisk sundhedsvidenskabelig overbygningsuddannelse.

Det er selvfølgelig de færreste sygeplejersker, der vælger at special- eller videreuddanne sig, men som i andre videregående uddannelser er der tale om, at sygeplejerskeuddannelsen – ud over at være en uddannelse i sig selv – også udgør et grundlag for en overbygningsuddannelse.

Den nyuddannede sygeplejerske skal være i besiddelse af nogle konkrete færdighedsmæssige sygeplejetekniske kvalifikationer. En sygeplejerske skal naturligvis kunne rede en seng, måle et blodtryk, beherske aseptisk teknik ved forbindingsskiftning, kunne tilberede et ernæringsmæssigt, tilstrækkeligt lødigt måltid til en svækket og febril patient, som måske endda repræsenterer en fremmed kultur, andre spisevaner m.v. De teknisk baserede færdigheder kan ikke isoleres. At servere et ernæringsmæssigt tilstrækkeligt måltid til en svækket og febril patient med en anden kulturel baggrund kræver også, at man kan kombinere sine færdigheder med teoretisk kundskab.

Arbejdsgruppe under HS

De krav, der stilles til en nyuddannet sygeplejerske, er sammenhængende med de sundheds/sygdomsmæssige forhold, sundhedsvæsenets funktionsområde osv.

Derfor er det vigtigt at tage pejling på, hvilke udviklingstendenser der finder sted i sundhedsvæsenet som sådan, fordi disse udviklinger er afgørende for de enkelte sundhedsfaglige gruppers arbejdsmæssige opgaver.

Sygeplejerskers kvalifikationer – og det gælder alle semiprofessionelle eller professionelle gruppers kvalifikationer – kan ikke adskilles fra den institutionelle og samfundsmæssige kontekst, de indgår i.

Vi må være opmærksomme på de samfundsmæssige udviklinger og forsøgsvis matche de sundhedsmæssige behov og efterspørgsler med en dynamisk sygeplejefaglig profil.

Vi har netop i en arbejdsgruppe under HS, hvor vi drøfter kvalifikationskrav til fremtidens sygeplejerske, udarbejdet første udkast til en sygeplejerskeprofil. Her har vi taget afsæt i udviklingstendenserne i sundhedssektoren.

Disse udviklinger går i retning af, at hospitalerne bliver stadig mere specialiserede, de indlagte patienters pleje og behandling bliver af mere kompleks art, liggetiderne bliver kortere og ambulatoriefunktionen udvides. Det bliver stadig mere vigtigt, især for patienten, men også for effektiviteten, at der er sammenhæng og kontinuitet mellem pleje og behandling.

Kerneydelser skal tilbydes på et kvalitativt højt niveau både fagligt og servicemæssigt, og den større serviceorientering vil medføre, at arbejdsgangene skal tilrettelægges og organiseres efter patientforløb samtidig med, at der formentlig vil blive stillet større krav om økonomisk effektivitet.

Side 34

Der vil blive stillet øgede krav til dokumentation og kvalitetssikring, og der vil ske en øgning i anvendelsen af informationsteknologi.

En hel del flere opgaver vil uden tvivl blive lagt ud til primær sundhedstjeneste, så også her vil plejeopgaverne blive af mere kompleks og akut art.

Socialmedicinske opgaver vil blive stadig mere fremtrædende – og også her vil der blive stillet krav om dokumentation og kvalitetssikring.

Brugerne af sundhedsvæsenet vil stille stadig større krav om medindflydelse.

Brugergrupper, brugerråd og diverse interessegrupper bliver derfor mere påtrængende samarbejdspartnere for de sundhedsfaglige medarbejdere.

Disse udviklingstendenser stiller i princippet nye krav til samtlige sundhedsfaglige grupper og bliver afgørende for, hvad det er for fagspecifikke kvalifikationer og almene kompetencer, der må stilles krav om til de nye sygeplejersker, og dermed hvad det er for kvalifikationer og almene kompetencer, der skal udvikles i den nye sygeplejerskeuddannelse.

Både rektorforsamlingen og den nævnte arbejdsgruppe under HS har gjort sig overvejelser om disse forhold. Det er vigtigt, at vi på landsplan har en overordnet enighed om, hvordan en nyuddannet sygeplejerske skal se ud i fremtiden.

Vi har gennem Evalueringsrapporten fået en tilbagemelding om, at der ikke er tale om én sygeplejerskeuddannelse i dette land, men måske snarere om lige så mange uddannelser, som der er skoler. Dette er selvfølgelig ikke acceptabelt.

Vi må arbejde ud fra en fælles kvalifikationsprofil for en nyuddannet sygeplejerske og tilstræbe større ensartethed i uddannelsen.

Hver skole må have sine særlige satsninger, sine særlige tematikker, sine særlige udviklings- og forskningsprofiler m.v., men vi må overordnet være enige om, hvad det er for en uddannelse, vi tilbyder.

Fagspecifikke kvalifikationer

Mine vurderinger af, hvilke kvalifikationer der må være gældende for nyuddannede sygeplejersker, tager derfor også afsæt i de oplæg, som rektorforsamlingen og den nævnte arbejdsgruppe under HS er nået frem til.

For det første er der de fagspecifikke kvalifikationskrav, som den 'nye' sygeplejerske skal indfri, og som skal udvikles i løbet af uddannelsen.

I 'Redegørelse fra udvalget vedrørende analyse af sygeplejerskeområdet' fra Sundhedsministeriet september 1995 ekstraheres nogle kerneområder i sygeplejerskens virksomhed.

Det drejer sig om følgende fire forhold:

1. At udføre sygepleje. Det vil sige, at sygeplejersken udfører den konkrete sygepleje hos patient/klient/bruger, omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering.

(Sundhedsministeriet sept. 1995, p. 30)

I forhold til dette kerneområde er der nogle kvalifikationer og krav, som oplagt må stilles til en sygeplejerske. De må bl.a. baseres på, at sygeplejersken er i besiddelse af både et godt håndelag og en skarp iagttagelsesevne, men også at hun/han kan iværksætte sygepleje på baggrund af viden om det enkelte menneskes kulturelle værdier og normer, og at hun kan anvende videnskabeligt baserede teorier og metoder, således at plejen rækker ud over eget personligt erfaringsfelt. Det handler om at kunne forholde sig kritisk til eksisterende arbejdsgange og tilpasse dem til patienters behov, og det handler om at kunne foretage perspektivskift og indgå i brede samarbejdsrelationer, således at der bliver sammenhæng og kvalitet i de enkelte tilbud, patienten modtager.

2. At lede sygepleje, dvs. at sygeplejersken varetager den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed.

(Sundhedsministeriet sept. 1995, p. 30)

Dette kerneområde handler ikke om ledelse som sådan, men det handler bl.a. om, at sygeplejersken kan administrere menneskelige, tidsmæssige, materielle og økonomiske ressourcer i forhold til sygeplejen. Og det handler om, at sygeplejersken skal være i stand til at vurdere, prioritere, delegere og koordinere plejeopgaver på baggrund af en faglig vurdering.

3. At formidle sygepleje, dvs. at sygeplejersken formidler sin sygeplejeviden til andre, fx kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende.

(Sundhedsministeriet sept. 1995, p. 30)

Dette kerneområde stiller bl.a. krav om, at sygeplejersken kan beskrive og dokumentere sin sygepleje, at hun kan argumentere og er i stand til at formidle væsentlige problemstillinger til patienter, pårørende, samarbejdspartnere, politikere og befolkningen som helhed.

4. At udvikle sygeplejen, dvs. at sygeplejersken systematisk sætter egen og andres sygeplejerskepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud. Udvikling af sygeplejen omfatter således deltagelse i fx kvalitetsudviklingsprojekter for behandlings- og plejeforløb.

(Sundhedsstyrelsen sept. 1995, p. 30).

En sygeplejerske skal altså bl.a. kunne deltage aktivt i mono- og tværfaglige dialoger med henblik på at udvikle faget i samspil med øvrige sundhedsvidenskabelige fag, hun skal kunne beherske en problemorienteret tænkemåde og de videnskabelige arbejdsprocesfaser, og uddannelsen skal tilstræbe at gøre hende i stand til at deltage i udviklingsprojekter med henblik på at udvikle ny viden og nye metoder.

Side 34

Almene kompetencer

De fagspecifikke kvalifikationer afføder naturligt nogle almene kompetencer, som skal udvikles i sygeplejerskeuddannelsen.

Det drejer sig om etiske kompetencer, eksempelvis at sygeplejersken forholder sig fagligt og personligt til værdier i sygepleje og til etiske dilemmaer og kan begrunde og argumentere for sin stillingtagen.

Det drejer sig om kommunikationskompetencer. Fx at sygeplejersken kan iagttage og beskrive sygepleje, kan forklare og begrunde sine handlinger og kan argumentere mundtligt og skriftligt.

Det drejer sig om analytiske kompetencer, eksempelvis at sygeplejersken er teoretisk velfunderet og kan arbejde analyserende, reflekterende, problemerkendende og problemløsende.

Det drejer sig om samarbejdskompetencer, eksempelvis at sygeplejersken kan skabe, bevare og afslutte samarbejdsrelationer til patienter, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.

Det drejer sig om omstillingskompetencer, eksempelvis at sygeplejersken skal være i stand til at tilpasse og udvikle sygeplejen til ændringer og omstillinger i sundhedssektoren og generelt i samfundet.

Det drejer sig naturligvis også om praktiske kompetencer, fx at sygeplejersken kan sygeplejerskehåndværket og selvstændigt kan beskrive, udføre og vurdere sygepleje.

Sygeplejerskeuddannelsen har – som en videregående uddannelse – nu bedre muligheder end tidligere for at sammentænke udviklingen af fagspecifikke kvalifikationer og almene kompetencer.

Her bliver uddannelsestilrettelæggelsen og de pædagogiske overvejelser vigtige.

Der må satses på læreprocesser, som udvikler både de konkrete og fagspecifikke kvalifikationer og de almene kompetencer. Derfor må studiet tilrettelægges således, at både akkomodative og assimilative læreprocesser inddrages. Her nævner Evalueringsrapporten forskellige undervisningsmetoder, som er anvendelige med henblik på udviklingen af akkomodative og assimilative erkendelser.

Det drejer sig om at tage så forskellige pædagogiske principper i anvendelse som fx forelæsninger, lærerstyret opgaveløsning og på den anden side egentlige studier og projekt.

Det er også vigtigt, at den ønskede 'sygeplejerskeprofil' medtænkes i de formål og beskrivelser, der udvikles for de enkelte fagområder og fag i sygeplejerskeuddannelsen.

Giv nyuddannede rum

Vi skal i gang med at udvikle studieordninger således, at det bliver overskueligt og synligt, hvad der ligger i de enkelte fag, hvilke temaområder de dækker, hvilket omfang de har, hvilke prøveformer, hvilken litteraturmængde og litteraturniveau der medinddrages osv. Dermed bliver der mere hold i fagligheden, og det bliver muligt konkret at forholde sig til det indholdsmæssige i studiet.

De krav, samfundet og sundhedssektoren i dag stiller til den uddannede sygeplejerske, er sammensatte og i stadig forandring. Vi kan ikke bare nøjes med at 'hælde på'. For det første fordi mennesker ikke er tomme kar, der kan fyldes op, men også fordi en række af de kompetencer og kvalifikationer, der må tilstræbes, som nævnt er komplekse og betingede af en række andre forhold end det lærebogsmæssige input.

Det handler om at skabe et fælles grundlag i uddannelsen, men også en parathed hos de 'nye' sygeplejersker til kontinuerligt at udvikle sig, at inddrage ny viden, at udvikle nye metoder og at perspektivere deres fag i forhold til de samfundsmæssige og sundhedsmæssige nødvendigheder.

Og så handler det om at være opmærksom på at give rum for, at de nyuddannede sygeplejersker kan få 'fundet deres ben'. Selv om uddannelsen trænger til en indholdspræcisering, en omformning af praktikuddannelsen fra en arbejdspraktik til en uddannelsespraktik og et generelt kvalitetsløft, så er det vigtigt at være opmærksom på, at alle nyuddannede og især nyuddannede med lange og mellemlange teoribaserede uddannelser efter endt uddannelse lige skal have lov til at tilpasse sig logikkerne og tilegne sig teknikkerne i praksisfeltet.

Dette gælder ikke kun nyuddannede sygeplejersker, men også nyuddannede folkeskolelærere, gymnasielærere, læger og alle de andre.

Pia Ramhøj er rektor ved Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt.

Nøgleord: Evalueringsrapporten, Hovedstadens Sygehusfællesskab, sygepleje, sygeplejerskeuddannelse, uddannelse.