Køreprøven lige bestået

Hvad skal en nyuddannet sygeplejerske kunne? Spørgsmålet er formentlig aktualiseret på baggrund af Evalueringsrapporten (1) og ikke mindst på baggrund af, at en række forhold i kvalificeringsprocessen er grundlæggende forandret de senere år. Lad mig i det følgende pege på nogle af disse forhold.

Ved gennemførelse af 90-reformen i sygeplejerskeuddannelsen blev fordelingen mellem teori- og praktikforløb ændret, således at teoridelen for første gang i historien udgør mere end praktikdelen. De studerende har mulighed for at udvikle både 'knowing that' og 'knowing how' i en uddannelse, der byder på både teori og praktik i en vekselvirkning. Pointen er, at de studerendes kundskaber vil have en overvægt af 'knowing that' ved uddannelsens afslutning, når teorien 'fylder' mere end praktikken. Det vil med andre ord sige, at en nyuddannet sygeplejerske skal tilegne sig 'knowing how' i langt højere grad end tidligere. Jeg vil formode, at PUSS-udvalget (2) har overvejet disse konsekvenser for de nyuddannede sygeplejersker og for ansættelsesstederne, før de barslede med forslag til den senere Bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen af 2. marts 1990 (3).

Ny teknologi

Mulighederne for at tilegne sig de kvalifikationer, der ofte benævnes de almene eller bløde, procesuafhængige kvalifikationer, prioriteres på bekostning af de konkrete og færdighedsmæssige kvalifikationer med den ændrede fordeling af teori og praktik i uddannelsen. De almene kvalifikationer skal ikke forstås som en selvstændig kategori, men er i højere grad kendetegn ved nogle typer af kvalifikationer end ved andre typer af kvalifikationer (4). De almene kvalifikationer er tæt bundet til de personlige kvalifikationer, og en forståelse af, at de personlige og faglige kvalifikationer må gå hånd i hånd, kan læses af formålet med sygeplejerskeuddannelsen. Det er en tendens, der generelt ses i samfundet, og som er en følge af, at et samfund i hastig forandring fordrer fleksible og omstillingsparate mennesker, der hurtigt og effektivt kan omstille sig til ændrede produktionsforhold og en ændret arbejdstilrettelæggelse som fx ved indførelse af ny teknologi. Det er først og fremmest de almene kvalifikationer, der danner grundlaget for, at de konkret faglige kvalifikationer forholdsvis hurtigt kan udvikles i en konkret kontekst.

De studerendes frustrationer

For at besvare spørgsmålet om, hvilke arbejdsopgaver i relation til patienterne en nyuddannet sygeplejerske selvstændigt skal kunne varetage, mangler jeg en overordnet debat om, hvad der kan og skal læres i sygeplejeskolen, og hvad der kan og skal læres i praksis. Der synes generelt blandt uddannelsestilrettelæggere at mangle bevidsthed om, at udvikling af forskellige kvalifikationer kræver tilrettelæggelse af vidt forskellige læreprocesser. Den manglende diskussion er måske et udtryk for, at teori opfattes som handlingsforeskrivende for praksis. Sagt med andre ord er der måske en udbredt opfattelse af, at blot de studerende besidder en stor teoretisk viden (knowing that), vil det automatisk medføre hensigtsmæssige handlinger i praksis (knowing how), og at en øget teoretisk viden medfører en forbedret praksis. Men adskillige erfaringer viser, at en sådan opfattelse ikke holder stik, og jeg har erfaret, at mange frustrationer både blandt studerende og andre deltagere i uddannelsesforløbene netop er funderet i, at det ikke er afklaret, hvilke kvalifikationer der er velegnet til at udvikle i henholdsvis teori- og praktikforløbene. Mange praktiksteder betragter praksis som et sted, hvor de studerende blot skal 'anvende' den 'knowing that', de har

Side 31

lært sig i skolen uden omtanke for, at konteksten er vidt forskellig i henholdsvis teori- og praksisfeltet. Det er bl.a. konsekvensen af at betragte teori som handlingsforeskrivende for praksis uden at medtænke praksisfeltets egenlogik og uforudsigelighed. Sagt på anden vis er det – alt andet lige – kun praksis, der kan uddanne til 'knowing how'.

Tavs kundskab

Selv om undervisningen i klasseværelset kan bidrage til, at de studerende besidder de kundskaber, der ofte benævnes som påstands- eller faktakundskab, hævder Polanyi (5), at al kundskab, der ikke er tavs, netop forudsætter tavs kundskab. Det betyder, at påstandskundskab, der skal anvendes i en anden kontekst (praksis), end hvor den er erhvervet (skole), må indlejres i tavs kundskab af både færdighedsmæssig og fortrolig art. En sådan forståelse af viden og færdigheder kan vist ikke siges at gælde inden for sygeplejefaget, men det bliver lysende klart, hvor vigtig praksislæringen bliver for udvikling af de studerendes personlige og faglige kvalifikationer og ikke mindst de færdighedsmæssige kvalifikationer (knowing how).

Andersen et. al. (4) mener, at det kræver grænseoverskridende læreprocesser, hvis faglige og personlige kvalifikationer skal forenes. Spørgsmålet er, i hvor høj grad der kan tilrettelægges grænseoverskridende læreprocesser i en uddannelse, der er gennemsyret af økonomiske, magtmæssige og ideologiske strukturer i en tid, hvor offentligt organiserede uddannelser skal styres efter 'managementprincipper'? Dvs. at uddannelse betragtes som enhver anden produktionsproces, og det er den 'teknologiske fejlforståelse' (6), der dominerer billedet. Man underkender, at uddannelse drejer sig om mennesker, der selv udvikler deres kvalifikationer, og at uddannelsen skal sikre de bedst mulige betingelser for denne kvalificering.

Udvikling af kvalifikationer har både en subjektiv og en objektiv side. Den subjektive side er knyttet til det, den enkelte kan og ved, men kan ikke ses uafhængigt af den objektive side. Den objektive side refererer netop til uddannelsens og arbejdsstedets struktur og kultur. Dvs. at arbejdets organisering og tilrettelæggelse spiller en afgørende rolle for, om nyuddannede sygeplejersker får mulighed for at anvende de tilegnede kvalifikationer og til stadighed at udvikle nye. De objektive vilkår virker som regel kvalificerende på nogle områder og samtidig dekvalificerende på andre områder.

Mangler erfaringer

Effektiviseringer, rationaliseringer, nedskæringer og besparelser bidrager formentlig til at skærpe kravene om, at en nyuddannet sygeplejerske skal fungere optimalt fra første færd. Jeg mener, at en nyuddannet sygeplejerske alt andet lige har beredskabet til at varetage en grundlæggende pleje, men naturligvis mangler erfaringer og dermed tavs kundskab – især med den for ansættelsesstedet gældende sygepleje. Det tager en vis tid at sætte sig ind i kulturen og danne de erfaringer, der er nødvendige for at blive en rutineret og sikker sygeplejerske. En nyuddannet sygeplejerske kan sammenlignes med en person, der netop har erhvervet et kørekort (7). Først når køreprøven er bestået, skal personen for alvor lære at køre bil. Selv om jeg nødigt vil sammenligne erhvervelse af kørekort med sygeplejerskeuddannelsen, mener jeg, at metaforen er anvendelig i denne sammenhæng. Måske skal kritikken af nyuddannede sygeplejersker (Evalueringsrapporten) i virkeligheden ses på baggrund af stadig større krav om en rationel arbejdsgang, der måske på visse områder hindrer, at en sygeplejerskes kvalifikationer kommer til udtryk. I debatten om kvalitetssikring inden for det offentlige synes der at være en udpræget tendens til at betragte mangel på kvalitet som en mangel på viden i langt højere grad end mangel på tid. Anderledes formuleret er det et eksempel på, at den subjektive side af kvalifikationerne tænkes uafhængig af den objektive side.

Påtrængende diskussioner

De forhold, der er trukket frem her, viser, at spørgsmålet ikke så let lader sig besvare. Det er formentligt blevet klart, at jeg mener, at en diskussion om, hvilke kvalifikationer en nyuddannet sygeplejerske skal have, ikke kan foregå uden en samtidig debat om uddannelsens tilrettelæggelse og vilkår og ikke uden en diskussion om den særlige og konkrete undervisningspraksis, som den faktisk forekommer i både teori- og praktikforløb. Sidst, men ikke mindst, er en diskussion om, hvordan forholdet mellem teori og praksis kan/skal forstås, påtrængende. I en sådan diskussion bliver det måske klart, hvilke meget forskellige læringsmuligheder henholdsvis teori og praksis byder på. Ved at fastholde forskellighederne kan vekselvirkningen mellem teori og praksis anvendes på en konstruktiv måde i sygeplejerskeuddannelsen.

Litteratur

1. Evalueringscentret. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen. København, juli 1996.
2. Perspektivudvalget vedr. fremtidens bistands-, pleje- og omsorgsuddannelser. Betænkning nr. 1180, august 1989.
3. Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen nr. 143 af 2. marts 1990.
4. Andersen, V et. al. Kvalifikationer og levende mennesker. Almenkvalificeringsprojektet, EVU-gruppen Roskilde Universitetscenter 1993.
5. Polanyi, M. The Tacit Dimension. Gloucester 1983.
6. Illeris, K. Hvordan virker undervisning? Kronik i Politiken d. 4. marts 1996.
7. Dreyfus, H. og S. Dreyfus. Intuitiv ekspertise. København: Munksgaard 1990.

Birgitte Jensen er sygeplejelærer på Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.

Nøgleord: Kvalitetssikring, sygepleje, sygeplejerskeuddannelsen, uddannelse.