Palliativ ekspertfunktion i alle amter

Side 6

Målgruppen for den palliative indsats er uhelbredeligt syge og døende. I praksis er det langt overvejende kræftpatienter. Foto: Mark Andersen.

Side 7

Alle amter bør have et hospice eller en sygehusafdeling, der fungerer som palliativ enhed. Den amtslige ekspertenhed på det palliative område skal have udgående funktion til uhelbredeligt syge og døende, der plejes i hjemmene, og den skal have støttende og rådgivende funktion i forhold til de øvrige instanser i amtet, der tager sig af denne patientgruppe. Det anbefaler en ny rapport (1), udgivet af DSI, Institut for Sundhedsvæsen. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Forening for Omsorg ved Livets Afslutning, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og DSI.

Formålet med rapporten er 'at bidrage til den igangværende udvikling og debat vedrørende indhold og kvalitet i og organisering af den palliative indsats i Danmark'. Rapporten giver en status over den aktuelle indsats for døende og kommer med en række anbefalinger, der er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens overordnede principper på området, og som inddrager anbefalinger fra Den Almindelige Danske Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse og Det Etiske Råd.

Målgruppen for den palliative indsats er uhelbredeligt syge og døende, der ikke længere har gavn af kurativ behandling. I praksis er det langt overvejende kræftpatienter. En palliativ helhedsindsats omfatter også patientens pårørende såvel under sygdomsforløbet som i sorgfasen efter dødsfaldet.

I øjeblikket dør 62 pct. af danske kræftpatienter på et sygehus, 12 pct. dør på en institution, og 24 pct. i hjemmet. Alligevel finder en stor del af omsorgen for alvorligt syge og døende sted i hjemmene. Ofte har den sidste indlæggelse i den terminale fase nemlig været forudgået af en lang periode, hvor patienten har opholdt sig i eget hjem. En af rapportens hovedtanker er, at patienterne og de pårørende skal have tilgang til en palliativ helhedsindsats, ligegyldigt hvor i systemet de befinder sig, og at patienterne i højere grad skal have lov at vælge, hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid.

Forfattere til rapporten er Christian Juul Busch, som er hospitalspræst på Rigshospitalet og medlem af bestyrelsen i Dansk Forening for Omsorg ved Livets Afslutning, Preben Cramon, der er speciallæge i almen medicin og afdelingslæge i Kvalitetsenheden ved sundhedsforvaltningen i Storstrøms Amt, og Helle Timm, der er kultursociolog og seniorforsker ved Center for Sygeplejeforskning ved Rigshospitalet. Rapporten er redigeret af Lis Wagner, sygeplejerske og doktor i folkesundhedsvidenskab.

Tre niveauer

Den samlede palliative indsats bør ifølge rapporten organiseres i tre niveauer, basisindsatsen, mellemindsatsen og ekspertindsatsen.

• Basisindsatsen på det palliative felt skal ydes gennem de basale sundhedstilbud, som findes i alle amter og kommuner. Alle personalegrupper, der kommer i kontakt med alvorligt syge og døende, bør have kendskab til de relevante dele af den palliative indsats. Det er praktiserende læger, den kommunale døgnpleje og plejehjemmene, personalet på almene sygehusafdelinger samt præster, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der er ansat i kommunalt regi og på sygehusene. Desuden frivillige besøgsordninger, selvhjælpsgrupper og lignende.
• Mellemindsatsen omfatter de mere specialiserede dele af sundhedsvæsenet. Det drejer sig om eksempelvis smerteklinikker eller anæstesiologiske afdelinger på sygehusene, onkologiske og hæmatologiske afdelinger samt palliative stråleenheder, plejehjem og sygehusafdelinger med specielle aflastningspladser for alvorligt syge og døende, kommunale hjemmeplejeteam og sorggrupper og psykosociale støttegrupper.
• Ekspertindsatsen er den stærkt specialiserede palliative indsats. Det kan enten være et hospice, eller det kan være en palliativ enhed på et sygehus. Behandlerne, der er tilknyttet den palliative ekspertenhed, skal have kendskab til alle elementer i den palliative indsats inklusive evaluering, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse.

Mulighed for at vælge

Rapporten anbefaler, at alle amtslige og kommunale sundhedsplaner for fremtiden bør indeholde beskrivelse af den palliative indsats. Sundhedsplanerne bør sikre, at både basis-, mellem- og ekspertniveauet af den palliative indsats er tilgængelig for alle uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende. Amterne bør sikre, at patienterne får mulighed for at vælge, hvor de ønsker at tilbringe deres sidste tid.

Den palliative basisindsats bør foregå gennem et formaliseret tværfagligt samarbejde mellem egen læge, hjemmepleje, plejehjem, sygehus og den palliative ekspertfunktion, sådan at den uhelbredeligt syge patient og de pårørende oplever en helhed i indsatsen, uanset opholdssted. For eksempel skal alle relevante parter være informeret, når patienten udskrives fra et sygehusophold. Det kan eventuelt ske via en udskrivningskonference og tjeklister, der sikrer, at de nødvendige hjælpemidler er til stede i hjemmet, at pasningsbehovet er dækket osv.

I alle kommuner bør der etableres en velfungerende døgnpleje- /hjemmeplejeordning, hvor sygeplejersker kan tilkaldes døgnet rundt. Ordningen bør koordineres med egen læge, lægevagten, plejehjem og sygehus. Amter og kommuner bør også sikre, at bistand fra socialrådgiver, fysioterapeut og ergoterapeut integreres i det samlede tilbud. Der bør være mulighed for, at patienter, der passes i hjemmet i den terminale fase, får tilbud om åben indlæggelse, dvs. indlæggelse uden forudgående lægehenvisning, på hospitalsafdeling eller hospice.

På mellemniveauet bør amterne sikre, at der er tilgang til de specialiserede dele af sundhedsvæsenet, som er nødvendige for den samlede palliative indsats. Hvis ikke amtet selv råder over specialfunktioner som palliativ strålebehandling, palliativ kirurgi, onkologi eller smerteklinikker, kan der indgås aftaler på tværs af amtsgrænserne.

Amterne bør også vurdere behovet for etablering af særlige aflastningspladser til terminale patienter, der i øvrigt passes i hjemmene.

Bemandet med fagpersoner

På ekspertniveauet anbefaler rapporten, at alle amter bør etablere en selvstændig hospicefunktion, enten et egentligt hospice uden for sygehusregi eller en sygehusafdeling med speciale i palliativ indsats.

De palliative ekspertenheder – hvad enten det er på hospice eller sygehus – bør være bemandet med fagpersonale, der har dokumenteret viden inden for smertebehandling og anden symptombehandling, psykosocial og åndelig støtte, undervisning samt forskning, evaluering og kvalitetsudvikling. Fagpersonalet bør blandt andet omfatte læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog og sygehuspræst.

Meningen med de palliative ekspertenheder i amterne er ikke alene, at de skal tage sig af de indlagte hospicepatienter. Enhederne skal også have udgående funktion til patienter i eget hjem, og de skal have rådgivende og uddannende funktion i forhold til personalet i basis- og mellemindsatsen. Ekspertenheden skal så at sige være videnscenter på det palliative område for hele amtet.

Rapporten anbefaler også, at holdningen til brug af private hospicer afklares. Vælger man at bruge private hospicer som en del af den palliative indsats, skal det fastlægges, hvilke kvalitetskrav institutionerne skal opfylde, og kommunikationsvejene mellem de offentlige og de private tilbud skal fastlægges.

Litteratur

1. Christian Juul Busch, Preben Cramon, Helle Timm og Lis Wagner (redaktør): 'Palliativ indsats i Danmark', DSI rapport 97.01.

Nøgleord: Hospice, omsorg for døende, palliativ behandling.