Sådan opgøres ventetiden

Illustration: Poul Holck

Det er henvisningen fra patientens egen læge, der er den konkrete adgangsbillet til at komme under behandling på et sygehus. Medmindre der er tale om en lidelse, der kræver akut behandling, modtager sygehusene de praktiserende lægers henvisninger med posten.

På Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Viborg Sygehus, er det lægesekretæren, som tager imod de praktiserende lægers henvisninger og efterfølgende sørger for, at de henviste patienter bliver indkaldt til behandling i den rækkefølge, som deres lidelser berettiger dem til.

Det første, der sker med en henvisning, er, at den bliver registreret med en modtagelsesdato. Det er tiden fra denne dato og frem til den dato, hvor patienten bliver indkaldt til forundersøgelse, som udgør den reelle ventetid.

Når Gynækologisk-Obstetrisk afdeling modtager henvisninger, er det først og fremmest en tid til en forundersøgelse, som det gælder om at finde. Henvisninger, som vedrører akut behandling, der ikke kræver forundersøgelser, ryger direkte videre til den afdeling, hvor de pågældende patienter skal behandles.

Ventetiden for den egentlige behandling er som regel væsentligt kortere end den tid, som patienterne må vente for at komme til forundersøgelse. Når man taler om den samlede ventetid til en behandling, er det derfor ventelisten til en forundersøgelse, som patienterne i realiteten står længst tid opført i.

Så snart lægesekretæren har registreret en henvisning, ryger den straks videre til visitation hos afdelingens overlæger. I praksis får de henvisningerne til vurdering samme dag, som sygehuset har modtaget dem med posten.

Overlægernes vurderinger af patienternes lidelser, som er beskrevet af de praktiserende læger, og som tekstmæssigt fylder typisk fem til ti linjer, er reelt afgørende for, hvornår patienterne kan få en tid.

Når lægesekretæren får henvisningerne tilbage fra overlægernes visitation, er de forsynet med en diagnosekode, der fortæller hvilken sygdom, der er tale om, en beskrivelse af den forventede behandling og det forløb, som patienten skal igennem. Desuden er patienterne blevet placeret i en ventegruppe.

På Gynækologisk-Obstetrisk afdeling arbejder man med fire forskellige ventegrupper: En haste-gruppe, hvor patienten skal til forundersøgelse hurtigst muligt og senest inden for en uge. En snarest-gruppe med forundersøgelse inden for de næste to uger. En snarest/vente-gruppe med forundersøgelse inden for den kommende måned. Og endelig en venteliste-gruppe hvor der ikke er nogen fast ventetid på at komme til forundersøgelser, men hvor patienten vil modtage et brev fra sygehuset, når der er ledig kapacitet.

Barnløse må vente længst

Patienter, der bliver placeret i en af de tre første grupper, bliver straks indkaldt pr. brev. Den sidste gruppe får et brev med

Side 15

besked om, at der er ventetid på den pågældende behandling. Den reelle ventetid afhænger foruden kapaciteten på sygehuset også af patienternes sygdom. Patienter, der lider af nedsunken livmoder, må for eksempel vente mellem tre og seks måneder, mens kvinder der lider af barnløshed bliver prioriteret noget lavere og derfor må vente op til et år.

Alle patienterne bliver umiddelbart efter lægernes visitation registreret i et ventelistesystem på edb. Desuden bliver deres henvisning og lægernes visitation af dem sat i en plastikchartek, som efterfølgende bliver placeret i en mappe i den rækkefølge, som de er blevet anvist plads til forundersøgelse.

Den dag, 'Sygeplejersken' besøgte Viborg Sygehus, var 139 patienter på venteliste på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling.

Patienterne i de to første ventegrupper kommer som hovedregel til inden for henholdsvis en uge eller to. De øvrige må som beskrevet vente noget længere. Når deres ventetid ikke kan fastsættes nøjagtigt, hænger det sammen med, at mange forskellige faktorer kan forskyde ventetiden i begge retninger.

Dels er det antallet af akutte behandlinger, som reelt afgør, hvor meget tid der er tilbage til ventelistepatienterne. Dels har sygdom, ferie og kurser blandt personalet også indflydelse på, om der opstår forsinkelser.

Rækkefølgen ændres

Der sker også jævnligt ændringer af den rækkefølge, som patienterne oprindeligt er blevet placeret i. Nogle patienter ringer selv eller får deres læge til at gøre det, hvis de er blevet dårligere. En ny visitation hos overlægerne kan herefter føre til, at de bliver rykket frem i køen.

Andre patienter ønsker at blive behandlet på et andet sygehus, hvilket rykker de øvrige patienter fremad i køen. Omvendt kan der også komme nye patienter til, som oprindeligt stod på en venteliste på et andet sygehus, men som har ønsket at skifte behandlingssted for at komme hurtigere til. Denne type patienter kommer ikke bagest i køen, men bliver indplaceret på ventelisten i forhold til den dato, som deres hjemsygehuse modtog en henvisning fra egen læge.

Det sker også, at nogle patienter melder afbud til en planlagt undersøgelse, fordi de er blevet forhindret i at møde netop denne dag.

I en sådan situation forsøger lægesekretæren i stedet at indkalde en af de patienter, som står snarest for tur.

Når ventetiden til en forundersøgelse er forbi, og sygehuslægerne har fået lejlighed til at undersøge lidelsens art og alvor, bliver patienterne placeret på en ny venteliste til den egentlige behandling eller operation.

Her foregår der igen en prioritering mellem patienterne.

Nøgleord: prioritering, ventelister, ventetider.