Synspunkt: Håndværker eller akademiker?

Et af de spørgsmål, som skulle besvares i forbindelse med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten i 1995, lød således:

'I det følgende bedes evalueringsgruppen indplacere sin vurdering på et sted mellem de to yderpunkter på de to følgende kontinua.

Hvorledes vil evalueringsgruppen karakterisere de færdiguddannede sygeplejersker, skolen hidtil har uddannet?

• Håndværker___________________________________________________________Akademiker

Hvorledes mener evalueringsgruppen, at de sygeplejersker, som skolen uddanner om fem år skal karakteriseres?

• Håndværker___________________________________________________________Akademiker

Af de 22 sygeplejeskolers selvevalueringsrapporter, der foreligger som bilag til Evalueringsrapporten (1,2), fremgår det, at to skoler placerer krydset samme sted på disse to kontinua – nemlig midt imellem håndværker og akademiker. 13 skoler flytter krydset mod akademiker, mens en skole flytter krydset mod håndværker, når fremtidens nyuddannede sygeplejerske skal karakteriseres.

De resterende ni skoler undlader at placere krydser på de nævnte kontinua, og formulerer i stedet deres egne måder at karakterisere hidtidige og fremtidige dimittender på.

Men hvad forstår man egentlig ved henholdsvis en håndværker og en akademiker? Og forstår vi det samme?

Ifølge Nudansk Ordbog (3) betegner en akademiker en person, som studerer eller har studeret ved et universitet eller en højere læreanstalt. Men ud over ordbogsdefinitionen associeres en akademiker også med en person, som beskæftiger sig med noget teoretisk, videnskabeligt, uden at dette nødvendigvis har et praktisk sigte. Sygeplejeskolerne er hverken universiteter eller højere læreranstalter, og da næsten halvdelen af uddannelsen foregår i praksis kan sygeplejersken dårligt karakteriseres som akademiker ved grunduddannelsens afslutning.

Et håndværk betyder ''håndens værk'', og en håndværker er netop også karakteriseret ved sine praktiske færdigheder, mens den viden og teori, der ligger bag, i nogen grad er overleveret viden eller viden udviklet af andre faggrupper. En håndværker arbejder typisk med ''dødt'' materiale, som er objekt for hans praktiske virksomhed. Håndværkeren har således ikke noget moralsk ansvar i forholdet til sit materiale, selvom anvendelsen af det færdige produkt udmærket kan give anledning til moralske overvejelser. Sygeplejersken derimod arbejder med levende, unikke mennesker, der er i stand til at udtrykke følelser og meninger. Hun indgår i et subjekt-subjekt-forhold til sit ''materiale'' – et forhold, der kræver moralsk ansvarlighed. Derfor kan sygeplejersken ikke karakteriseres som håndværker, om end det er nødvendigt at have et godt håndelag i faget; men det er en ganske anden sag.

Valg mellem æble og pære

Hvordan skal man da kunne placere sygeplejersken på et kontinuum mellem håndværker og akademiker? Et kontinuum betegner et sammenhængende hele, således at når man bevæger sig fra et punkt til et andet, lægger man til eller trækker fra. Men det kræver, at begreberne på en sådan skala kan måles med samme målestok og altså har en indbyrdes sammenhæng som fx smerte og smertefrihed, vantrivsel og trivsel. At sætte håndværker og akademiker som modpoler på et kontinuum og placere en sygeplejerske på en sådan svarer til at placere en blomme på en skala mellem et æble og en pære! En håndværker og en akademiker kan simpelthen ikke gradbøjes!

Evalueringsrapporten diskuterer ikke det nævnte spørgsmål om sygeplejersken som håndværker eller akademiker og indeholder således ingen anbefalinger i forhold til det. Selvom spørgsmålet heller ikke lader sig besvare i den stillede form, har det helt sikkert givet anledning til mange spændende diskussioner i arbejdet med selvevalueringsrapporterne på sygeplejeskolerne og havde derfor også fortjent at få et par ord med på vejen i Evalueringsrapporten. Under alle omstændigheder er spørgsmålet stadigvæk en diskussion værd i det opfølgningsarbejde, der nu er i gang i Evalueringsrapportens kølvand, da der ifølge selvevalueringsrapporterne er delte meninger om, hvordan fremtidens nyuddannede sygeplejerske skal karakteriseres. En del af opfølgningsarbejdet består netop i at indkredse, hvilke kvalifikationer en sygeplejerske skal besidde. Det kræver imidlertid, at man først definerer de begreber, der skal anvendes.

Fremtidens sygeplejerskeuddannelse skal være studiebaseret med de dertil hørende krav om fordybelse, selvstændighed samt udvælgelse af og kritisk stillingtagen til eksisterende viden. Den skal også opøve et godt håndelag og en praktisk moralsk kompetence. Det handler imidlertid ikke om enten håndværkere eller akademikere. Heller ikke om et både-og, men snarere om et hverken-eller!

Litteratur

1. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringscenteret, 1996.
2. Evaluering af sygeplejerskeuddannelsen. Bilag V-IX. Evalueringscenteret, 1996.
3. Nudansk Ordbog. Politikens Forlag. 15. udgave. København 1996.

Hanne Krogager er sygeplejelærer ved Diakonissestifelsens Sygeplejeskole for HS.

Redaktionen henviser også til artiklerne om forventningerne til den nyuddannede sygeplejerske, side 22-34 i dette nummer af tidsskriftet.