Hvert femte barn bliver indlagt på sygehuset, inden det er fyldt ét år, og det høje antal skyldes ikke kun større sygelighed blandt de mindste. Ud fra et medicinsk synspunkt ville mange børn ikke behøve indlæggelse. Når det alligevel sker, skyldes det blandt andet, at mange forældre er urolige for, at der alligevel er noget alvorligt i vejen med deres barn. Døgnbemandet sundhedspleje kunne afhjælpe problemet. Børnesygeplejersker, børne-læger og sundhedsplejersker burde snakke mere med de bekymrede forældre under og efter indlæggelsen af de små børn. Der er meget at spare ved at forhindre nogle af de 'unødvendige' indlæggelser, for ud over det økonomiske aspekt er indlæggelserne psykisk omkostningsfyldte for forældre og børn.
Frivillige organisationer på social- og sundhedsområdet skal have øget støtte og indflydelse, anbefaler socialministerielt udvalg, der betragter organisationerne som et vigtigt led i den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet. Men kan borgerne og faggrupperne på sundhedsområdet være sikre på, at det faktisk er patienternes stemme, de hører, når patientorganisationer taler? Videnskabsjournalist og forfatter Gitte Meyer har stillet spørgsmålet til Terkel Andersen, formand for Danmarks Bløderforening.
Indførelse af standarder for plejen af demente har tidligere vist sig at give gode resultater på plejehjemmet Helenesminde. En afprøvning af fire udvalgte standarder på fem andre plejehjem viser nu, at der er sket en udvikling af plejen på de fire områder, standarderne vedrører. Metoden har været en kombination af selvevaluering og evaluering, struktureret i forhold til de enkelte standarder.
I september i år holdt Dansk Sygeplejehistorisk Selskab stiftende generalforsamling. Oprettelsen af et sygeplejehistorisk selskab også i Danmark er en naturlig følge af den voksende interesse for fagets historie og udvikling.
