Stiftelse af sygeplejehistorisk selskab

At der vises større og større interesse for sygeplejens historie, fremgår med al tydelighed af det stigende antal publicerede værker – bøger og artikler – om emnet, der i disse år ser dagens lys.

Det er ikke kun i Danmark, der er stigende interesse for fagets historiske baggrund, det samme ses i udlandet. I for eksempel England, Tyskland og USA samles sygeplejerskerne i bestræbelser på at få kortlagt deres egen historie og at udbrede kendskabet til den ikke alene blandt sygeplejerskerne selv, men også i befolkningen.

Det sker ud fra den betragtning, at sygeplejens historie rummer aspekter af socialhistorisk og kulturhistorisk art, der rækker langt ud over selve faget.

Initiativtagerne til de mange aktiviteter både her i landet og i udlandet er en skønsom blanding af professionelle historikere og historisk interesserede sygeplejersker. Indfaldsvinklen for den professionelle er ofte kvindepolitisk eller sundhedspolitisk.

De interesserede sygeplejersker mener, at sygeplejens historie skal have sin klare og selvstændige placering i det historiske forløb og ikke blot fremstå som et delemne i beskrivelser af andre discipliner. Dertil er den alt for omfattende og alt for spændende.

Der er voksende interesse for fagets historie, og en af aktiviteterne er det kommende museum i Kolding. Det får til huse i bygningen til højre, der bærer navnet Fjordglimt, mens bygningen til venstre hedder Granly.

Ting og fortællinger

Her i landet var det sammenslutningen af seniorsygeplejersker, der tog et vigtigt skridt ved i samarbejde med Nationalmuseet at opfordre danske sygeplejersker til at nedskrive fortællingerne om deres eget liv og virke i sygeplejen.

Det medførte, at flere hundrede sygeplejersker indsendte materiale til Nationalmuseet, og det inspirerede Dansk Sygeplejeråd til at udgive bogen 'Glimt af sygeplejens historie' for at vise, hvad materialet blandt andet kan bruges til.

Bogen er sammenfattet og redigeret af Dansk Sygeplejeråds historiker, Esther Petersen, og blev udgivet i 1987. Den blev hurtigt udsolgt, og det gav mod til at gå videre med indsamling af materiale og udgivelse af nye publikationer.

Sideløbende med seniorsygeplejerskernes initiativ afspejler også arbejder fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole en stigende interesse for egen historie. En række gode afhandlinger har allerede set dagens lys, og flere er på vej.

Andre aktiviteter er arbejdet med oprettelse af det kommende sygeplejemuseum i Kolding, og de mange positive reaktioner på Dansk Sygeplejeråds efterlysning af ting og sager og informationer til det historiske projekt, der arbejdes med, viser en bred og vågen holdning til fagets historie hos sygeplejersker i alle aldre.

Alle disse tiltag har sat tanker og initiativer i gang og har ført frem til forslag om at oprette en sammenslutning på landsplan – et 'historisk selskab' – til yderligere fremme af sygeplejehistoriske aktiviteter.

Sådanne selskaber findes allerede i blandt andet England og USA. Dansk Sygeplejeråds historiske projekt har kontakt med de udenlandske selskaber, abonnerer på deres publikationer og inspireres af dem.

Initiativtagerne

På baggrund af den fælles interesse for sagen mødtes den 31. januar i år elleve sygeplejersker med forskellig faglig baggrund og fra forskellige egne i landet med København, Haderslev, Thyborøn og Esbjerg som yderpunkter og vedtog at stifte Dansk Sygeplejehistorisk Selskab.

Frem til den stiftende generalforsamling, som forventes afholdt i september i år, udgør de elleve selskabets bestyrelse og har indtil generalforsamlingen konstitueret sig med Dagmar Bork som formand og Kirsten Stallknecht som sekretær.

De øvrige initiativtagere er Benny Andresen, Inger Grum-Schwensen,

Side 29

Inger Gøtzsche, Aja Høy-Nielsen, Bodil Jacobsen, Susanne Malchau, Birthe Mortensen, Karen Strunk og Signe Østergaard.

Gruppen har fra de første diskussioner lagt afgørende vægt på, at selskabet skal have et tæt samarbejde med Dansk Sygeplejeråd i de fælles bestræbelser på at fremme kendskabet til sygeplejens historie og til det kommende sygeplejemuseum.

Stiftergruppen har set på, hvordan vedtægter og arbejdsformer håndteres inden for andre faghistoriske selskaber og foreslår ud fra dette, at Dansk Sygeplejehistorisk Selskab åbner adgang for medlemskab også for andre interesserede end sygeplejersker.

Selskabet kan således ikke betragtes som en sammenslutning under Dansk Sygeplejeråd, men stiftergruppen har sammen med Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe og direktør Merete Thorsén fundet en model, hvor der administrativt samarbejdes tæt.

Bygningerne i Kolding var tidligere Julemærke Sanatorium for tuberkuloseramte børn. Billedet skønnes at være fra 1920'erne.

Generalforsamling

Gruppen holder sit næste møde i Dansk Sygeplejeråd i begyndelsen af maj i år for at planlægge den stiftende generalforsamling og for at udarbejde materiale, der kan sprede tanken og ideen så bredt som muligt. Det er meningen at orientere løbende om aktiviteterne gennem 'Sygeplejersken' og på anden vis, lokalt og på landsplan.

Ved generalforsamlingen vil forslaget til vedtægt for selskabet blive forelagt, og der skal vælges fremtidig formand og bestyrelsesmedlemmer. Der er således god grund til at melde sig under fanerne som interesseret i medlemskab og dermed få medindflydelse på den videre skæbne for Dansk Sygeplejehistorisk Selskab.•

Den stiftende generalforsamling vil blive annonceret i 'Sygeplejersken'. 

Nøgleord: Historie, Dansk Sygeplejehistorisk Selskab.