Sådan foregår systematisk litteratursøgning

Diabetesskolekonceptet er tilsyneladende en vigtig nyskabelse i omsorgen for mennesker, der lider af den kroniske sygdom diabetes. I 1994 publicerede Sundhedsstyrelsen forslag til den fremtidige diabetesbehandling i Danmark. Forslaget har to hovedformål: At bibringe diabetikeren frihed for generende symptomer forårsaget af diabetes, samtidig med at der bibringes livskvalitet, og at modvirke udvikling af de alvorlige sendiabetiske komplikationer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også en styrkelse af egenomsorgen, som anses for at være hovedhjørnesten i omsorgen for mennesker med diabetes (1). Anbefalingen understreger, at diabetikeren skal være medansvarlig for behandlingen af egen sygdom, og at den professionelles opgave er at undervise, at rehabilitere og at støtte, således at målene med behandlingen af og omsorgen for diabetikeren opfyldes.

Allerede i 1989 var der etableret diabetesskole i afdeling M på Århus Kommunehospital, og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger oprettede man i 1993 en diabetesskole ved Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital. Målet for Diabetesskolen i afdeling M er: At den enkelte diabetiker opnår en viden om selve sygdommen, behandlingsmuligheder samt forebyggelse af komplikationer, således at personen oplever en øget mestringsevne samt på længere sigt en forbedret diabetesregulering.

Et koncept blev udarbejdet for Diabetesskolens virke. Skolen har nu fungeret i en fireårig periode, og afdelingen ønsker gennem et evalueringsprojekt at få belyst, i hvilken udstrækning Diabetesskolen lever op til sine mål.

Et evalueringsprojekt er således planlagt og vil blive gennemført i et samarbejde mellem Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital og Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje ved Odense Universitet.

Planlægningen af projektet er udført i en projektgruppe bestående af Diabetesskolens fire faste sygeplejersker, heraf en afdelingssygeplejerske, afdelingens oversygeplejerske samt forskningssygeplejerske og forskningsrådsprofessoren fra Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje.

Ved de første møder oplevede vi de vanlige vanskeligheder med at strukturere projektets afgrænsning og tilrettelæggelse. I bestræbelserne på at få gjort dette aflagde forskningssygeplejerske Anne Holm Nyland et ugebesøg i Diabetesskolen for at opleve den faktiske indsats i skolens dagligdag, herunder studere undervisningsprogrammet og den pædagogiske indsats i Diabetesskolen.

Pædagogisk indsats

Diabetesskolen ved Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, er oprettet

Side 18

og taget i brug den 18. januar 1993. Der lægges vægt på den pædagogiske indfaldsvinkel til det at have den kroniske sygdom, og det er ikke kun diabetikere, der følger undervisningen. Ofte er det også relevant for pårørende eller andre, der danner netværk for patienterne. Undervisningen er planlagt tværfagligt i et femdages skoleforløb. Undervisningen foregår i grupper og følges op individuelt (2).

Undervisningen er planlagt som et ugekursus på 11 lektioner. Der undervises i selve sygdommen, kost, blodglukoseværdier, komplikationer, insulins virkning, injektionsteknik samt det at leve med diabetes. Undervisningen er tværfaglig og varetages af sygeplejersker, læger, diætist og fodterapeut. Sygeplejersken varetager undervisningen i syv ud af 11 lektioner. Hver dag er der undervisning ved diætist omkring kostprincipper. Diabetesskolen er åbent dagligt fra kl. 7.30-15.00, fredag kl. 7.30-14.30.

Diabetikerne henvises fra egen læge, fra afdeling Ms ambulatorium, afdeling Ms sengeafsnit samt fra andre afdelinger på Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn. Aldersspredningen er fra 15-90 år. Det tilstræbes at opretholde aldersmæssigt homogene hold, men uden hensyntagen til diabetestype, diabetesvarighed, forudsætninger og køn. Alle patienter har haft en diabetesvarighed på minimum seks uger. Det tilstræbes at holdene maksimalt består af ti patienter.

Sygeplejerskens møde med patienten indledes med indlæggelsessamtale ved kontaktsygeplejersken. Man forsøger at afdække patientens viden, færdigheder, motivation for undervisning, daglig levevis mhp. evt. livsstilsændring samt holdning til og syn på sygdom. Der skrives journal ved læge, og herefter vil der være behovsorienteret stuegang.

De pædagogiske overvejelser går på at formidle konkret viden i dialog med sygeplejersken og via forelæsninger. Patienternes egne erfaringer anvendes, således at undervisningen bliver patientcentreret. Der arbejdes med bevidstgørelse om eget ansvar i forbindelse med diabetessygdommen. Undervejs vurderer underviseren, hvilke emner den enkelte diabetiker har behov for opfølgning på og uddybelse af. Dagligt er der holdundervisning ved diætist omkring dagens frokostmenu, der er anrettet som buffet, således at patienterne selv kan sammensætte deres frokost.

Diabetesskolen i afdeling M, Odense Universitetshospital, har som nævnt fungeret i fire år, og man ønsker fra afdelingens side at få evalueret indsatsen dvs. patientens udbytte af deltagelse i skoleforløbet.

Samtidig med besøgene i Diabetesskolen blev der gennem Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje søgt litteratur inden for området. Fandtes tidligere undersøgelser af problemstillinger, der beskæftiger sig med undervisning/vejledning af diabetikere og med en effekt af samme? Hvordan har andre tilrettelagt deres undersøgelser, og hvad har de fundet? Hvilken metode er anvendt i andre undersøgelser, hvordan har evt. spørgeskemaer set ud, og hvordan er data blevet analyseret?

Litteratursøgning

En systematisk litteratursøgning er et af de første skridt i planlægningen af det projekt, man ønsker at gennemføre. Litteratursøgningen fortsætter løbende under det givne projekt, og i den afsluttende rapport diskuteres fundene med den eksisterende relevante litteratur. Hermed sættes forskningsresultaterne ind i en videnskabelig sammenhæng. Den initiale fremskaffelse af relevant litteratur om emnet, publiceret gennem de senere år, har primært til formål at hjælpe forskeren til at afgrænse sin problemstilling. Det er sjældent, man i disse indledende faser diskuterer og konkluderer på litteraturfundene.

Litteratursøgning kan have til formål at udføre en meta-analyse, som erstatter eller supplerer oversigtsartikler. Det er et stort arbejde at lave en meta-analyse. Al foreliggende litteratur inden for feltet, helst både publiceret og ikke-publiceret, bør samles ind og læses kritisk. Herefter udvælges de undersøgelser, som indeholder oplysninger nok til at indgå i en meta-analyse. Man bør altid være opmærksom på, at meta-analysen er en anden forskers tolkning af undersøgelser, der kan være relevante for én selv. Det er derfor sekundær litteratur, der er tale om.

Ved litteratursøgningen i forbindelse med evalueringsprojektet i Diabetesskolen, Endokrinologisk afdeling M, blev følgende søgeord valgt ud: diabetes/diabetesskole, undervisningsprincipper, mestring, forståelse, kompliance. Søgeordene er dannet ud fra afdelingens mål.

Videncenteret ved Odense Universitetshospital giver mulighed for at søge i databaserne CINAHL, MEDLINE og Den danske Artikelbase. CINAHL står for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature og omfatter primært sygepleje. Ca. 35 pct. af referencerne er relateret til andre sundhedsdiscipliner. Databasen omfatter kun engelsksprogede artikler. Der kan søges tilbage til 1983, databasen opdateres hver måned.

MEDLINE står for Medical Literature Analysis and Retrieval System og er en medicinsk database, hvor også International Nursing Index er inkluderet. Her kan man søge tilbage til 1966, databasen opdateres fortløbende. Endvidere kan man søge i Den danske Artikelbase, hvor bl.a. al dansk sygeplejelitteratur/artikler opdateres.

Litteraturen kan søges i Videncenteret med hjælp fra det bibliotekskyndige personale.

Side 19

Billede

Side 20

Litteraturen kan også søges fra alle pc'er, der er installeret i Odense Universitets forskningsinstitutter og koblet til den fælles server for universitetet.

Med de tidligere nævnte søgeord blev der søgt i ovenstående databaser, og en række abstracts blev listet op og printet ud. Herefter bestod arbejdet i at finde de abstracts, der havde relevans for studiet, samt at bestille artiklerne hjem. Det viste sig, at der var skrevet utroligt meget om diabetes, undervisning, mestringsevne etc., så litteratursøgningen blev afgrænset til det, der var skrevet inden for de sidste ti år. En anden årsag til afgrænsningen er, at der de sidste ti år er sket utroligt meget på diabetesområdet både behandlingsmæssigt, men også i omsorgen for patient og pårørende, som i stadig større udstrækning får indflydelse på egen sygdom og behandling.

Forskningssygeplejerske Anne Holm Nyland stod for litteratursøgningen, og efterhånden som hun fik artiklerne hjem, blev de læst, og et dansk resumé blev skrevet og hæftet uden på den enkelte artikel. Dette viste sig at være et værdifuldt redskab til senere beskrivelse af den refererede litteratur. Hver artikel, der blev læst, gav yderligere oplysninger om andre relevante referencer, som kunne bestilles hjem. I alt bearbejdedes 35 artikler, som blev selekteret i følgende emner: undervisning til ældre diabetikere, undervisning til yngre diabetikere, ansvarlighed for egen sygdom/egenomsorgskapacitet, metabolisk regulation og kompliance, adfærd/levevis/mestringsevne. Efterhånden som indholdet i artiklerne blev til gentagelser, skete der en naturlig afgrænsning af den samlede litteratur.

Det endelige resultat af litteraturstudiet kom til at fylde 16 sider med et bredt udsnit af, hvad der er skrevet om diabetesundervisning, patientudbytte og undervisningsindsats nationalt som internationalt de sidste ti år. Litteraturstudiet blev afleveret til afdeling M og danner nu grundlag for den endelige projektbeskrivelse. Litteraturstudiet i denne sammenhæng er selvfølgelig præget af, at det er Forskningsrådsprofessoratet og Anne Holm Nyland der har selekteret materialet. Det er ud fra hendes skøn, at referencerne er valgt, så de danner baggrund for det videre arbejde, men projektet foregår i et tæt samarbejde mellem Diabetesskolen og Forskningsrådsprofessoratet i Klinisk Sygepleje, og referencerne, er drøftet mellem de to parter. Litteraturstudiet havde til formål at opnå baggrundsviden om diabetesundervisningsprogrammer og den pædagogiske indsats. Dette synes at være nået. I artiklen side 22 følger selve litteraturstudiet inklusive referencer som et praktisk eksempel på, hvordan et litteraturstudie kan udformes.

Evalueringsprojektet

Med baggrund i det udarbejdede skolekoncept for Diabetesskolen ved Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, samt med baggrund i Anne Holm Nylands observationer under besøget i afdelingen og med brug af den gennemgåede litteratur vil følgende hypotese i det planlagte evalueringsprojekt blive belyst:

Diabetesskolen ved Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, giver den enkelte diabetiker en øget viden om og forståelse for sin sygdom, en god livskvalitet forstået som mestring af hverdagslivets fysiske,

Side 21

emotionelle, sociale og personlighedsmæssige forhold samt sikrer den glykæmiske kontrol.

Projektet forventes gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med et follow-up-design. Spørgeskemaet, som har været anvendt ved undersøgelse af 'Hverdagslivet hos mennesker med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme', vil blive brugt med justeringer i forhold til den patientgruppe, det nu drejer sig om. Spørgeskemaundersøgelsen forventes påbegyndt 1. marts 1997, og resultater vil kunne publiceres i løbet af efteråret 1997.

Det er en tidskrævende opgave at lave et litteraturstudie som det refererede i forbindelse med planlægning af et forskningsprojekt, men det har mange fordele. Gennem litteraturstudiet bliver man grundigt bekendt med emneområdet, man får opdateret sin viden og får inspiration til at afgrænse eget forskningsfokus.

Meget af den litteratur, som refereres i det indledende projektarbejde, vil blive anvendt igen, når dataindsamlingen og analysen er gjort op, og når resultaterne skal diskuteres i forhold til andre undersøgelser. På dette tidspunkt i forskningsprocessen bliver den refererede litteratur tolket og diskuteret i forhold til de fund, undersøgelsen har givet – men først da. Med andre ord, et litteraturstudie som indledning til en undersøgelse har til formål at beskrive det forskningsfelt, man arbejder inden for, mens litteraturen i det afsluttede projektarbejde bliver anvendt som diskussionsgrundlag for projektets fund.

Litteratur

1. Diabetesbehandling i Danmark – fremtidig organisering. Sundhedsstyrelsen, København 1994.
2. Basset B, Jørgensen A. Oprettelse af Diabetesskole. Klinisk Sygepleje 1996,10,6; 326-330.

Anne Holm Nyland, forskningssygeplejerske, og Anne-Lise Salling-Larsen, forskningsrådsprofessor, er ansat på Odense Universitet. Projektorganisationen i det planlagte evalueringsprojekt i Diabetesskolen består foruden artiklens to forfattere af afdelingssygeplejerske Grete Kirketerp, sygeplejerskerne Alice Jørgensen, Anni Rasmussen, Berit Pedersen, oversygeplejerske Ulla Holt og overlæge Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital. 

Nøgleord: Diabetes, diabetesskole, litteraturstudie, litteratursøgning, Odense Universitetshospital.