Antallet af nyrepatienter i dialyse er næsten tredoblet på få år, og alt tyder på, at stigningen vil fortsætte de kommende år. Flere af landets dialysecentre er presset til det yderste, og på Odense Universitetshospital er nyrepatienterne i dialyse i treholdsskift. Det gør det svært for patienterne frit at vælge tidspunkt for behandling, og det går ud over kvaliteten af plejen. På Viborg Sygehus satser man på dialyse i hjemmet støttet af personale i primærsektor.
Hæmodialyse og peritonealdialyse er de to forskellige behandlingsformer, der kan tilbydes patienter med kronisk nyreinsufficiens. Metoderne har hver deres fordele og ulemper. Begge er ret tidskrævende for patienterne. Valget mellem de to behandlingsformer træffes, efter at patienten er blevet grundigt informeret.
Antallet af ældre i dialyse er stærkt stigende. Flere presser på for at modtage en livsforlængende behandling, og lægerne har fået sværere ved at sige nej. Døden skal undgås og udsættes, selvom nyresygdomme er en naturlig måde at dø på for ældre.
Flere donornyrer vil kunne lette presset på dialyseafdelingerne og give nyrepatienterne et bedre liv, men transplantation er kun en løsning for et mindretal. Kun de færreste nyrepatienter kan transplanteres.
Ib Karlsen har siden 1967 skiftevis siddet i dialyse og været transplanteret med to donornyrer. Han har gennemført flere maratonløb, og nu vil han bruge sin energi på at forbedre forholdene for nyrepatienterne.
Klagesager er et voksende problem på landets sygehuse, og ordentlig dokumentation af sygeplejen på skrift er derfor vigtig, når man skal vurdere, om patienten har fået den rette pleje. Men hvad er det, der skal dokumenteres i sygeplejen? Er det den målorienterede planlægning af plejen i sygeplejeprocessen, eller er det sygeplejehandlingerne – altså det, sygeplejersken gør for og med patienten?
Jeg har mest lyst til at sige, at hun kan leve mange år endnu, og at hun hellere må finde sig noget mere livskvalitet. Men det ville være det samme som ikke at respektere hendes virkelighed.