Kun hver fjerde kan transplanteres

I øjeblikket står omkring 350 nyrepatienter på venteliste til en nyretransplantation. Det er patienter i dialyse, som fysisk vil kunne klare at få indopereret en donornyre. Dermed er det langtfra alle landets 1.500 nyrepatienter i dialyse, som kan eller vil transplanteres.

En meget stor del af patienterne har ikke et stærkt nok helbred til at kunne klare en transplantation og de medikamenter, som de skal tage efterfølgende.

Mange har dårligt hjerte og kredsløb, kræftsygdom, svære lungesygdomme, infektioner eller andre lidelser, som ikke gør dem egnede til transplantation.

Og med de seneste års kraftige stigning i antallet af ældre nyrepatienter er der kommet flere patienter med komplikationer.

Endelig er der enkelte grupper patienter, som ikke ønsker at blive transplanteret, fordi de ikke bryder sig om tanken om et fremmed organ i kroppen, eller de har svært ved at slippe det faste og skemalagte liv i dialyse. Alt i alt vil flere donornyrer og dermed flere transplantationer kun fjerne en mindre del af patienterne fra landets dialyseafdelinger.

Men presset på afdelingerne ville lettes for en tid, og ikke mindst for patienterne selv er en transplantation at foretrække.

''En donornyre giver en langt bedre livskvalitet, da man får flere kræfter og næsten kan leve et helt normalt liv som transplanteret,'' siger Niels Munk Plum, der er formand for Nyreforeningen og selv nyretransplanteret.

Patienterne slipper først og fremmest for den belastende og tidkrævende dialysebehandling, der binder dem til at møde fast på hospitalet flere gange om ugen.

En transplantation er tillige langt billigere for samfundet. Den koster omkring 300.000 kroner, og det er mindre end prisen for et års behandling i hæmodialyse.

Og nyrer kan holde i flere årtier, hvis alt går vel. Omkring halvdelen af alle donornyrer fungerer i mere end ti år, og der er patienter, som har levet mere end 30 år med en indopereret nyre. Men nyretransplantationer kræver donornyrer, og dem er der stor mangel på.

Mangler 50 nyrer om året

Det årlige behov for nyretransplantationer herhjemme er omkring 250, men de seneste 5 – 6 år er der udført under 200 årligt (se figur 5 side 16). Hvert år mangler der således mindst 50 donornyrer, og det er med til at skabe ventelisten, som de seneste år har ligget nogenlunde konstant mellem 300 og 400 patienter – en del falder fra, fordi de får komplikationer eller dør i ventetiden.

Der er stor forskel på, hvor længe patienterne må vente. Omkring halvdelen bliver transplanteret inden for et år, en fjerdedel må vente op til to år, og den sidste fjerdedel må vente længere tid.

Hvornår en patient kommer til afhænger helt af, om der kommer et organ med den rette vævstype og øvrig forligelighed, eller om nyrepatienten selv kan modtage et organ fra en levende slægtning.

Omkring hver fjerde donororgan kommer fra en levende slægtning, der forærer sin ene nyre væk.

Ingen organer må spildes

Ventelisten til en organnyre bliver koordineret gennem Scandiatransplant, der er et

Side 16

samarbejde mellem de 10 transplantationscentre i alle de nordiske lande.

NYRETRANSPLANTATION

Normalt ligger nyrerne højt bagtil i bughulen. Når en donornyre indopereres i recipienten, placeres den i bækkenet. Nyrearterien og nyrevenen forbindes med de store blodkar i bækkenet, og urinlederen sys fast til blæren. Den transplanterede nyre ligger ret uderligt og kan ofte føles under huden. Illustration: Henning Dalhoff.

Samarbejdet består først og fremmest af et edb-anlæg på Skejby Sygehus, som ligger inde med oplysninger om alle de 1.375 nordiske ventelistepatienter. Det sikrer, at alle organer bliver udnyttet, også hvis der ikke lige er brug for det i centret, hvor organet er afgivet.

Samtidig skal samarbejdet sikre, at organerne bliver brugt bedst muligt og dermed får den længste funktionstid i en patient. Passer et dansk organ og en svensk patient perfekt sammen, så skal organet udveksles, lyder reglerne i samarbejdet.

De øvrige organer bliver så vidt muligt brugt i de centre, hvor de er afgivet, og landene tilstræber at holde balance i import og eksport af nyrer.

Ved en nyretransplantation bliver den nye donornyre placeret i bækkenet, hvor det er nemmere at komme til end ved de gamle nyrer.

Nyren bliver syet til blodkarrene i bækkenet, og de er noget tyndere og svagere end hovedårerne i kroppen. Denne placering kan vanskeliggøre blodforsyningen til nyren – eller nyren kan stjæle for meget blod fra benet.

Derfor er det så afgørende, at patienten har et rimelig godt blodomløb og helst ikke skal lide af svær åreforkalkning.

For nuværende eller tidligere kræftpatienter er immunosuppressiv medicin et problem. Svært fremskredne lungesygdomme eller kroniske infektioner er heller ikke forenelige med en nyretransplantation.

Selvom det hovedsageligt er de ældre nyrepatienter, som har andre lidelser, så bliver der transplanteret ældre patienter.

''Vi har transplanteret flere personer over 60 år, så alder er ikke i sig selv nok til, at vi siger nej,'' fortæller overlæge Melvin Madsen fra Nyremedicinsk afdeling C på Skejby Sygehus og direktør for Scandiatransplant.

Han peger på, at resultaterne med transplantationer bliver stadig bedre, og samtidig går udviklingen af immunosuppressiv medicin i retning af, at patienterne skal indtage mindre mængder, og bivirkningerne bliver knap så markante.

Dermed kan flere tåle at blive transplanteret, og det er efter hans mening langt det bedste behandlingstilbud til nyrepatienter.

FIGUR . ANTAL NYRETRANSPLANTEREDE 1991-1995

Nøgleord: Dialyse, nyresygdomme, nyretransplantationer.