Øget pres på kapaciteten

Patient i hæmodialyse på Skejby Sygehus. Af landets 1.500 patienter i permanent dialyse er omkring de 1.000 i hæmodialyse på et sygehus. Foto: Kissen Møller Hansen.

Der er pres på landets 15 dialysecentre. Centrene får stadigt flere nyrepatienter i behandling – også de kommende år.

Mens der i 1980 var omkring 600 patienter i dialyse, så er antallet kommet op på 1.500 i 1996, og en prognose fra Dansk Nefrologisk Selskab viser, at det nuværende antal vil fordobles frem til år 2010 (se figur 1-3).

Stigningen skyldes først og fremmest, at dialysemetoderne er blevet bedre og mere skånsomme.

Derfor kan stadigt ældre og svagere patienter klare en behandling, og patienterne overlever længere og længere i dialyse.

Samtidig har manglen på organnyrer skabt en ophobning af patienter, der må i dialyse, mens de venter på transplantation.

Centrene er nødt til at følge med i stigningen af nyrepatienter, for der er ikke noget, som hedder venteliste på rensning af sit blod – uden behandling ville nyrepatienten dø meget hurtigt.

Nogle centre har netop udvidet deres dialysekapacitet, mens andre står over for at skulle skaffe flere dialyseapparater og mere plads, og generelt har de svært ved at følge trit med den voldsomme udvikling.

Odense klemt

Et af landets mest pressede centre er dialyseafdelingen på Odense Universitetshospital.

Her er nyrepatienter inde i treholdskift i løbet af dagen, så der er patienter i dialyse lige fra klokken 7.30 til kl. 23 om aftenen.

De fleste af landets øvrige centre kører kun med toholdskift, fordi et ekstra hold patienter gør det svært for personalet at yde en tilfredsstillende pleje.

''Det bliver lidt samlebåndsagtigt, fordi vi har meget kort tid til at afslutte en behandling og gøre maskinerne klar inden næste patient skal sættes i gang,'' fortæller sygeplejerske Lea Jespersen, der er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på afdelingen.

Når tiden er knap mellem hvert hold patienter, går det også ud over omsorgen.

Lea Jespersen har det ikke godt med, at hun ikke har tid nok til at følge patienterne ordentligt ud af døren. Det er ellers et tidspunkt, hvor patient og sygeplejerske lige kunne få vendt nogle problemer.

Patienterne skal eksempelvis have råd om kost og livsførelse, og de har ofte en række andre sygdomme og komplikationer i form af knogleskørhed, dårligt blodomløb, diabetes mellitus, sår eller andet. Derfor kan der være nye symptomer eller en forværring af tilstanden, som det er vigtigt, sygeplejerskerne registrerer og tager sig af.

Side 7 

Skiftende dialysetider

Presset på afdelingen gør det svært at tilbyde nye patienter netop de dialysetidspunkter, som passer ind i deres øvrige liv. Det kan eksempelvis have stor betydning for dem, at de kan sidde i dialyse, mens ægtefællen er på arbejde, så de har fritiden sammen.

''For nye patienter er det en stor omvæltning i deres liv, når de skal i dialyse. Derfor er det en ekstra belastning, hvis vi ikke kan give dem nogle dialysetider, der passer dem,'' siger Lea Jespersen.

Afdelingens oversygeplejerske, Inge Brock Jacobsen, medgiver, at ikke alle nye patienter kan komme i dialyse på netop de tidspunkter, der passer dem bedst.

''Med et så stort pres på kapaciteten kan vi ikke altid give patienterne frit valg, men jeg mener også, at vi er nødt til at udnytte maskinerne bedst muligt ved at sprede patienterne over dagen,'' siger Inge Brock Jacobsen.

Hun opfatter ikke problemet som meget stort, da de fleste patienter ender med at få nogle acceptable dialysetider.

Men hun ville gerne have mere luft i systemet. Blandt andet havde hun det skidt med, at afdelingen sidste sommer måtte sige nej til patienter udefra, som ønskede at holde ferie på Fyn – simpelthen fordi afdelingen ikke havde ledig kapacitet.

Korte dialysetider

Hver uge gør afdelingen antallet af behandlinger op, og de viser en stærkt opadgående kurve.

I 1990 gav afdelingen i gennemsnit 165 dialysebehandlinger om ugen. I 1995 kom antallet op på 240, og i år ligger det på omkring 280.

Omregnet til patienter er der omkring 100 personer fast i dialyse tre gange om ugen – og derudover har afdelingen akutte patienter inde efter akut nyresvigt, fx efter operation.

Afdelingen gik for snart syv år siden over til at have tre hold patienter i dialyse hver dag. Dermed blev et ekstra hold presset ind fra kl. 12.30 til cirka kl. 18.

Der skal være tid til at for- og efterbehandle patienterne og gøre maskinerne klar. Derfor kan patienterne på eftermiddagsholdet kun blive dialyseret i tre til tre en halv time – og det er meget kort tid, mener Nyreforeningen.

Foreningen er i øjeblikket ved at undersøge forholdene på landets dialysecentre, og selvom materialet ikke er færdigt, så viser de foreløbige tal, at dialyseafdelingen i Odense kører med nogle af landets korteste dialysetider.

Administrerende overlæge Hans Dieperink forklarer de kortere dialysetider med, at dialyseapparaterne efterhånden er blevet bedre og mere effektive – og ingen patienter får kortere tid i dialyse end nødvendigt.

''Vi vurderer løbende den enkelte patient og sætter dialysetiden op, hvis det kan forbedre deres tilstand, og ingen er tvunget ind i den korte dialysetid,'' siger Hans Dieperink. Han peger på, at patienterne ofte ønsker så kort tid i dialyse som muligt.

Udvidelse på vej

Efter flere år med stigende pres på dialyseafdelingen i Odense har amtsrådet på Fyn bevilget en udvidelse af afdelingen fra de nuværende 22 pladser til 30.

Med udbygningen skulle der være plads til alle nye patienter frem til år 2000 – ud fra en forventning om, at der kommer syv til otte flere patienter til om året.

Også afdelingens 41 sygeplejersker og sygehjælpere føler sig lettede over, at en udvidelse endelig er vedtaget.

På krisemøder i januar 1995 og igen i 1996 har de forsøgt at råbe sygehusledelsen og sygehuspolitikerne op for at gøre opmærksom på det øgede pres på afdelingen – men uden held.

''Det gik først op for sygehusledelsen, hvor galt det stod til på afdelingen, da vi i august 1996 påpegede, at afdelingen nu kørte med planlagt overarbejde,'' fortæller tillidsrepræsentant Lea Jespersen.

Afdelingen fik bevilget mere personale, men Lea Jespersen er skuffet over, at afdelingen skulle så langt ud, før der skete noget. Hun synes, at det er meget svært at trænge igennem med problemerne på dialyseområdet.

FIGUR 1. TRANSPLANTATIONS- OG DIALYSECENTRE I DANMARK, PR. 1. JANUAR 1995

Kilde. Statistisk årbog 1995

Flere i posedialyse

Af landets 1.500 patienter i permanent dialyse er omkring de 1.000 i hæmodialyse på et sygehus.

De øvrige 500 dialysepatienter er i peritonealdialyse, der i daglig tale kaldes posedialyse. Og det er en behandlingsform, som er ved at komme i vælten.

En patient i posedialyse får indopereret en slange til bughulen. Ved hjælp af poser skal væsken skiftes fire gange i døgnet, men

Side 8

generelt er patienten langt friere stillet end patienter i hæmodialyse, som skal møde på sygehuset fast flere gange om ugen. (Se artiklen om de to dialyseformer side 10).

Patient introduceret til peritonealdialyse, også kaldet posedialyse, på Skejby Sygehus. Dialyseformen stiller patienten langt friere og koster betydeligt mindre end hæmodialyse.

Patienten kan selv stå for behandlingen i hjemmet, og lægger derfor ikke beslag på kapaciteten for hæmodialyse, og så er den langt billigere. Mens hæmodialyse koster omkring 400.000 kroner om året pr. patient, så er prisen for posedialyse nede på omkring 100 – 150.000 kr.

Den lavere pris og presset på hæmodialysen er medvirkende til, at flere nyrepatienter ender i posedialyse, vurderer Nyreforeningens formand, hospitalspræst Niels Munk Plum. Han ser posedialyse som en udmærket behandlingsform for dem, der kan og selv ønsker det. Men ingen skal presses til posedialyse, mener han.

Overlæge Hans Eilif Jørgensen fra dialyseafdelingen på Herlev Sygehus medgiver gerne, at det øgede pres på dialysekapaciteten har rettet blikket mod mulighederne i posedialysen.

Hans Eilif Jørgensen mener, at posedialyse er et bedre tilbud, hvis patienterne overhovedet kan klare det, simpelthen fordi de kan opnå en bedre livskvalitet ved ikke at være bundet til faste tider på et hospital.

''Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi presser folk i posedialyse, hvis vi kan. Men vi sætter ikke folk i posedialyse, hvis det ikke er forsvarligt,'' siger overlæge Hans Eilif Jørgensen.

Når en ny patient skal i dialyse bliver mulighederne for posedialyse vurderet først. Går det ikke, eller er patienten afvisende over for denne behandling, får han tilbudt hæmodialyse.

FIGUR 2. ANTAL PATIENTER I DIALYSE 1990-1995 FORDELT EFTER DIALYSEFORM

Undervisning i hjemmeplejen

Det er ikke kun Herlev Sygehus, som satser kraftigere på posedialyse.

På Viborg Sygehus er flere af de ledende sygeplejersker og overlæge Henning Danielsen fra dialyseafdelingen fortalere for denne behandingsform. De er endda gået så langt, at de nu sætter ældre mennesker i posedialyse, selv om de må have fuld assistance fra hjemmeplejen.

Det er et skred i forhold til den generelle opfattelse af, at patienter i posedialyse selv

Side 9

skal tage ansvaret for behandlingen og selv skal kunne skifte poserne fire gange dagligt.

''Vi har en rimelig kapacitet i hæmodialysen, så det er ikke derfor vi satser mere på posedialyse, fortæller oversygeplejerske for dialyseafdelingen, Anne Just.

Hun ser denne dialyseform som et bedre tilbud til mange patienter, og især til mange ældre, som ville have det hårdt med at skulle møde i dialyse på sygehuset flere gange om ugen. Ikke mindst i et amt som Viborg med store afstande mellem sygehuset og Thy-området nord for Limfjorden.

I løbet af 1996 har så mange patienter haft brug for assistance til behandlingen, at dialyseafdelingen har etableret et team på tre sygeplejersker, der tager ud og underviser personalet i plejecentrene om, hvordan de skal håndtere væsker og poser hos deres klienter.

Afdelingen på Viborg Sygehus begyndte først at tilbyde posedialyse i 1986, og de patienter, som nu skal have hjælp, har typisk været i posedialyse gennem flere år.

''Når patienter en gang er startet i posedialyse, vil de ofte gerne fortsætte, selv når de skal have hjælp,'' siger afdelingssygeplejerske Birthe Almtoft, der blandt andet står for undervisningen af personalet i primærsektoren.

Erfaringerne med fuld opbakning fra hjemmeplejen til 'gamle' dialysepatienter har været så positive, at afdelingen på det seneste har startet enkelte patienter op, der fra starten havde behov for hjælp.

''Vi er blevet modigere, og det skal også ses i sammenhæng med, at posedialysen er blevet mere sikker og nemmere at håndtere,'' siger afdelingssygeplejersken.

Hun peger på, at der er kommet flere hjælpemidler og måder at køre posedialysen på, så den lettere kan tilpasses den enkeltes behov. Eksempelvis fik en blind ikke tidligere lov til at køre posedialyse, fordi kravet til hygiejne og sikker håndtering er ekstremt højt, men det kan lade sig gøre i dag med bedre hjælpemidler.

Nye metoder på vej

Dialyseafdelingen på Viborg Sygehus søger helt bevidst andre måder at køre dialyse på end den traditionelle hæmodialyse i et center.

Afdelingen vil gerne have flere tilbud til patienterne, og har derfor hele tiden været med på den nyeste teknologi inden for posedialyse. Blandt andet har enkelte patienter fået installeret en maskine, som kan skifte dialysevæsken, mens de sover, så de næste morgen kan stå op og gå på arbejde.

''Der sker en kraftig udvikling af dialysemetoderne, som giver os nye muligheder for at tilbyde dialyse i hjemmet,'' fortæller overlæge Henning Danielsen.

Tidligere har patienter haft hæmodialyse-apparater i hjemmet, og dermed kunnet dialysere sig selv. Men den behandling kræver, at en person er til stede hele tiden, og de fleste dialysecentre er gået væk fra at tilbyde hæmodialyse i hjemmet.

Nu er der kommet et nyt apparat på markedet, som er langt nemmere at håndtere for patienten.

''De kan være velegnede til patienter, som ønsker at blive dialyseret hjemme, selvom de ikke kan klare at være i posedialyse,'' siger Henning Danielsen.

De nye apparater vil fortsat kræve overvågning af en anden person, og overlægen lægger også vægt på, at denne form skal være et ønske fra patienten selv. En løsning kunne være, at en specielt uddannet person var til stede under behandlingen.

FIGUR 3. PROGNOSE FOR ANTALLET AF PATIENTER I DIALYSE OG NYRETRANSPLANTEREDE

Politisk opbakning til dialyse

Selvom Viborg Sygehus forsøger at finde flere og mere varierede behandlingsformer for nyrepatienterne, så vil Viborg og de øvrige dialysecentre i landet få stadig flere patienter i behandling.

De skal kunne klare dobbelt så mange patienter om femten år, hvis prognoserne fra Dansk Nefrologisk Selskab holder stik.

Formanden for Amtsrådsforeningens sygehusudvalg, amtsborgmester Knud Andersen (V) fra Bornholms Amt, melder klart ud, at alle nyrepatienter skal tilbydes dialyse, hvis det er nødvendigt.

''Vi har ingen valgmulighed. Hvis behovet er der, så skal sygehusvæsenet opfylde det, siger Knud Andersen, der opfatter nyresygdomme på linje med andre akutte sygdomme, hvor kapaciteten skal være til rådighed.

''Det eneste alternativ til væksten i dialysepatienter er flere donornyrer,'' mener Knud Andersen, der gerne vil gøre sig til talsmand for forslaget om, at alle danskere skal være organdonorer, medmindre de selv aktivt melder fra.

Nøgleord: Dialyse, hæmodialyse, nyresygdomme, peritonealdialyse, posedialyse.