360.000 danskere indløste en recept på angstdæmpende medicin i 1995, og ca. 250.000 indløste en recept på sovemidler. Danskernes brug af afhængighedsskabende lægemidler er gennemgået i to rapporter, der blandt andet påpeger, at sundhedsvæsenet intet har at tilbyde de medicinafhængige.
I en række svenske byer findes særlige tilbud til mennesker, der er blevet afhængige af lægemidler, som oftest benzodiazepiner. Det offentlige sundhedsvæsen har ambulatorier med speciale i at hjælpe folk ud af langvarigt medicinoverforbrug. Noget lignende findes ikke herhjemme. De svenske erfaringer viser, at hvis resultatet skal være holdbart, må behandlingstiden strække sig over mindst et år til halvandet. Nedtrapningen må ske meget forsigtigt og i nært samråd mellem patient og behandler, og kontakten må ikke afsluttes med den sidste tablet. Abstinenserne efter et årelangt benzodiazepinforbrug kan blive ved med at plage patienten, og det kræver også støtte at komme i gang med en ny medicinfri tilværelse. At gennemføre en nedtrapning er en lang og hård proces. Mange patienter siger efterfølgende, at hvis de havde vidst, at det var så slemt, var de aldrig begyndt.
''Vi kan ikke behandle problemet lægemiddelafhængighed bort. Vi må også opbygge viden og bruge den til at forandre samfundet,'' siger sygeplejerske Lena Westin. Hun er en af de seks stærkt engagerede behandlere, der driver KILEN, Institut for Lægemiddelafhængighed, i Stockholm. Instituttet giver konkret hjælp til mennesker, der er blevet afhængige af lægeordineret medicin. Men behandlingsarbejdet må ikke stå alene. En stor del af instituttets ressourcer er reserveret til udadvendt informationsarbejde over for befolkningen, sundhedsvæsenet og myndighederne i Sverige.
Misbrug af almindelige hovedpinepiller er i Sverige et større og større problem. Især kombinationspræparater med kodein ser ud til at være afhængighedsskabende. Nogle patienter tager dagligt 40 tabletter eller mere, acetylsalicylsyre plus kodein eller paracetamol plus kodein. Præparaterne er på recept i Sverige. I Danmark sælges tilsvarende tabletter, nogle af dem i håndkøb, i så fald dog med et mindre kodeinindhold.
Der er nogle patienter, som sygeplejerskerne kan lide, mens der er andre, de ikke bryder sig om. Det kommer frem i rapportgivningen, og som regel er der ikke nogen, der stiller sig kritisk og reflekterende til de i gruppen vedtagne meninger om patienterne. Pierre Bourdieu kan med sit habitusbegreb hjælpe os til at forstå, hvorfor vi handler, som vi gør, og hvorfor det er vigtigt at være meget bevidst om gruppepåvirkning og magthierarki.
Det er vigtigt, at sundhedsplejen får kontakt til de helt unge vordende mødre fra svage og socialt trængte familier. De har gavn af mødregrupper, tæt fulgt og støttet af sundhedsplejersker. Det viser erfaringer fra Esbjerg. Større tværfagligt samarbejde efterlyses.